Apache tutorials for begyndere

Hvad er Apache?

Apache er et bemærkelsesværdigt stykke applikationssoftware. Det er den mest anvendte webserverapplikation i verden med en markedsandel på mere end 50% af markedet for kommercielle webservere. Apache er den mest anvendte webserverapplikation på Unix-lignende operativsystemer, men den kan bruges på næsten alle platforme som f.eks. Windows, OS X, OS/2 osv. Ordet Apache er taget fra navnet på den indfødte amerikanske stamme Apache, berømt for sine færdigheder inden for krigsførelse og strategiudformning.

Det er en modulær, procesbaseret webserverapplikation, der opretter en ny tråd for hver samtidig forbindelse. Den understøtter en række funktioner; mange af dem er samlet som separate moduler og udvider dens kernefunktionalitet og leverer alt fra understøttelse af serversideprogrammeringssprog til godkendelsesmekanismer. Virtuel hosting er en sådan funktion, der giver en enkelt Apache-webserver mulighed for at betjene en række forskellige websteder fra den samme hardware.

Sådan installeres Apache

Før du implementerer Apache, er det værd at forstå de forskellige installationsruter, der er tilgængelige. Der er adskillige måder at installere pakken eller applikationen på, som anført nedenfor.

1. En af funktionerne i denne åbne kildewebapplikationen er, at alle kan forberede et installationsprogram til deres eget miljø. Dette har gjort det muligt for forskellige leverandører som Debian, Red Hat, FreeBSD og SUSE at tilpasse filplaceringen og konfigurationen af ​​Apache under hensyntagen til andre installerede applikationer og det grundlæggende operativsystem.
2. Udover at installere det fra et leverandørbaseret installationsprogram, er der altid mulighed for at bygge og installere det fra kildekoden. Installation af Apache fra kildefilen er platformuafhængig og fungerer til næsten alle operativsystemer.

Apache-webserveren er en modulær applikation, hvor administratoren kan vælge den nødvendige funktionalitet og installere forskellige moduler efter behov.

Alle moduler kan kompileres som Dynamiske delte objekter (en DSO er en objektfil, der kan deles af flere applikationer, mens de kører), som findes separat fra den primære Apache-binære fil. DSO-tilgangen anbefales kraftigt; den gør det meget nemt at tilføje, fjerne eller opdatere moduler fra serverkonfigurationen.

Installer Apache: Linux-platform

På Red Hat eller rpm baserede systemer

Hvis du bruger en rpm-baseret Linux-distribution (Red Hat Package Manager, et værktøj til installation af applikationer på Linux-systemer), dvs. Red Hat, Fedora, CentOS eller SUSE, kan du installere denne applikation enten via en leverandørspecifik pakkehåndtering eller ved at oprette rpm-filen direkte fra den tilgængelige kildekode-tarball.

Du kan installere Apache via standardpakkehåndteringen, der er tilgængelig på alle Red Hat-baserede distributioner som CentOS, Red Hat og Fedora.

[root@amsterdam ~]# yum install httpd

Apache-kildekoden til tarballen kan konverteres til en rpm-fil ved hjælp af følgende kommando.

[root@amsterdam ~]# rpmbuild -tb httpd-2.4.x.tar.bz2

Det er obligatorisk at have -devel-pakken installeret på din server for at oprette en .rpm-fil fra kildekoden.

Når du har konverteret kildefilen til et rpm-installationsprogram, kan du bruge følgende kommando til at installere Apache.

[root@amsterdam ~]# rpm -ivh httpd-2.4.4-3.1.x86_64.rpm

Efter installationen starter serveren ikke automatisk. For at starte tjenesten skal du bruge en af ​​følgende kommandoer på Fedora, CentOS eller Red Hat.

[root@amsterdam ~]# /usr/sbin/apachectl start

[root@amsterdam ~]# service httpd start

[root@amsterdam ~]# /etc/init.d/httpd start

Installer Apache fra Source

Hvis en pakkehåndteringsversion ikke passer til dit miljø, giver kildekodeinstallation fuld kontrol. Installation af Apache fra kildekode kræver, at -devel-pakken er installeret på din server. Du kan finde den seneste tilgængelige version af Apache og downloade den fra Officiel Apache downloadsideNår du har downloadet kildefilen, skal du flytte den til mappen /usr/local/src.

[root@amserversterdam ~] cd /usr/local/src

[root@amserversterdam ~] gzip -d httpd-2.2.26.tar.gz

[root@amserversterdam ~] tar xvf httpd-2.2.26.tar

[root@amserversterdam ~] httpd-2.2.26

For at se alle konfigurationsmuligheder, der er tilgængelige for Apache, kan du bruge ./configure –help-funktionen. Den mest almindelige konfigurationsmulighed er –prefix={install directory name}.

[root@amserversterdam ~]./configure --help

[root@amserversterdam ~]./configure --prefix=/usr/local/apache --enable-so

[root@amserversterdam ~] make

[root@amserversterdam ~] make install

Ovenstående eksempel viser kompilering af Apache i mappen /usr/local/apache med DSO-funktionaliteten. –enable-so-indstillingen tillader, at nødvendige moduler indlæses i Apache under kørsel via DSO-mekanismen i stedet for at kræve en rekompilering.

Når installationen er færdig, kan du gennemse webserverens standardside med din foretrukne browser. Hvis en firewall er aktiveret på din server, skal du lave en undtagelse for port 80 på din operativsystems firewall. Du kan bruge følgende kommando til at åbne port 80.

iptables -I INPUT -p tcp --dport 80 -j ACCEPT

service iptables gemme

Du kan se standarden Apache2 velkomstskærm ved at browse til din servers IP-adresse.

Hvad er Virtual Host?

Når Apache kører, er det næste logiske trin at lære, hvordan man hoster flere websteder på den samme maskine. En Apache-webserver kan hoste flere websteder på SAMME server. Du behøver ikke en separat servermaskine og Apache-software til hvert websted. Dette kan opnås ved hjælp af konceptet med en Virtual Host or VHost.

Ethvert domæne, som du vil hoste på din webserver, vil have en separat post i Apache-konfigurationsfilen.

Typer af Apache Virtualhost

1. Navnebaseret virtuel vært
2. Adressebaseret eller IP-baseret virtuel vært

Navnebaseret virtuel vært

Navnebaseret virtuel hosting bruges til at hoste flere virtuelle websteder på en enkelt IP-adresse.

For at konfigurere navnebaseret virtuel hosting skal du angive den IP-adresse, hvor du skal modtage Apache-anmodninger for alle de ønskede websteder. Du kan gøre dette med NameVirtualHost-direktivet i Apache-konfigurationen, dvs. httpd.conf- eller apache2.conf-filen.

Eksempel på Apache virtuel vært:

NameVirtualHost *:80

<VirtualHost 192.168.0.108:80>

ServerAdmin [email protected]

DocumentRoot /var/www/html/example1.com

ServerName www.example1.com

</VirtualHost>

<VirtualHost 192.168.0.108:80>

ServerAdmin [email protected]

DocumentRoot /var/www/html/example2.com

ServerName www.example2.com

</VirtualHost>

Du kan tilføje så mange virtuelle værter, som dit miljø kræver. Du kan tjekke dine webkonfigurationsfiler med:

[root@amsterdam ~]#httpd -t
Syntax OK

Hvis konfigurationsfilen har forkert syntaks, vil den give en fejl:

[root@115 conf.d]# httpd -t

Syntax error on line 978 of /etc/httpd/conf/httpd.conf:

Invalid command '*', perhaps misspelled or defined by a module not included in the server configuration

IP-baseret virtuel vært

For at kunne konfigurere IP-baseret virtuel hosting skal du have mere end én IP-adresse konfigureret på din server. Så antallet af vhosts, som Apache kan betjene, afhænger af antallet af IP-adresser, der er konfigureret på din server. Hvis din server har 10 IP-adresser, kan du oprette 10 IP-baserede virtuelle værter.

I ovenstående diagram er to websteder, example1.com og example2.com, blevet tildelt forskellige IP-adresser og bruger IP-baseret virtuel hosting.

Listen 192.168.0.100:80

<VirtualHost 192.168.10.108:80>

ServerAdmin [email protected]

DocumentRoot /var/www/html/example1.com

ServerName www.example1.com

</VirtualHost>

<VirtualHost 192.168.10.109:80>

ServerAdmin [email protected]

DocumentRoot /var/www/html/example2.com

ServerName www.example2.com

</VirtualHost>

Apache vs Nginx: Hurtig sammenligning

Apache bliver ofte vejet op mod Nginx, når man planlægger en ny implementering. Tabellen nedenfor opsummerer de mest almindelige beslutningspunkter.

Hvad Apache skal bruge for at køre Php-fil?

Kørsel af PHP-filer på Apache kræver mod_php aktiveret på din server. Det tillader Apache at fortolke .php-filer. Det har PHP-handlere, der fortolker PHP-koden i Apache og sender HTML til din webserver.

Hvis mod_php er aktiveret på din server, vil du have en fil med navnet php.conf i mappen /etc/httpd/conf.d/. Du kan også tjekke det med:

httpd -M | grep "php5_module"

Outputtet vil ligne:

Php-handlere i Apache

• mod_php
• CGI
• HurtigCGI
• suPHP

mod_php er den ældste PHP-handler; den gør PHP til en del af Apache og kalder ikke nogen ekstern PHP-proces. Dette modul er installeret som standard i alle Linux-distributionsrepositories, så det er meget nemt at aktivere eller deaktivere det.

Hvis du bruger HurtigCGI som din PHP-handler kan du indstille flere versioner af PHP til at blive brugt af forskellige konti på din server.

FastCGI, dvs. mod_fastcgi, er en forlængelse af mod_fcgidHvor mod_fcgid er et højtydende alternativ til CGI (mod_cgi). Det starter et tilstrækkeligt antal CGI-instanser til at håndtere samtidige webanmodninger. Det bruger også suexec til at understøtte forskellige brugere med deres egne PHP-instanser og forbedrer websikkerheden.

Kørsel af Ruby-filer på Apache kræver, at mod_ruby er aktiveret. Apache kan også håndtere Ruby-filer via FastCGI. Det er muligt at bruge flere versioner af Ruby ved hjælp af mod_fcgid, det vil sige FastCGI.

Du kan også installere Apache Passenger og konfigurere Apache til at bruge det til at servere Ruby-sider.

(Phusion Passenger, også kendt som “Passager", er et gratis webservermodul, der er designet til at integrere med Apache og Nginx.)

Trin til at installere mod_ruby på din server:

cd /tmp

wget http://www.modruby.net/archive/mod_ruby-1.2.6.tar.gz

tar zxvf mod_ruby-1.2.6.tar.gz

cd mod_ruby-1.2.6/

./configure.rb --with-apr-includes=/usr/include/apr-1

make

make install

Sådan kører du Ruby med Apache

Vi skal tilføje mod_ruby-modulet til Apache-konfigurationen, det vil sige /etc/httpd/conf.d/ruby.conf, og tilføje følgende linje.

LoadModule ruby_module modules/mod_ruby.so

Hvis du vil aktivere eller deaktivere disse moduler, skal du redigere Apache-konfigurationsfilen og kommentere eller fjerne kommenteringen af ​​disse moduler, forudsat at webserveren allerede er kompileret med dem.

Sådan sikrer du Apache Web Server

Når Apache leverer det rigtige indhold, er den næste prioritet at låse det ned. Det er meget vigtigt at sikre din webserver; det betyder at tillade andre kun at se de tilsigtede oplysninger, beskytte dine data og begrænse adgangen.

Dette er almindelige fremgangsmåder, der forbedrer din Apache-webservers sikkerhed.

1) Skjuler Apache-version og OS-oplysninger

Apache viser sin version og navnet på operativsystemet i fejl, som vist på skærmbilledet nedenfor.

En angriber kan bruge disse oplysninger til at iværksætte et angreb ved hjælp af offentligt tilgængelige sårbarheder i den specifikke version af serveren eller operativsystemet.

For at forhindre Apache i at vise disse oplysninger, skal vi ændre indstillingen "serversignatur", der er tilgængelig i Apache-konfigurationsfilen. Som standard er den "til"; vi skal indstille den til "fra".

vim /etc/httpd/conf/httpd.conf

ServerSignature Off

ServerTokens Prod

Vi har også indstillet "ServerTokens Prod", der fortæller webserveren kun at returnere Apache og undertrykke OS' større og mindre versioner.

Efter du har ændret konfigurationsfilen, skal du genstarte eller genindlæse din Apache-webserver for at ændringen skal træde i kraft.

service httpd restart

2) Deaktiver Directory Listing

Hvis din dokumentrodmappe ikke har en indeksfil, vil din Apache-webserver som standard vise alt indholdet af dokumentrodmappen.

Denne funktion kan slås fra for en specifik mappe via direktivet "Options", der er tilgængeligt i Apache-konfigurationsfilen.

<Directory /var/www/html>

    Options -Indexes

</Directory>

3) Deaktivering af unødvendige moduler

Det er god praksis at deaktivere alle unødvendige moduler, der ikke er i brug. Du kan se en liste over aktiverede moduler i din Apache-konfigurationsfil.

[root@amsterdam ~]#httpd -M

perl_module (shared)

php5_module (shared)

proxy_ajp_module (shared)

python_module (shared)

ssl_module (shared)

Mange af de anførte moduler kan deaktiveres, såsom mod_imap, mod_include, mod_info, mod_userdir og mod_autoindex, da de næsten ikke bruges af produktionswebservere.

vi /etc/httpd/conf/httpd.conf

#LoadModule auth_digest_module modules/mod_auth_digest.so

Når du har fjernet kommentaren fra modulet, skal du gemme filen.

Genstart Apache-tjenester med følgende kommando.

/etc/init.d/httpd restart

4) Begrænsning af adgang til filer uden for webrodmappen

Hvis du vil sikre dig, at filer uden for webrodmappen ikke er tilgængelige, skal du sørge for, at mappen er begrænset med mulighederne "Tillad" og "Afvis" i din webserverkonfigurationsfil.

<Directory/>

Options None

AllowOverride None

Order deny,allow

Deny from all

</Directory>

Når du begrænser adgangen uden for webrodmappen, vil du ikke kunne få adgang til nogen filer, der er placeret i nogen anden mappe på din webserver; du vil modtage en 404-returkode.

5) Brug af mod_evasive til at afværge DoS-angreb

Hvis du vil beskytte din webserver mod DoS-angreb (Denial of Service), skal du aktivere modulet mod_evasive. Det er et tredjepartsmodul, der registrerer DoS-angreb og forhindrer dem i at gøre lige så meget skade, som de ville, hvis de ikke blev kontrolleret. Det kan downloades nedenfor.

Download ovenstående fil

6) Brug af mod_security til at forbedre Apache-sikkerheden

Dette modul fungerer som en firewall for Apache og giver dig mulighed for at overvåge trafik i realtid. Det forhindrer også webserveren i at blive udsat for brute-force-angreb. Mod_security-modulet kan installeres sammen med standardpakkehåndteringen i din distribution.

7) Begrænsende anmodningsstørrelse

Apache har ingen begrænsning på den samlede størrelse af HTTP-anmodninger, hvilket kan føre til et DoS-angreb. Du kan begrænse anmodningsstørrelsen med Apache-direktivet "LimitRequestBody" i et Directory-tag. Værdien kan indstilles til alt fra 0 til 2 GB (2147483647 bytes) efter behov.

<Directory "/var/www/html/uploads">

   LimitRequestBody 512000

</Directory>

Apache-logformat

Når serveren er blevet hærdet, bliver loggennemgang det primære værktøj til at opdage problemer. Apache-logfiler giver detaljerede oplysninger, der hjælper med at opdage almindelige problemer med serveren.

For at oprette adgangslogfiler skal mod_log_config-modulet være aktiveret.

Tre direktiver tilgængelige i Apache-konfigurationsfilen

• TransferLog: Oprettelse af en logfil.
• LogFormat: Angivelse af et brugerdefineret format.
• CustomLog: Oprettelse og formatering af en logfil.

TransferLog-direktivet er tilgængeligt i Apache-konfigurationsfilen, og det roterer virtuelle værtslogfiler i henhold til de angivne parametre.

<VirtualHost www.example.com>

  ServerAdmin [email protected]

  DocumentRoot /usr/www/example/httpd/htdocs/

  ServerName www.example.com

  ServerAlias example.com www.example

  ErrorLog /usr/www/example/httpd/logs/error_log

  TransferLog /usr/www/example/httpd/logs/accesslog

  CustomLog /usr/www/example/httpd/logs/accesslog combined

</VirtualHost>

To typer Apache-logformat

• Fælles logformat
• Kombineret logformat

Du kan aktivere dem ved at redigere Apache-konfigurationsfilen, dvs. apache2.conf (Debian/Ubuntu) eller httpd.conf (rpm-baserede systemer).

Fælles logformat

LogFormat "%h %l %u %t \"%r\" %>s %b" common

CustomLog logs/access_log common

Fælles log genereret af Apache

[Wed Oct 11 14:32:52 2000] [error] [client 127.0.0.1] client denied by server configuration: /export/home/live/ap/htdocs/test

Kombineret logformat

LogFormat "%h %l %u %t \"%r\" %>s %b \"%{Referer}i\" \"%{User-agent}i\"" combined

CustomLog log/access_log combined

Her,

• %h er den eksterne vært.
• %l er brugerens identitet bestemt af identd.
• %u er brugernavnet bestemt af HTTP-godkendelse.
• %t er det tidspunkt, hvor serveren afsluttede behandlingen af ​​anmodningen.
• %r er anmodningslinjen fra klienten. ("GET / HTTP/1.0")
• %>s er statuskoden sendt fra serveren til klienten (500, 404 osv.).
• %b er størrelsen af ​​svaret til klienten (i bytes).
• Referent er den side, der linker til dette URL.
• User-agent er browserens identifikationsstreng.

Kombineret log genereret af Apache:

199.187.122.91 - - [06/Mar/2014:04:22:58 +0100] "GET /robots.txt HTTP/1.1" 404 1228 "-" "Mozilla/4.0 (compatible; MSIE 6.0; Windows NT 5.1; SV1; .NET CLR 2.0.50727)"

Brugerdefineret log opretter en separat logfil for hver virtuel vært på din server. Den skal angives i afsnittet om virtuel vært i konfigurationsfilen.

Du kan se den virtuelle værtskonfiguration nedenfor; den genererede log vil være brugerdefineret til den virtuelle vært, og formatet vil blive kombineret.

Konfigurer din allerførste produktionswebserver

Med konfiguration, sikkerhed og logføring dækket, er den sidste brik at samle det hele i et produktionsklart miljø.

1. For at have en kørende produktionswebserver skal du bruge en dedikeret node (fysisk, virtuel eller cloud-instans) der kører Linux, Unix, Windows, macOSOsv

2. Webserveren skal have en direkte netværksforbindelse og en statisk IP-adresse konfigureret på den.

3. Den skal have alle de moduler kræves for at køre websider. Hvis en webserver behandler PHP-sider, skal PHP-modulet være aktiveret.

4. Det kræver også en god antivirus applikation konfigureret og kørende for at sikre webserveren mod malware- eller virusangreb. Du skal også bruge en mekanisme til at opdatering det konfigurerede antivirus- eller anti-malwareprogram regelmæssigt uden manuel indgriben for at få maksimalt udbytte.
5. Hvis du har hundredvis af domæner, der skal hostes på din webserver, skal du implementere begrænsninger på filsystemkvoter for hvert domæne, antallet af databaser, hvert domæne kan oprette, antallet af e-mailkonti pr. domæne osv.
6. Hvis din webserver er konfigureret til delte hostingtjenester, brugere på din webserver skal begrænsesEn bruger af delt hosting bør have færrest brugerrettigheder, så de ikke beskadiger vigtige filer eller ødelægger hele serveren. Apache tilbyder ikke sådan funktionalitet og kræver forskellige tredjepartsapplikationer og tilpasning af operativsystemet for at opnå dette.
7. Hvis du tilføjer en nyt domæne på din webserver kræver det redigering af hundredvis af konfigurationsposter for at aktivere alle funktioner for det tilføjede domæne.
8. Hvis et af de hostede domæner kræver forskellige PHP-indstillinger end resten af ​​domænerne, er implementeringen af ​​dette i kerne-Apache meget kompleks og kræver omfattende tilpasning af din webserver.
9. En produktionswebserver har brug for en firewall at blokere uønsket trafik, der kan forårsage høj belastning på din server. Implementering IPTABLE regler med kommandolinjen er kompleks. Det kræver ekspertise inden for centrale Linux- eller Unix-miljøer at skrive effektive firewallregler til blokering af uønsket trafik. IPTABLE er baseret på netfilter-modulet; det er en firewall på OS-niveau, der giver en administrator mulighed for at oprette regler for indgående og udgående trafik på serveren.
10. En produktionswebserver kræver flere forskellige applikationer som f.eks e-mail, FTP til filupload, og Domain Name System for parkerede domæner. Administration af alle disse applikationer på et centralt Linux- eller Unix-system kræver ekspertise inden for de respektive teknologier.

Så man kan sige, at det at administrere en webserver for flere domæner er en meget kompleks opgave, der kræver redigering af hundredvis af konfigurationsfiler og tilpasning af hver applikation for at opnå det ønskede resultat. Fejlfinding af enhver fejlkonfiguration vil være meget vanskeligt for begyndere.

Løsningen ved hjælp af Cpanel eller lignende software

cPanel giver en grafisk måde at administrere din webserver påDet er beregnet til at levere massehostingtjenester, der er nemme at bruge og konfigurere. cPanel har reduceret de tekniske barrierer for adgang til hosting og webserveradministration. Det gør komplekse opgaver lettere; det tilbyder mange nyttige og brugervenlige webgrænseflader, der udfører almindelige systemadministrationsopgaver, der kræves for at drive en webserver.

cPanel kompilerer sin egen version af software.

Hvis du skal rekompilere din webserver (Apache) på en normal Linux-platform, skal du manuelt vælge eller søge efter de nødvendige moduler. cPanel leverer EasyApache-funktionalitet, som er en scriptbaseret webserverkompileringsmetode.

Det leverer ikke kun webtjenester, men også Mail, DNS, FTP og mange flere tjenester, der kræves til din webapplikation.

Opgaver, der kræver ekspertise inden for kerne Linux- eller Unix-baseret hosting, såsom installation af SSL'er, rekompilering af Apache med forskellige PHP-moduler, opdatering af websikkerhed, konfiguration af effektive IPTABLE-regler, tilføjelse af FTP-brugere, oprettelse af mailkonti for hvert domæne, scanning af din dokumentrod med antivirus og oprettelse af databaser, er nemme at udføre med cPanel.

Den indeholder en masse scripts, der retter, installerer og fejlfinder almindelige administrative opgaver.

Den tilbyder backup- og gendannelsesfunktionalitet, hvilket eliminerer behovet for manuelt at kopiere filer til backuplageret. Hvis du sikkerhedskopierer dit domæne, opretter cPanel en tar-fil, der indeholder dokumentets rodmappe, e-mailkonti og -mails, FTP-konti, databaser, DNS-poster og andre applikationer.

Den leverer også robust dokumentation og har et meget stort brugerfællesskab, hvor du kan diskutere og få løsninger på dine problemer.

Så det kan man sige cPanel er en stærk applikation til at administrere din webserver med de nødvendige funktioner. Den tilbyder en brugervenlig grænseflade til at administrere dit domæne og en mekanisme til at undgå kompleksiteten ved at administrere en kernewebserver.

Der er mange konkurrerende produkter til cPanel, såsom Plesk, ISPConfig, Ajenti, Kloxo, Open Panel og ZPanel.

Ofte Stillede Spørgsmål