Academia.edu no longer supports Internet Explorer.
To browse Academia.edu and the wider internet faster and more securely, please take a few seconds to upgrade your browser.
2019
…
21 pages
1 file
Formalet med denne artikel er at karakterisere didaktisk modellering som en undersogelseslogik i matematikkens didaktik. Vi beskriver og reflekterer over forskellige faser i en erkendelsesrettet systematisk undersogelse. Inspireret af den matematiske modelleringsproces beskrives hvorledes det at taenke i modeller og modellering kan vaere meningsfuldt i den forbindelse. Vi diskuterer begrundelserne for at vaelge didaktisk modellering og sammenligner tilgangen med designbaseret uddannelsesforskning og kritisk matematikundervisnings-forskning.
K&K - Kultur og Klasse, 2011
UNNATURAL NARRATIVES, UNNATURAL NARRATOLOGY | In recent years, the study of unnatural narrative has developed into one of the most exciting new paradigms in narrative theory. Both younger and more established scholars have become increasingly interested in the analysis of unnatural texts, many of which have been consistently neglected or marginalized in existing narratological frameworks. By means of the collaboration of four scholars who have been developing unnatural narratology, this article seeks to summarize key principles, to consolidate some conclusions, to extend the work through carefully chosen examples, and, finally, to point toward the future.
Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik, 2020
Om mundtlig performance og dialogisk undersøgelse i undervisning Denne artikel handler om hvordan sprog-, litteratur-og medielaereren kan anskue 'undervisning i mundtlighed' (Haugsted 1999). Der bliver sat fokus på to forhold: dels undervisningen set som støtte og rammesaetning af teenageelevens eller den voksne kursists/ studerendes mundtlige produktioner set som 'performances', dels undervisningen set som ledelse af klassens dialogiske, 'opdagende' undersøgelser (Barnes 1977) i et 'eksperimentarie' (Høegh 2018). Disse begreber er dele af en bredere mundtlighedsdidaktik for teenagere og voksne på alle uddannelsesniveauer og bygger på forskning i form af feltarbejde, interventioner og undervisningsudvikling i samarbejde med undervisere fra 2005 og frem (Høegh 2009, 2018, under udgivelse; Krogh m.fl. 2017; Hansen m.fl. 2019). I det følgende bruges ordet 'elev' for både skole-og gymnasieelever, voksne kursister og studerende. To begreber: performance og eksperimentarie I artiklen udfoldes isaer to begreber: performance og eksperimentarie. En 'performance' refererer til den mundtlige produktion som 'nogen' fremfører, den mundtlige 'tekst' i undervisning, fx et fagligt oplaeg. 'Eksperimentariet' er det dialogiske rum i klassen hvor hele klassen hjaelper med at kvalificere denne performance og gøre den skarpere og bedre gennem 'dialogisk undersøgelse'. tina høegh Cand.mag. og ph.d. i dansk og danskfagets didaktik Lektor ved Syddansk Universitet
Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift
Denne artikel er omfattet af ophavsretsloven, og der må citeres fra den. Følgende betingelser skal dog vaere opfyldt: • Citatet skal vaere i overensstemmelse med "god skik" • Der må kun citeres "i det omfang, som betinges af formålet" • Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal angives ift. ovenstående bibliografiske oplysninger. DUT og artiklens forfatter Betingelser for brug af denne artikel
Historisk tidskrift, 2002
NyS, 1996
Betingelser for brug af denne artikel Denne artikel er omfattet af ophavsretsloven, og der må citeres fra den. Følgende betingelser skal dog vaere opfyldt: • Citatet skal vaere i overensstemmelse med "god skik" • Der må kun citeres "i det omfang, som betinges af formålet" • Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal angives, jf. ovenstående bibliografiske oplysninger. Søgbarhed Artiklerne i de aeldre NyS-numre (NyS 1-36) er skannet og OCR-behandlet. OCR står for 'optical character recognition' og kan ved tegngenkendelse konvertere et billede til tekst. Dermed kan man søge i teksten. Imidlertid kan der opstå fejl i tegngenkendelsen, og når man søger på fx navne, skal man vaere forberedt på at søgningen ikke er 100 % pålidelig.
Tidsskriftet Læring og Medier (LOM), 2016
Det er et problem, at undervisere, lærerstuderende og elever ikke bliver mødt med tilstrækkelig inspiration, metoder og design til, hvorledes de kan anvende teknologier i undervisningen på måder der understøtter teknologisk forestillingskraft, handlekraft og kritisk-kreativ teknologisk dannelse. Dette forsøger denne artikel at adressere gennem at tilbyde forståelsesramme, struktur, procesmodel og konkret case-eksempel for hvorledes man kan arbejde med designtænkning som didaktisk metode til udformning læringsdesign for kritisk-kreativ teknologisk forestillingskraft og handlekraft. Artiklen kobler designtænkning og læringsdesign sammen til designtænkende læringsdesign for undervisere og læringsdesign for designtænkning for studerende og elever. Disse formater beskrives dernæst som åbne didaktisk-pædagogiske læringsdesign og centrale strukturer, elementer og faser fremstilles og beskrives. Pædagogisk tænkning for kritisk-kreativt medborgerskab inddrages til at underbygge modellens did...
Læring og Medier, 2022
I 2019 er der blevet etableret playlabs på alle danske laerer-og paedagoguddannelser, men få studier har undersøgt, hvordan rummets og materialernes betydning bidrager til at skabe laereprocesser med legekvaliteter i videregående uddannelse. Denne artikel undersøger derfor, hvordan rum, materialer og legende laereprocesser praktiseres og sammenfiltres i playlab. Vi ivaerksaetter et posthumanistisk socio-materielt perspektiv og anvender begreber om sammenkastethed, sammenfiltring og scripting/descripting af rum, materialer og mennesker. Gennem kvalitative metoder, designundersøgelser og situationsanalyser viser vi, hvordan forskellige materialiteter traeder frem og udfoldes som henholdsvis synlige, usynlige og foranderlige, og at det legende ligeledes kan optraede synligt og usynligt. Når praktiseringen af legende laereprocesser undersøges gennem disse socio-materielle perspektiver kan vi tydeliggøre hvordan laereprocesser med legekvaliteter opstår og praktiseres i et playlab, der til stadighed scriptes og descriptes i en sammenkastethed, hvor rum, materialer og legende laereprocesser sammenfiltres og kan skabe et aktivt laeringsrum.
2015
Kapitel 1 / Velfaerdsteknologi og literacy 1. Professionel refleksivitet og fantasi-velfaerdsteknologi og professionsfremtid i uddannelsesnutid Kathrine Krageskov Eriksen 2. Introduktion af velfaerdsteknologi i professionel praksis Jonas Sprogø og Rasmus Leth Jørnø 3. Velfaerdsteknologisk dannelse i arbejdet som laerer og socialrådgiver Peter Busch-Jensen og Sissel Kondrup Kapitel 2 / Velfaerdsteknologi som uddannelses-og praksisudfordring Kapitel 4 / Laering, leg og fag 1. Didaktik og teknologi i paedagogisk arbejde
Loading Preview
Sorry, preview is currently unavailable. You can download the paper by clicking the button above.
Historisk Tidsskrift, 2013
MONA - Matematik- og Naturfagsdidaktik, 2014
HERMES - Journal of Language and Communication in Business
Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 2016
Nordlit: Tidsskrift i litteratur og kultur, 2001
Sammenlignende Fagdidaktik, 2021
Nordiske Udkast, 2009
Historisk Tidsskrift, 2017
Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift, 2013
Learning Tech, 2021
Nordisk tidsskrift for pedagogikk og kritikk, 2019
Tidsskrift for Arbejdsliv