Gæld, skyld og en manglende kritik af volden

Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke, 2019

Underviser på Diakonhøjskolen i Aarhus, ph.d. cand.theol. Bodil Elisabeth Lodberg Resumé: Denne artikel argumenterer for, at oeconomia-dimensionen i den lutherske trestandsopfattelse er blevet overset, når det handler om at forstå velfaerdssamfundets historiske og religiøse rødder. Ved at saette fokus på den husstandstaenkning og kaldsopfattelse, som er vokset ud af trestandslaerens oeconomia-forståelse, åbner der sig en sideløbende historie. Den handler om religiøse, kvindelige sociale entreprenører, som inden for rammerne af hjem-metaforen ivaerksaetter en lang raekke af velfaerdssamfundets institutioner: børne-, pige-og ungdomshjem, mødre-spaedbørnshjem, vuggestuer og fritidshjem, plejehjem, hjemme-og sundhedspleje, uddannelsessteder og seminarier. Institutioner som i nutidens velfaerdssamfund har skiftet karakter fra at vaere kristelige hjem og i en vis grad finansierede af frivillige og kirkelige kredse til rent skattefinansierede professionelle institutioner. Den udvikling ind i en moderne sekulariseret velfaerdstaenkning blaender for, i hvor høj grad hjem, kvinder og kristen kaldsopfattelse har vaeret medvirkende til udformningen af det moderne samfund.

Psyke & Logos

The aim of the paper is to investigate how childhood experiences of bullying may later create self-destructive and self-harming behavior. The paper summarizes the empirical quantitative research, but has its main focus on structural qualitative interviews with young adults who participate in group therapy treatment program. The empirical materialclarifies how young adults understand early experiences with bullying and its relation to psychic sufferings and self-destructivity, and the difficulties in addressing the difficulties on a social level. The paper investigates, from a phenomenological and psychoanalytic perspective, howchildhood experiences of bullying are associated with strong, dominating, often unconscious, emotions of shame. The hidden and diffuse character of shame leads to both direct and indirect self-harm. Patterns of repetition with self-devaluation and experiences of exclusion hinder the possibilities of the person to build interpersonal relationships thatmay contr...

Psyke & Logos

1. Handling, engagement og erindring For 15 år siden fik jeg bogen I voldens kølvand i julegave. Det var så stor en oplevelse at læse i den, at jeg, efter at børnene var faldet i søvn, blev oppe hele natten og læste den i ét langt stræk. Den gjorde indtryk, fordi den så tydeligt så traumatisering i et socialpsykologisk lys og dermed knyttede an både til social støtte og til mulig forebyggelse gennem fjernelse af magt- og livsforhold, der kan føre til, at mennesker får muligheder for at udbytte, ydmyge, misbruge og ødelægge hinanden og for at slå hinanden ihjel gennem krigshandlinger, tortur, mishandling og fattigdom. Judith Lewis Herman skrev i bogen: “At studere psykiske traumer er at berette om forfærdelige begivenheder. Når det drejer sig om naturkatastrofer eller uafvendelige begivenheder, føler de vidner, der fortæller om dem, uden videre med ofret. Men når de traumatiske begivenheder skyldes en menneskelig plan, bliver vidnerne fanget i konflikten mellem offer og gerningsmand....

Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, 2006

Review of Immanuel Kant, Kritik af dømmekraften, oversat af Claus Bratt Østergaard (Frederiksberg 2005), in: Slagmark – Tidsskrift for idéhistorie, 47 (2006) 152-154 Language: Danish

Psyke & Logos

1. Den faglige baggrund For to år siden var der et møde i en international gruppe under Røde Kors. Emnet var, hvordan vi kan organisere hjælpearbejde på måder, der støtter den psyko-sociale genopbygning af lokalsamfund, hvor mange, måske alle, lider under reaktioner på de voldsomme oplevelser, som de har været udsat for under krig og forfølgelse. Det viste sig i løbet af mødet, at der ganske vist var mange bud på, hvad der måske kunne gøres, men ingen fælles begreber og ingen gennemprøvede og evaluerede metoder. Men der blev givet udtryk for, at der var et stort behov for hjælp til mennesker, der er voldeligt undertrykte og fattige – og at der var en mangel på egentlig viden inden for området. Med dette nummer af Psyke & Logos ønsker vi at bidrage til udviklingen af denne viden – samt til at gøre opmærksomhed på denne udfordring til psykologien, således den ikke blot bliver brugt som endnu en form for imperialistisk eksport af viden – og forskning i de fattige og undertrykte som obj...

2019

Denne artikel drøfter forholdet mellem frelsens objektive og subjektive aspekter. Hovedvaegten ligger på, hvordan disse aspekter er blevet tilrettelagt forskelligt i et repraesentativt udvalg af forsoningsteorier ned gennem kirkens historie, dog sådan at nyere opfattelser fylder mest. Saerligt siden det 19. århundrede har tendensen vaeret den, at de subjektive aspekter har fortraengt de objektive. Denne udvikling skete først blandt såkaldt liberale teologer, men omkring årtusindskiftet gentog den sig blandt såkaldt evangelikale. Udviklingen analyseres, og diverse argumenter for subjektiv forsoning kritiseres ud fra den betragtning, at Det Nye Testamente skelner mellem frelsens objektive grund og dens subjektive modtagelse.

Udenrigs, 2018

2010

Nordiske Udkast

2019

Artiklen er en replik til professor Palle Rasmussens artikel " Dannelse, kompetence og evaluering" i CEPRA-striben 24 fra april 2019.hvor han forsøger at give en historisk forklaring på, hvorfor kompetencebegrebet i så høj grad har afløst dannelsesbegrebet i danske uddannelser. Men at kompetencer har afløst dannelsesbegrebet er kun rigtigt for så vidt som dannelse forstås som en helt bestemt type tankegods. Vi læser de samme historiske referencer som Palle Rasmussen, men når især gennem en anden læsning af Wolfgang Klafki til en anden konklusion, nemlig at humanistisk dannelse ikke alene har stor betydning for befolkningen, men at dannelse er forudsætning for at kompetencer kan anvendes af det uddannede menneske. Nøgleord: Dannelse, kompetencer, uddannelseshistorie, Klafki, didaktik, humanisme