Bedre mennesker?

K&K - Kultur og Klasse, 1977

Tidsskriftet Antropologi

2020

Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, 2018

Brad Evans og Julian Reid, undersøger i deres bog Resilient Life, hvilket subjekt der skabes, når kravet om resiliens er allestedsnaervaerende (s. xi). Bogens undertitel, The Art of Living Dangerously, referer til Michel Foucault, der i sin bog Biopolitikkens fødsel betegner liberalismens slagord som "lev livet farligt" (s. 65). Foucault karakteriserer dét, at mennesket opdrages i farens vaesen, som en af liberalismens vigtigste følger. Evans og Reid, henholdsvis er lektor ved Bristol Universitet og professor ved Lapland Universitet, begge i internationale relationer, viderefører dette tankegods og undersøger, hvilket menneske der opdrages, når farens vaesen er total, og når subjektiveringen betinges af den resiliente ideologi? Evans og Reids ambition er tofoldig: De vil for det første levere den første substantielle politiske kritik af konceptet resiliens (s. xi). For det andet vil de revitalisere den kollektive forestillingsevne (s. 201) og anlaegge byggestenene til en poetisk subjektivitet (s. 193). Den poetiske subjektivitet forholder sig modsat den resiliente subjektivitet, hverken apolitisk eller nihilistisk til sin eksistens (s. 37). Evans og Reid indleder med at analysere udviklingen fra sikkerhed til resiliens. Resiliens er ifølge dem en ny dominerende mentalitet i den nuvaerende neoliberale regeringskunst. Resiliens må ifølge Evans og Reid analyseres, hvis vi ønsker at forstå den neoliberale magtudøvelse. Resiliens defineres fra officielle kilder, her FN's klimapanel (IPCC), som et systems "evne til at anticipere, absorbere, rumme, eller komme sig over effekterne af en potentiel skadelig begivenhed på en rettidig og effektiv facon, og samtidig sikre bevarelsen, retableringen, eller forbedringen af dets essentielle basale strukturer og funktioner" (s. 6). Resiliens defineres af FN også som et systems kapacitet til at tilpasse sig, modstå eller aendre sig ved eksponering for faremomenter (s. 71). Disse to definitioner eksemplificerer, hvordan fortalere for resiliens definerer begrebet. Som bogen skrider frem er det interessant at bemaerke, at det er virkningen af resiliens, der er det centrale stridspunkt. Selve definitionerne er fortalere som kritikere enige om.

Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke, 2019

Underviser på Diakonhøjskolen i Aarhus, ph.d. cand.theol. Bodil Elisabeth Lodberg Resumé: Denne artikel argumenterer for, at oeconomia-dimensionen i den lutherske trestandsopfattelse er blevet overset, når det handler om at forstå velfaerdssamfundets historiske og religiøse rødder. Ved at saette fokus på den husstandstaenkning og kaldsopfattelse, som er vokset ud af trestandslaerens oeconomia-forståelse, åbner der sig en sideløbende historie. Den handler om religiøse, kvindelige sociale entreprenører, som inden for rammerne af hjem-metaforen ivaerksaetter en lang raekke af velfaerdssamfundets institutioner: børne-, pige-og ungdomshjem, mødre-spaedbørnshjem, vuggestuer og fritidshjem, plejehjem, hjemme-og sundhedspleje, uddannelsessteder og seminarier. Institutioner som i nutidens velfaerdssamfund har skiftet karakter fra at vaere kristelige hjem og i en vis grad finansierede af frivillige og kirkelige kredse til rent skattefinansierede professionelle institutioner. Den udvikling ind i en moderne sekulariseret velfaerdstaenkning blaender for, i hvor høj grad hjem, kvinder og kristen kaldsopfattelse har vaeret medvirkende til udformningen af det moderne samfund.

Samfundslederskab i Skandinavien

Denne artikel tilbyder en alternativ forståelse af udbyttesagen end den forståelse, de hidtidige undersøgelser og rapporter har givet. Vi analyserer SKAT ud fra Weicks teori om meningsskabelse, og hvorfor organisationer kollapser. Vi ønsker at forklare, hvordan det kunne ske på trods af, at der har været etableret mange kontrolinstanser og ledelsesmekanismer. Artiklen ønsker ikke at finde den eller de skyldige i SKAT, fordi hvad hvis svindlen med udbytteskat simpelthen er et resultat af en kæde af hændelser i en proces af meningsskabelse? Vores analyse peger på, at de eksisterende analyser har overset konsekvenserne af manglende meningsskabelse, samt magtforholdet til Finansministeriet og konsulenthusene, der gemte sig i kulissen, New Public Management-paradigmet og politiske visioner om en effektiv offentlig sektor. Artiklen afsluttes med en refleksion om, at det meningstab, vi har set i SKAT, ser vi også begyndende tegn på i andre dele af den offentlige sektor.

Nordiske Udkast

Tidsskriftet Antropologi, 2021

2019

A recurring challenge in health promotion and prevention practice is the phenomenon of people choosing not to follow the health advice given by professionals, the people who appear to be 'non-motivated' for a healthy lifestyle. This phenomenon is the subject of this article. Based on the concepts of akrasia (weakness of the will) (with an inspiration from Martha C. Nussbaum and Alaisdair MacIntyre) and rationality of des-interest, (as proposed by Sam Paldanius) it unfolds a theoretical and philosophical framework for understanding the rationales that lie behind not following recommended health guidelines. Through an empirical analysis of the case of Poul, a diabetes2patient that refuses to change his lifestyle, the article shows how not choosing the healthy lifestyle must not be understood as only an irrational lack of motivation. The concepts akrasia and des-interest contribute to an understanding of how human reflections on the 'right choice' is an ongoing and time...

2014