Inspirationskatalog: Innovativ service og ældres vilkår

Ledelse & Erhvervsøkonomi, Vol.77 No.1 (2012)

Når man arbejder med innovation i praksis og herunder skabelsen af nye ideer via input fra forskellige brugere, er forfatternes erfaring den, at såvel ledelsesmetode som den operationelle proces oftest tages for givet af de ansvarlige. Dette har skabt en undren, som vi ønsker at belyse via denne artikel. Vi praesenterer og sammenligner resultaterne fra fi re forskellige casestudier med forskellige setup , som alle blev gennemført i samarbejde med fi re forskellige virksomheder i forbindelse med BDI-projektet 'Handyvision'. Casestudierne opdeles således: Case a) workshoplederen faciliterer og deltagerne er fysisk til stede Case b) workshoplederen konsulterer og deltagerne er fysisk til stede Case c) workshoplederen faciliterer online-kommunikationsplatform Case d) workshoplederen konsulterer online-kommunikationsplatform Vores analyse indikerer, at facilitering hovedsageligt skaber ideer til inkrementel innovation og konsultering giver større potentiale for radikal innovation. Samtidig opstiller vi på baggrund af analysens resultater 6 suppositioner, som bør undersøges naermere. I artiklen introducerer vi desuden begrebet Near Lead Users.

2013

Historisk Tidsskrift, 2017

2016

Ulighed i sundhed er af Bo Konberg blevet loftet frem som et saerligt nordisk samarbejdsomrade. Den nordiske velfaerdsstat star og falder med en hoj beskaeftigelse, men ulighed i sundhed handler om en alt staerkere kobling mellem kort uddannelse, ingen eller usikker beskaeftigelse og darligt helbred. Og det skaber vanskeligheder for den velfaerdsstat som med sociale investeringer vil satse pa en sund og veluddannet befolkning. For uddannelse haemmes af darligt helbred og rehabilitering haemmes af en darlig uddannelse. Sociale investeringer kan oge den sociale mobilitet men om ikke ulighed i levevilkar mindskes, sa handler social mobilitet om lige muligheder til at opna ulige levevilkar og helbred. Og om ikke ressourcer til skole og sundhedsvaesen fordeles mere efter behov og mindre i forhold til eftersporgsel kan den onde cirkel af kort uddannelse, darlig helbred og usikker beskaeftigelse ikke brydes.

Kulturstudier, 2017

Inger Wiene er uddannet magister i europaeisk etnologi i 1992. Hun har vaeret ansat på Københavns Museum siden 1993. I starten af ansaettelsen stod hun isaer for udvikling af de faste epokeudstillinger og forskellige saerudstillinger. Siden har fokus vaeret på Nyere Tids såkaldte Kapitel 8-arbejde samt på arkivalske undersøgelser i forbindelse med samarbejde med museets arkaeologer. Desuden forskning i kvinders liv og vilkår. 1

Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift

Denne artikel er omfattet af ophavsretsloven, og der må citeres fra den. Følgende betingelser skal dog vaere opfyldt: • Citatet skal vaere i overensstemmelse med "god skik" • Der må kun citeres "i det omfang, som betinges af formålet" • Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal angives ift. ovenstående bibliografiske oplysninger. DUT og artiklens forfatter Betingelser for brug af denne artikel

2010

Arbejdet med guiden er muliggjort med en bevilling af Tips og lottomidlerne. Hvor skal vi hen, du? Til Mentor-land. Turen går til Mentor-land er en guidebog til nye faellesskaber. Det er først og fremmest en guidebog til mentor-relationen mellem en mentor og den, der har brug for en mentor til at hjaelpe med at finde vej ind i de nye faellesskaber. Og det er det, alle sociale mentor-ordninger handler om: Hovedpersonen i et mentor-forløb er den, som har brug for hjaelp til at komme videre i sit liv og finde ind i nye faellesskaber, på en arbejdsplads, i en uddannelse og i fritiden, eller generobre de faellesskaber, som man af en eller anden grund er kommet ud af. Punktum. Det viser den forskning i sociale mentor-ordninger, som danner udgangspunkt for bogen. Vejen til en mentor-ordnings succes går via alle mulige andre mennesker end metoren og de sagsbehandlere og koodinatorer, som eventuelt står bag ordningen. Sat uden før døren Velfaerds-samfundets mentor-ordninger er til for dem, som af en eller anden grund er blevet ekskluderet fra samfundets store faellesskab. en del er unge eller handicappede, der aldrig har vaeret på arbejdsmarkedet før. Andre har brug for hjaelp til at fastholde deres job eller finde en ny plads på arbejdsmarkedet, måske gennem uddannelse. Det kan vaere efter sygdom eller faengsel. Andre er flygtninge eller indvandrere, der ikke blev integreret på det danske arbejdsmarked, og som kan bruge en mentors hjaelp til at at blive introduceret til det danske samfund eller finde ud af kulturen på en arbejdsplads. Andre igen har vanskeligheder på hjemmefronten og brug for hjaelp til at fastholde hverdagen, opdrage børnene og komme til haegterne, før man kommer videre. Her i bogen kalder vi dem alle sammen for hovedpersoner, for det er dem det handler om. dem de andre ikke må lege med Vores hovedpersoner står typisk i udkanten af samfundet. nogle er på bistand og understøttelse, andre på starthjaelp eller førtidspension. De har ikke noget til faelles, bortset fra at de modtager flere ydelser fra samfundet, end de betaler skat. Det vil velfaerdssamfundet gerne lave om på. Det er heller ikke sundt at stå udenfor, og der er også mere kriminalitet og ballade blandt de udstødte. Altsammen dyrt for samfundet. "Vi er dem, de andre ikke må lege med", sang Kim larsen i et hit, der bragte de udstødte tilbage i Turen går Til menTorland-guidebog for mentorer og for dem, der får en mentor 1. del 12 dele Start nye positive spiraler Der er brug for alle, men det er ikke alle, der får job. At vaere deltager på arbejdsmarkedet kraever, at man har noget at give til et job. Det bliver mere og mere kraevende på arbejdsmarkedet, og man skal hele tiden laere nye ting for at vaere med. når man er udenfor, laerer man ikke nyt. Det nedbryder ens selvtillid at vaere udenfor med en følelse af, at der ikke er brug for en. Det er en negativ spiral, for er man først udenfor, mister man let nogle af sine kompetencer, selv almindelige, dagligdags kompetencer som at stå op om morgenen og få noget fra hånden. ens arbejdsevne bliver ganske enkelt forringet af at vaere udenfor. et mål i mentor-forløbet kan vaere at nedbryde de følelser af ikke at du til noget. At vaere fuldgyldigt medlem af samfundet forudsaetter en tro på, at man faktisk kan bruges til noget og indgå i faellesskabet og tage ansvar som en ligevaerdig medborger. en mentor skal vaere med til at stoppe den negative spiral og hjaelpe med at finde det, som hovedpersonen kan og måske har vaeret god til. i stedet for at gå nedad skal hovedpersonen starte en spiral opad, med mentors hjaelp, og ikke bare bare en, men mange positive spiraler i de forskellige sammenhaenge, hovedpersonen er med i. Hvornår kan man bruge en mentor? Man kan have brug for en mentor, når man har svaert ved at få tingene til at ske, som man gerne vil. Vi kender alle til en onkel eller en anden voksen, som man som ung kunne spørge til råds, som var klog på livet, og som var god at snakke med. en mentor er sådan en. Det er i hvertfald ideen, at en mentor på grund af sine erfaringer kan hjaelpe en mindre erfaren person, når han eller hun har svaert ved at gå i gang med noget nyt. Mange får en mentor, fordi de skal i gang med et nyt arbejde, starte på en udddannelse eller, kan bruge hjaelp til at overskue dagligdagen for at komme videre. På vejen mod forandringer er det godt at have en mentor i baghånden-hvis man kommer i tvivl og har svaert ved at overskue det hele, eller hvis man bliver stresset eller nervøs. nogle hovedpersoner har vaeret arbejdsløse i lang tid, andre er på vej ind på arbejdsmarkedet, andre har vaeret ramt af sygdom. Vi lever af faellesskaber og kan ikke leve uden. At tabe faellesskabet fører i vaerste fald til, at man føler sig syg. Det er en negativ spiral, som mentor kan vaere med til at bryde. Hvad er en mentor egentlig? en mentor er en erfaren person, som hoverpersonen har tillid til, men ikke noget i klemme hos, og som kan og ved noget, hovedpersonen har brug for. en mentor-relation er et laerings-faellesskab mellem mentor og hovedpersonen, der ønsker forandringer i sit liv. forandringerne sker ikke, fordi man bliver klogere og klogere, men fordi mentor og hovedpersonen

Økonomi & Politik

I sidste magtudredning blev det påpeget, at kønsmagten er under sociokulturel forandring, mens den politisk og økonomisk forbliver ulige fordelt i mænds favør. I de 20 år, der er gået, er det dog ikke lykkedes at rette op på det forhold. Snarere er Danmark sakket bagud på internationale ligestillingsranglister, særligt når det kommer til økonomisk magt. I denne artikel præsenterer vi dels de nyeste tal på området, dels argumenterer vi for, at ligestillingsdagsordenen må suppleres med et bredere blik for mangfoldighed. Særligt mangler der intersektionel forskning, dvs. forskning om de dynamiske relationer mellem forskellige identitetsdimensioner – og disses betydning for individers og gruppers muligheder for at tiltage sig og udøve magt. Vi fokuserer på de fortsatte skævheder i og udfordringer for dansk erhvervsliv, men peger også på deres bredere konsekvenser i et magtperspektiv

Historisk Tidsskrift, 2011

Ved Dansk Historikermøde 2003 fremlagde jeg en analyse af danske faghistorikeres historiebegreb, der efterfølgende blev trykt i Historisk Tidsskrift. 1 Det affødte kun en kort debat med Carsten Due-Nielsen, 2 og i et forsøg på at få igangsat en bredere debat herom vil jeg nu skitsere, hvad der for mig udgør et frugtbart og velbegrundet alternativ til den fremherskende opfattelse-et historiebegreb, der kan betegnes som socialkonstruktivistisk. Rivaliserende historiebegreber Jeg fremstillede ikke dansk faghistorie som en monolitisk traditionsdannelse, men pegede på, at den fremherskende opfattelse saetter lighedstegn mellem begreberne 'historie(n)' og 'fortid(en)'. Historie defineres følgelig som en videnskab om det fortidige (på tysk Vergangenheitswissenschaft)og faghistorikere som fortidsspecialister, og dermed etableres der et metodisk-teoretisk skel mellem at udforske fortidige og nutidige sagforhold-en graensedragning, som den britiske historiker Raphael Samuel har søgt at indfange ved hjaelp af en rammende metafor:

2008