Enhancing social mobility in the digital learning age

Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse

Digitale teknologiers kulturkraft i daginstitutionen undersøger den kulturelle produktion og reproduktion i daginstitutionen og inkluderer teknologier som en aktiv kulturel aktør. De empiriske data, der ligger til grund for analysen, stammer fra et praksisnært forsknings- og udviklingsprojekt initieret i 2014 af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Formålet med artiklen er at bidrage til en brugsbaseret forståelse af praksis med digitale teknologier i daginstitutionen. Analysen af de empiriske data viser børn, der omformer teknologierne til brug for leg og humor i børnefællesskabet. Når børn og pædagoger deltager i den samme aktivitet med digitale teknologier, er der en tendens til, at pædagogernes kultur og tolkning af teknologierne dominerer aktiviteten. Pædagogerne har en faglighed, der forstår værdierne i børnefællesskaberne, men deres teknologiforståelse er overvejende instrumentel. Dette skygger for en aktiv teknologiforståelse og for professione...

Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)

I LOM 25 sætter vi fokus på de dilemmaer, barrierer og paradokser, der udspiller sig, når uddannelse, undervisning og læring i stigende omfang digitaliseres. Eksempler på dilemmaer er, når uddannelsesinstitutioner vælger digitale platforme, som i sig selv rummer pædagogiske muligheder og begrænsninger. En barriere kan være når undervisere udvikler undervisningsmaterialer og støder på ophavsretslige udfordringer. Et lærerteam kan have udviklet et undervisningsforløb og stille spørgsmålet: hvem ejer dette materiale? (Hamilton & Feenberg, 2005). Når studerende i en opgave laver interviews og spørgeskemaundersøgelser og møder udfordringer i forhold til GDPR-problematikker som samtykke, opbevaring af data og databehandling eller med andre ord; når den digitale ressource bliver styrende for didaktikken. Digitaliseringens dilemmaer rummer således et bredt spekter af etiske og juridiske udfordringer, men også pædagogiske, strategiske og kvalitetsmæssige dilemmaer, der findes på både institu...

1999

K&K - Kultur og Klasse, 2020

Anmeldelse af Nanna Bonde Thylstrup: The Politics of Mass Digitization.Cambridge: The MIT Press, 2019.

2015

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. • Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain. • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal.

Deleted Journal, 2022

Digitale medier -fra spillekonsoller og teknologisk legetøj, til tablets og mobiltelefoner -er en integreret del af børns liv, også i de mange timer de tilbringer i danske daginstitutioner, hvor der i stigende grad stilles krav til digital dannelse og kompetenceopbygning. Samtidig er mange paedagoger, foraeldre og beslutningstagere skeptiske ift. børns »skaermtid« bl.a. begrundet med forestillinger om kognitive eller socioemotionelle skadesvirkninger og manglende tid til udviklende leg. I denne artikel formidles de centrale fund vedrørende teknologileg i dagtilbud fra et mixed methods studie af 746 danske daginstitutioner. Vi finder stor spredning i paedagogers holdninger og praksisser i forhold til digitale teknologier i børnehøjde, men flertallet af børn i danske daginstitutioner (70%) bruger max 10 minutter dagligt på skaermaktiviteter, og 47% begrunder fravalget af digitale medier med at børnene har meget skaermtid derhjemme. I de institutioner, der anvender digitale medier, bruges disse hovedsagligt til laerings-og udviklingsmål, men også som medier for børns leg. Vi konkluderer, at det er en fejlslutning at se på digitale medier og teknologi som antitetisk til autentisk leg, og illustrerer hvordan legen netop giver en meningsfuld prisme til at forstå den måde mindre børn engagerer sig med digitale teknologier -individuelt og i faellesskab med voksne og andre børn. Keywords (english) kindergarten, early childhood education and care, digital media, technology, play

Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse

Mellem naerhed og distance i participatorisk praksisforskning-metodologiske refleksioner over faelles vidensproduktion med brugere Resume Artiklen diskuterer naerhed og distance i forholdet mellem undersøgeren, og det der undersøges. Grundlaget er et empirisk eksempel fra en logbog udarbejdet i et participatorisk praksisforskningsprojekt. Artiklens relevans udspringer af udviklinger inden for praksisforskning med øget fokus på involveringen af brugere i udsatte positioner. Der kan vaere store forskelle i sociale baggrunde mellem forskeren og brugerne i udsatte positioner, hvilket nødvendiggør refleksioner over dette forhold. Autoetnografi kan understøtte refleksioner over forskellene, ved at vende blikket indad mod forskeren og udad mod det, der undersøges. Ved at eksplicitere klasse-og kulturbaggrund og institutionelle forhold, som forskeren er indlejret i, opnås større mulighed for at reflektere over vidensproduktionens vaegtninger, prioriteringer og tilsidesaettelser.

2015

Kapitel 1 / Velfaerdsteknologi og literacy 1. Professionel refleksivitet og fantasi-velfaerdsteknologi og professionsfremtid i uddannelsesnutid Kathrine Krageskov Eriksen 2. Introduktion af velfaerdsteknologi i professionel praksis Jonas Sprogø og Rasmus Leth Jørnø 3. Velfaerdsteknologisk dannelse i arbejdet som laerer og socialrådgiver Peter Busch-Jensen og Sissel Kondrup Kapitel 2 / Velfaerdsteknologi som uddannelses-og praksisudfordring Kapitel 4 / Laering, leg og fag 1. Didaktik og teknologi i paedagogisk arbejde

Dansk Sociologi, 2007

At have en mobiltelefon er blevet hver mands eje. Der kommunikeres som aldrig før, alle steder og hele tiden. Vi er tilgængelige døgnet rundt. Denne artikel tager udgangspunkt i et interaktionistisk baseret observationsstudie i en ungdomsklub i Danmark og fokuserer på, hvordan unge i alderen 12-16 år på én og samme tid etablerer et direkte og et medieret nærvær, som også er et konstant potentielt fravær. Ligeledes hvordan vores kulturelle forestilling om, hvad der er offentligt og privat, er under forandring og forhandles i forskellige rum. Med afsæt i kulturfænomenologien undersøges, hvordan mobiltelefonen forandrer vores socialitet og dermed eksisterende omgangsformer. Artiklen er baseret på delprojektet “Grænser på på-hed?“, der indgår i et større tværinstitutionelt forskningsprojekt “Hvor går grænsen? Højspændingsæstetik og etisk kvalitet i den aktuelle mediekultur 2005-08“, ledet af Anne Jerslev (Københavns Universitet). ENGELSK ABSTRACT: Ida Wentzel Winther: Availability, Pres...

2003