Trump som politisk begivenhed

Sønderjydske Årbøger, 1999

Ved juletid 1936 offentliggjorde Flensborg Avis en julefortaelling af redaktør Jacob Krönika. Fortaellingen og isaer de tilhørende illustrationer af den kendte tegner Valdemar Møller fremmede dog ikke julefreden. Snart efter indgik for¬ taellingen som en brik i spillet mellem de lokale nazistiske partiorganer i Sles¬ vig-Holsten, det danske mindretal og rigsmyndighederne i Berlin. Cand.mag. René Rasmussen, Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, viser her, hvordan det lykkedes Krönika at udnytte angrebene på julefortaellingen til en lille sejr i sin kamp for mindretallets interesser.

Socialmedicinsk Tidskrift, 2014

Politik, 2018

Politisk kommunikation er et imponerende og ambitiøst forsøg på at overskue en raekke forskningsfelter, der er vokset eksponentielt de sidste årtier. Man kan ud fra forordet slutte sig til, at den isaer er taenkt som laerebog på universitetsniveau, men også undervisere på flere fakulteter vil kunne laere meget af den. Denne anmeldelse skrives af en udenforstående i forhold til forfatternes fagområder: en humanist, der studerer politisk kommunikation fra en retorisk synsvinkel. Jeg vil praesentere bogen og dens grundideer naermere og fremhaeve, hvor jeg isaer mener, man kan blive klogere af den. Jeg vil naevne, hvordan jeg synes, bogen kunne have vaeret endnu nyttigere både som laerebog og som akademisk monografi-måske med henblik på en senere udgave. Jeg vil pege på, at forfatterne alene har fokuseret på visse sider af emneområdet politisk kommunikation og forbigået andre. Min konklusion er, at bogen viser, hvor meget der må vaere at vinde i forskningen om politisk kommunikation hvis forskellige discipliner i hhv. samfundsvidenskab og humaniora kommunikerede mere indbyrdes og laerte af hinanden. Bogen anlaegger "et klart politologisk og mediesociologisk perspektiv" (s. 17) og tegner derudfra sit billede af "nye tider og nye aktører". En grundidé er, at vi befinder os er i en fjerde fase af den politiske kommunikations udvikling. Denne fase går ca. tilbage til 2006, hvor "den mobile datateknologi" brød igennem og indvarslede et "hybridt" mediesystem. Sammenlignet med den tredje fase, "konkurrencestaten" (1984-2006), bringer den fjerde tidsalder en intensiveret kappestrid om reklameindtaegter og publikums opmaerksomhed. Offentligheden fragmenteres, og sociale mediers fremvaekst multiplicerer både muligheder og udfordringer. Her traeder så en ny klasse af aktører ind på scenen: de policy-professionelle. De er eksperter med bredspektrede kompetencer; de er ikke valgt, men ansat, f.eks. i taenketanke, til at påvirke landets politik. De er partiske og arbejder mere skjult fra offentligheden end politiske aktører gjorde før, f.eks. de tidligere

Psyke & Logos

1. Den faglige baggrund For to år siden var der et møde i en international gruppe under Røde Kors. Emnet var, hvordan vi kan organisere hjælpearbejde på måder, der støtter den psyko-sociale genopbygning af lokalsamfund, hvor mange, måske alle, lider under reaktioner på de voldsomme oplevelser, som de har været udsat for under krig og forfølgelse. Det viste sig i løbet af mødet, at der ganske vist var mange bud på, hvad der måske kunne gøres, men ingen fælles begreber og ingen gennemprøvede og evaluerede metoder. Men der blev givet udtryk for, at der var et stort behov for hjælp til mennesker, der er voldeligt undertrykte og fattige – og at der var en mangel på egentlig viden inden for området. Med dette nummer af Psyke & Logos ønsker vi at bidrage til udviklingen af denne viden – samt til at gøre opmærksomhed på denne udfordring til psykologien, således den ikke blot bliver brugt som endnu en form for imperialistisk eksport af viden – og forskning i de fattige og undertrykte som obj...

Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, 2018

The article outlines how Danish academic historians have sought to handle questions concerning a politics of history – i.e. is it legitimate to use the writing of history for the purpose of pursuing presentday political goals? Three different ways of handling that issue are described, and it is argued that academic historians need to develop a more reflective and selfcritical approach to the task of writing history.

BARN - Forskning om barn og barndom i Norden

Family life today is diverse and historical understandings of what family life is and shouldbe are challenged. Approximately 1/3 of all children in Scandinavia experience their parents’divorce during childhood. Despite divorce, children’s rights to an everyday life with bothparents are emphasized as a way to take care of the child. However, this has not alwaysbeen the case. This article investigates how the best interest of children in divorce has beenunderstood over time and how this has influenced the legislation developed in close relationto the Convention on the Rights of the Child. Through analyses of historical documents andcontemporary interview material with children and their divorced parents, we examine howdiscussions about children, parents and divorce have influenced the legislation, and howthese understandings – in a contemporary context – encourage parents to a high degreeof cooperation in “the best interest of their child”. However, the best interest of the child isno...

Antropologi, 2018

Biometriske teknologier (bios = liv, metron = måle) bruges til at identificere mennesker ud fra specifikke kropslige kendetegn såsom fingeraftryk, iris, ansigtstraek, gangart osv.

2018

Et nyt danmarkshistorisk projekt blev i august 2016 lanceret i Jyllands-Posten foranlediget af, at A.P. Møller Fonden havde bevilget 14 mio. kr. til Aarhus Universitetsforlag til bogserien 100 danmarkshistorier. 1 Den skal omfatte 100 bøger hver på 100 sider, og et nyt bind skal udgives hver måned startende i september 2017. Dermed vil den først vaere ført til ende i 2024. Historikere ved universiteter og museer skal skrive bøgerne, og initiativtageren, forlagsdirektør Carsten Fenger-Grøndahl, har i Kristeligt Dagblad ridset overvejelserne bag det nye initiativ op: Skal man skrive danmarkshistorie i dag, skal man gøre det ved hjaelp af en raekke historier, der hver giver sit perspektiv på danmarkshistorien […] Tiden er løbet fra at fortaelle vores historie som én samlet blok, for gamle begivenheder skal ses i lyset af nutiden. Derfor indes der ikke én samlet historie om Danmark, men der indes en masse vigtige historier i forhold til Danmark, som vi kan spejle os i og bruge til at forme fremtiden. 2 En indgående vurdering af projektet kan først laves, når det er bragt til ende. Men allerede nu hvor de første 6 bind foreligger, kan det styrende koncept drøftes: Hvad udgør dets kendetegn, og hvordan tager de sig ud i lyset af de velkendte måder at skrive danmarkshistorie på? De udgivne bind er i skrivende stund: Poul

Fejlslagne stater

2010

For mange Demokratiske kernevaelgere er den igangvaerende valgkamp i USA en naermest surrealistisk oplevelse. Partiet står til en gevaldig lussing ved midtvejsvalget i november. Og det på trods af den lange liste af politiske resultater, som praesident Obama og det Demokratiske flertal i Kongressen kan praesentere for vaelgerne. Ikke nok med at partiet i flere stater har oplevet et markant fald i støtten fra ?uafhaengige? vaelgere. Mange steder må partiets kandidater se sig overhalet i meningsmålingerne af Republikanske kandidater, hvis ville kategorisere dem som ?landsbytosser?. Men dette er ikke normale tider. Den økonomiske krise saetter ikke alene sit praeg på millioner af amerikanernes dagligdag: den har også skabt en national tillidskrise, hvor de faerreste tror, at bedre tider er lige om hjørnet. Krisen har skabt de optimale betingelser for demagoger, der fremmaner en mytisk fortid, hvor alle havde arbejde, og minoriteter kendte deres plads. Den aktuelle debat om illegal immigration er et glimrende eksempel. Trods al tale om en akut krise og en voldsom stigning i kriminaliteten i graensestaterne, så er den illegale immigration de sidste to år faktisk faldet drastisk, og kriminaliteten i Arizona ? debattens epicenter ? er den laveste siden 1983. Alligevel har højrefløjen haft et vist held med at beskrive dette og andre sociale problemer som udslag af en akut national krise, affødt af at praesident Obama og de andre nye liberale magthavere har tvunget landet ud i en radikal ny retning (europaeisk, socialistisk, fascistisk, kenyansk, whatever). Trods en Demokratisk kaempesejr på op mod ni millioner stemmer ved praesidentvalget i 2008 er det en del af højrefløjens fortaelling, at praesidenten og hans ligesindede er kommet uretmaessigt til magten, og at tiden er kommet til at ?tage landet tilbage?. Det er naeppe denne fortaelling, der vil påføre Demokraterne de største tab i november, men derimod den fortsat høje arbejdsløshed. Spørgsmålet er imidlertid, om medierne og partierne vil vaere i stand til at holde de to ting adskilt, når de efter valget skal forholde sig til resultatet.