Academia.edu no longer supports Internet Explorer.
To browse Academia.edu and the wider internet faster and more securely, please take a few seconds to upgrade your browser.
2020, New Covenant Publications International Ltd
…
174 pages
1 file
Forbindelsen mellem den synlige og den usynlige verden, Guds engles tjeneste og onde ånders virksomhed er tydeligt åbenbaret i Skrifterne og uadskilleligt sammenflettet med menneskets historie. Der er en voksende tendens til ikke at tro på eksistensen af onde ånder, mens de hellige engle, som er “tjenende ånder, der sendes for at hjælpe dem, som skal arve frelse”, betragtes som de dødes ånder. Bibelen lærer ikke blot om eksistensen af engle, gode såvel som onde, men præsenterer ubestrideligt bevis på, at disse ikke er frigjorte ånder fra døde mennesker. Der fandtes engle, før menneskets skabelse, for “alle morgenstjerner jublede, og alle gudssønner råbte af fryd,” da jordens grundvold blev lagt. Efter syndefaldet blev engle sat til at vogte livets træ, og det var, før noget menneske var afgået ved døden. Englenes natur er mere ophøjet end menneskenes. Salmisten siger, at mennesket blev skabt “lidt ringere end englene.” Onde ånder, oprindelig skabt syndfrie, var i natur, magt og herlighed jævnbyrdige med de hellige væsener, der nu er Guds sendebud...
Jordens Folk, 2008
Historisk Tidsskrift, 2013
Nar man skriver en bog om historie, der i forste raekke henvender sig til studerende, der beskaeftiger sig med historie i forbindelse med en videregaende uddannelse, er det en kilde til glaede, nar fire historiestuderende – Tea Dahl Christensen, Per Hoberg, Michael Kuur Sorensen og Christian Ydesen1 – erklaerer, at bogen har »formaet at aftvinge refleksion, diskussion og kritiske overvejelser blandt studerende«.2 Men de gar ogsa videre og underkaster den historieog samfundsteoretiske position, der fremlaegges i bogen, en indgaende kritisk droftelse. Jeg vil kvittere for deres »tilbagemelding fra et brugerperspektiv« med en replik fra positionen som afsender. Formalet hermed er at bidrage til en yderligere bearbejdelse af de historieog samfundsteoretiske konflikter, som Christensen m.fl. tager op. Da vi er fortalere for to (delvis/meget) forskellige historieog samfundsteoretiske tilgange, er det forventeligt, hvis etablering af en frugtbar droftelse kan vise sig vanskelig. Det er dog...
Historisk Tidsskrift, 2013
Jeg afrundede mit svar vedrørende Anders Holm Thomsens historiedidaktiske opgør med at fremlaegge en hypotese. Den forsøgte at forklare, hvorfor han ikke går i debat om det, der for alvor adskiller osnemlig placeringen af et dansk folkefaellesskab i grundskolens historieundervisning. Her skrev jeg: »Han og hans ligesindede tør ikke binde an med en faglig debat om identitetsteori og dansk identitetshistorie.« Jeg må i lyset af hans replik konstatere, at han stadigvaek ikke tør involvere sig i en sådan debat. Jeg kan ligeledes fastslå, at han ikke har vaeret i stand til at fremlaegge et eneste argument, der kan imødegå min påvisning af, at hele hans historiedidaktiske opgør er baseret på grove brud på god citatskik og debatredelighed. Hertil kommer, at han heller ikke har set sig i stand til at tilbagevise min påpegning af, at hans fremstilling af-hvad han selv benaevner-»historiebevidsthedsdidaktikkens karakteristika« er aldeles forvansket og misvisende. Men hvor Holm Thomsen ikke er videre effen, hvad angår kildelaesning og kildebrug, er han saerdeles effen, hvad angår at opdigte historier om forholdene i den danske universitetsverden. Han skriver her: (…) hvordan kan det (…) vaere, at repraesentanter fra skoleverdenens teoretiske fyrtårn, Danmarks Paedagogiske Universitetsskole, tilsyneladende forsømte at vaere til stede ved forsvaret af min ph.d.-afhandling? Jeg savnede dem virkelig, spejdede og spurgte ud i salen efter dem! Men ingen reagerede på min opfordring og stillede alle disse kritiske spørgsmål. Holm Thomsen glemmer imidlertid at fortaelle tidsskriftets laesere, at han hverken sendte mig et eksemplar af sin afhandling eller informe
Tidsskriftet Antropologi, 2001
AGNÈS VARDA: Fuglen og den fattige (Les glaneurs et la glaneuse). Film. 82 min. Frankrig 2000.
2011
Formålet med projektet 1 er at bidrage til de igangvaerende aktiviteter for at skabe en baeredygtig udvikling med udgangspunkt i øens økonomiske, kulturelle og naturmaessige styrker og udfordringer med saerlig vaegt på de ideer, ønsker og udfordringer, som de lokale aktører har til øens fremtid. Det har derfor vaeret vigtigt-For det første at skabe et overblik og en indsigt i de mange ideer, aktiviteter og ressourcer, som findes hos de aktører, der i deres daglige virke arbejder på at fastholde og udvikle øens potentialer som en ramme for livet på øen.-For det andet at undersøge og opridse muligheder for at sammenkaede og koble de indsamlede ideer, initiativer og ressourcer for derved at forbedre muligheder for at udvikle og realisere de mange ideer, initiativer og ønsker. En vigtig del af dette arbejde er at kaede de lokale ideer, initiativer og ønsker sammen med ideer og initiativer og aktører udenfor øen. Projektet er blevet til på baggrund af et samarbejde mellem Norddjurs Kommune, Aalborg Universitet og lokalsamfundet på Anholt i forbindelse det EU-finansierede Interreg.-projekt Cradle2Cradle Islands, hvor dette projekts fokus på baeredygtig udvikling udgør en inspiration til, hvordan ideer, initiativer og ønsker kan kombineres og udvikles på en måde så det fremmer øens muligheder at etablere en baeredygtig udvikling på baggrund af øens saerlige økonomiske, kulturelle og naturmaessige forudsaetninger. At baeredygtighedsperspektivet er anvendt som inspiration ligger i begrebets fokus på at skabe en udvikling, hvor øers og lokalområders udvikling baseres på deres egne økonomiske, kulturelle og naturmaessige forudsaetninger for at skabe udvikling på såvel kort som lang sigt og dermed aendre øen relationer og samspil med omverden. I forhold til arbejdet med at kortlaegge og kombinere ideer, initiativer og aktører er baeredygtighedsperspektivet et nyttigt perspektiv med dets staerke fokus på koblinger mellem aktiviteter, der sigter mod at tilvejebringe og udvikle forudsaetninger for skabelse af et levebrød på øen, udvikle og udbygge den kulturelle identitet og de unikke natur-og miljømaessige forudsaetninger, som findes på Anholt. Det er et perspektiv, der sikrer at de forskellige ideer, initiativer og aktiviteter kombineres og forbindes således at de indgår som en integreret del af den fremtidige udvikling af Anholt, hvor det er Anholts unikke udvikling, der står i centrum. Det er altså de muligheder og udfordringer, der er forbundet med Anholts saerlige kulturelle, sociale og naturmaessige forudsaetninger, der er i fokus og ses for garanten for at det kan lykkes at skabe en selvbaerende udvikling.
Loading Preview
Sorry, preview is currently unavailable. You can download the paper by clicking the button above.
Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke, 2019
K&K - Kultur og Klasse, 2011
Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, 2018
Passage: Tidskrift for litteratur og kritik, 2022
Psyke Logos, 2010
K&K - Kultur og Klasse, 2002
Religionsvidenskabeligt tidsskrift, 1995
Grundtvig-Studier, 2007