Kritik - En udfordrende nødvendighed

2016

In this article, I discuss the issue of critique under conditions of complicity. Complicity and privilege might be said, in some sense, always to be conditions of possibility for critical discourse. But the complicity, I consider here, is not of this general or abstract, conceptual kind. Rather, I examine a critical genre – critique under conditions of complicity – in which the critical subject is both complicit in and privileged by the system, he or she is nevertheless attempting a critique of. I discuss three rather different examples of critique under conditions of complicity: A literary genre that I term ‘hypocrite fiction’, French anti-imperialism represented by Jean-Paul Sartre, and Critical Whiteness Studies. What these three critical positions share is, most importantly, their distaste of a global system of which they are themselves beneficiaries. Each of these three discourses thus respond in its own way to the systemic inequality and injustice caused by specific configurat...

Psyke & Logos

1. Handling, engagement og erindring For 15 år siden fik jeg bogen I voldens kølvand i julegave. Det var så stor en oplevelse at læse i den, at jeg, efter at børnene var faldet i søvn, blev oppe hele natten og læste den i ét langt stræk. Den gjorde indtryk, fordi den så tydeligt så traumatisering i et socialpsykologisk lys og dermed knyttede an både til social støtte og til mulig forebyggelse gennem fjernelse af magt- og livsforhold, der kan føre til, at mennesker får muligheder for at udbytte, ydmyge, misbruge og ødelægge hinanden og for at slå hinanden ihjel gennem krigshandlinger, tortur, mishandling og fattigdom. Judith Lewis Herman skrev i bogen: “At studere psykiske traumer er at berette om forfærdelige begivenheder. Når det drejer sig om naturkatastrofer eller uafvendelige begivenheder, føler de vidner, der fortæller om dem, uden videre med ofret. Men når de traumatiske begivenheder skyldes en menneskelig plan, bliver vidnerne fanget i konflikten mellem offer og gerningsmand....

Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, 2006

Review of Immanuel Kant, Kritik af dømmekraften, oversat af Claus Bratt Østergaard (Frederiksberg 2005), in: Slagmark – Tidsskrift for idéhistorie, 47 (2006) 152-154 Language: Danish

Rhetorica Scandinavica, 2016

RhetoricaScandinavica, ISBN 1397-0534

2016

Denne artikel bygger ikke pa en forskningsbaseret undersogelse. Den er slet og ret et praksiseksempel fra laereruddannelsen, der viser, hvordan man kan prove pa at skabe endnu mere tydelighed i sin undervisning, male laeringsudbyttet endnu mere praecist og forsoge at fa de studerende til endnu tydeligere at forsta, hvad det er, man vil have de skal laere. For problemet er jo, at man ikke ved, hvad det er, man skal forsta, for man – ja netop – har forstaet det!

The Nordic Journal of Aesthetics

Tidsskriftet Antropologi

ØRESUNDET SOM GRÆNSE. Anders Linde-Laursen: Det Nationales Natur. Studier i dansk-svenske relationer. Lund 1995. Nordisk Ministerråd. 254 s. ISBN 9291207446.

Politica

Nyere implementeringsforskning viser, at samspillet mellem frontmedarbejdere og målgruppen har stor betydning for, i hvilken grad en politik bliver implementeret. Derfor har frontforvalternes evne til både at sikre faglige hensyn såvel som at facilitere involverende processer stor betydning, når der skal samarbejdes med borgerne. På trods af den stigende interesse for samskabelse og interaktive processer fokuserer relativt få studier på, hvad der sker i praksis, når der skal opbygges tillid og medieres mellem konfliktende interesser. I denne artikel ser vi nærmere på, hvordan frontforvalterne oplever og håndterer konflikter i processer med samskabelse. Teoretisk trækker vi på teorier om forvalterroller og konflikt, og empirisk bygger artiklen på et studie af 16 frontmedarbejdere i byfornyelsesindsatser i Malmø og København, der er kendetegnet ved aktiv borgerinvolvering.

Passage: Tidskrift for litteratur og kritik, 2022

Historisk Tidsskrift, 2013

Jeg afrundede mit svar vedrørende Anders Holm Thomsens historiedidaktiske opgør med at fremlaegge en hypotese. Den forsøgte at forklare, hvorfor han ikke går i debat om det, der for alvor adskiller osnemlig placeringen af et dansk folkefaellesskab i grundskolens historieundervisning. Her skrev jeg: »Han og hans ligesindede tør ikke binde an med en faglig debat om identitetsteori og dansk identitetshistorie.« Jeg må i lyset af hans replik konstatere, at han stadigvaek ikke tør involvere sig i en sådan debat. Jeg kan ligeledes fastslå, at han ikke har vaeret i stand til at fremlaegge et eneste argument, der kan imødegå min påvisning af, at hele hans historiedidaktiske opgør er baseret på grove brud på god citatskik og debatredelighed. Hertil kommer, at han heller ikke har set sig i stand til at tilbagevise min påpegning af, at hans fremstilling af-hvad han selv benaevner-»historiebevidsthedsdidaktikkens karakteristika« er aldeles forvansket og misvisende. Men hvor Holm Thomsen ikke er videre effen, hvad angår kildelaesning og kildebrug, er han saerdeles effen, hvad angår at opdigte historier om forholdene i den danske universitetsverden. Han skriver her: (…) hvordan kan det (…) vaere, at repraesentanter fra skoleverdenens teoretiske fyrtårn, Danmarks Paedagogiske Universitetsskole, tilsyneladende forsømte at vaere til stede ved forsvaret af min ph.d.-afhandling? Jeg savnede dem virkelig, spejdede og spurgte ud i salen efter dem! Men ingen reagerede på min opfordring og stillede alle disse kritiske spørgsmål. Holm Thomsen glemmer imidlertid at fortaelle tidsskriftets laesere, at han hverken sendte mig et eksemplar af sin afhandling eller informe