Bjørnens predasjon på elg
Bjørn Dahle
Sign up for access to the world's latest research
checkGet notified about relevant papers
checkSave papers to use in your research
checkJoin the discussion with peers
checkTrack your impact
Related papers
Poul Hansen Egede - en grønlandsk forsker i 1700-tallet
Jordens Folk, 2008
Forførelsens element. Når vi ser etnografiske film
Tidsskriftet Antropologi, 1993
Når en rulle celloluid med kemiske mønstre og et magnetisk bånd med polariserede atomer saettes i en filmprojektor, så fremstår der på laerredet og i rummet et spil af former, farver, kontraster og lyde, som baerer en vis lighed med den fysiske verden. Disse sensoriske indtryk registreres af vores øjne og ører, og stimulerer nerveimpulser til hjernen. Impulserne ordnes til mønstre, som behaeftes med mening ved at de sammenhol des med kulturelt bestemte meningskoder, som vi hver isaer råder over og genkender i de nye informationer. Sådan kunne man kort resumere perceptionsprocessen hos en bio grafgaenger. Hvis man haevder, at i vores dagligdags perception af den fysiske verden, er det, vi ser, ikke er verden selv, men et kulturelt kodificeret billede af den, så er der egentlig ikke nogen stor perceptiv forskel på at se den fysiske verden og dens filmiske repraesentation. Når man så tilføjer, at det, antropologer gør, når de indvinder viden, netop er at opleve, at se og lytte til den fysiske verden omkring dem-i overensstemmelse med en positivistisk idé om, at hvis man ser/hører noget, så eksisterer det-så forstår man, at de kan have en noget ambivalent holdning til filmmediet. På den ene side forekommer film lige så lydligt og visuelt virkelige som den fysiske verden de repraesenterer, og på den anden side er de kun repraesentationer af den. Det er efterhånden alment accepteret, at socialvidenskaberne ikke kan vaere objek tive, uafhaengige af den, der opfatter, og at deres videnskabelighed skal søges andetsteds. Enhver tekstlig repraesentation af en oplevet virkelighed vil vaere subjektiv, og det samme gaelder naturligvis for film. Men fordi film ikke kun anvender symbolske tegn som teksten, (som jo på ingen måde ligner det, den repraesenterer, medmindre den handler om, hvordan tekster ser ud), fordi film både ligner og har denne uomtvistelige fysiske forbindelse til en virkelig verden, som de er direkte aftryk af, og fordi de minder om antropologisk oplevelses-og indsamlingspraksis i felten, forfører og forvirrer de. Den paradoksale relation imellem de to samtidige udsagn, som film uafladeligt kommunikerer-"jeg er virkelighed" og , jeg er blot en repraesentation"-har skabt røre inden for videnskabelige kredse lige fra fremkomsten af de første levende billeder i 1895
Borggård-1 - ny stratigrafisk kerneboring på Bornholm
Geologisk nyt, 2006
Farvel til den ”privatpraktiserende” lærer?
Tidsskrift for Universiteternes Efter- og Videreuddannelse (UNEV), 2005
er lektor i Netmedier ved Kommunikationsuddannelsen på RUC. Har bl.a. skrevet forskellige artikler om netbaseret uddannelse og samarbejde. Medlem a f UNEV's ekspertgruppe. Medlem af RUC's centrale IT-Udvalg og deltager i RUC-Online projektet, der følger og evaluerer universitetets IKT-oprustning. Leder af Center for Viden og Design i Nye Medier på Institut VII, RUC (http://www.viden-design.ruc.dk).
LANDSBYNEDLÆGGELSER OG HOVEDGÅRDSEKSPANSION PÅ FYN En studie i sammenhængen mellem problemstilling, metode og registrering
Historisk Tidsskrift, 1978
Bøjelighed eller tilbøjelighed-træer og levende
Tidsskrift for Arbejdsliv
D er er mange, som har travlt med at erklære arbejdssamfundet for dødt og arbejdets betydning for mennesker overhovedet for svindende. Det gælder antagelig ikke arbejdsforskere. En antagelse om arbejdets afgørende betydning er vel en underliggende forudsætning for at være arbejdslivsforsker overhovedet. Det afspejler sig ikke meget i en forskningsmæssig tematisering. Vi befinder os i en tid, hvor store dele af arbejdsstyrken trues af ledighed, andre store grupper bevæger sig fra klassisk industrielt arbejde til servicearbejde og…
Professor Dr. abc – nabosprogslæring i grænselandet
Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik
Interview med Anne Mette Olsen, regionskontor Sønderjylland-Schleswig
Når stemmerne forstummer
Antropologi, 2018
Biometriske teknologier (bios = liv, metron = måle) bruges til at identificere mennesker ud fra specifikke kropslige kendetegn såsom fingeraftryk, iris, ansigtstraek, gangart osv.
En anderledes danmarkshistorie
2018
Et nyt danmarkshistorisk projekt blev i august 2016 lanceret i Jyllands-Posten foranlediget af, at A.P. Møller Fonden havde bevilget 14 mio. kr. til Aarhus Universitetsforlag til bogserien 100 danmarkshistorier. 1 Den skal omfatte 100 bøger hver på 100 sider, og et nyt bind skal udgives hver måned startende i september 2017. Dermed vil den først vaere ført til ende i 2024. Historikere ved universiteter og museer skal skrive bøgerne, og initiativtageren, forlagsdirektør Carsten Fenger-Grøndahl, har i Kristeligt Dagblad ridset overvejelserne bag det nye initiativ op: Skal man skrive danmarkshistorie i dag, skal man gøre det ved hjaelp af en raekke historier, der hver giver sit perspektiv på danmarkshistorien […] Tiden er løbet fra at fortaelle vores historie som én samlet blok, for gamle begivenheder skal ses i lyset af nutiden. Derfor indes der ikke én samlet historie om Danmark, men der indes en masse vigtige historier i forhold til Danmark, som vi kan spejle os i og bruge til at forme fremtiden. 2 En indgående vurdering af projektet kan først laves, når det er bragt til ende. Men allerede nu hvor de første 6 bind foreligger, kan det styrende koncept drøftes: Hvad udgør dets kendetegn, og hvordan tager de sig ud i lyset af de velkendte måder at skrive danmarkshistorie på? De udgivne bind er i skrivende stund: Poul
SLUTEVALUERINGS-RAPPORT. December 2015: Projekt. Elevers egenproduktion og elevinddragelse
2016
Hvad viser projektets resultater mht. at opnå ny viden om, hvordan it bidrager til elevernes laering, og hvordan it frigør tid til mere undervisning? Har der vaeret forskellige resultater i forhold til bestemte arbejdsområder eller forskellige medarbejdergrupper? Projektet har som kombineret udviklings-og forskningsprojekt fokus på elevers egenproduktion og elevinddragelse og har som formål at undersøge:
Diet composition of wolves in Denmark – first results
2015
Bo allesøe Christensen er ekstern lektor ved afdelingen for filosofi og idehistorie, aarhus Universitet. Indhold 121(1 & 2) videnskabelige artikler Pagh s mfl. habitatrelateret føde hos raev (Vulpes vulpes
Loading Preview
Sorry, preview is currently unavailable. You can download the paper by clicking the button above.