Mobilitet og personbefordring i landdistrikter

Nordisk tidsskrift for pedagogikk og kritikk, 2020

Kolding designskole; 2 Syddansk universitet RESUMÉ De senere år har der i Danmark vaeret en udbredt debat om «ghetto»-områder, hvor bestemte boligkvarterer er blevet gjort til genstand for negativ opmaerksomhed politisk og i medierne. På baggrund af et casestudie af NGO'en GAME, der bygger på interviews med unge, der er engageret i organisationens arbejde med gadeidraet i områderne, GAMEs hjemmeside samt policydokumenter repraesenterede den danske politiske diskurs om «ghetto»-områder argumenteres i denne artikel for, hvordan lokale og sociale stedskvaliteter kan medtaenkes i den offentlige debat og den bysociologiske og ungdomspaedagogiske forskning. Ved hjaelp af et stedssensitivt perspektiv, der inddrager socialsemiotisk teori, og en sondring mellem taktik og strategi hentet hos de Certeau, vises i den empiriske analyse, hvordan GAMEs løse semiorganiserede tilgang til gadeidraet giver unge mennesker i «ghetto»-områder mulighed for at praktisere selvudtryk gennem bestemte stedslige taktikker. Desuden diskuteres, hvordan GAME i sit ungdomskulturelle udtryk tilsyneladende formår at undslippe territorial stigmatisering på måder, der kan bidrage til nye, produktive sammenhaenge mellem steder og identitetsudvikling.

TemaNord, 2011

Udløst af den finansielle krise er de nordiske lande nu ramt af en konjunkturel krise, der også medfører faldende beskaeftigelse. Men yderligere er beskaeftigelsen praeget af mere grundlaeggende strukturelle forandringer. De vigtigste er forandringer i internationale arbejdsdeling, ny teknologi og ny organisering af arbejdet, demografiske aendringer, samt en klimadagsorden, som skaber nye og anderledes perspektiver for vaekst og beskaeftigelse. Det er alle forhold, som forandrer jobmulighederne i Norden. Den aktuelle finansielle og beskaeftigelsesmaessige krise har skabt nye udfordringer på kort sigt, men aendrer ikke ved de langsigtede konsekvenser af de strukturelle forandringer.

Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse

Mellem naerhed og distance i participatorisk praksisforskning-metodologiske refleksioner over faelles vidensproduktion med brugere Resume Artiklen diskuterer naerhed og distance i forholdet mellem undersøgeren, og det der undersøges. Grundlaget er et empirisk eksempel fra en logbog udarbejdet i et participatorisk praksisforskningsprojekt. Artiklens relevans udspringer af udviklinger inden for praksisforskning med øget fokus på involveringen af brugere i udsatte positioner. Der kan vaere store forskelle i sociale baggrunde mellem forskeren og brugerne i udsatte positioner, hvilket nødvendiggør refleksioner over dette forhold. Autoetnografi kan understøtte refleksioner over forskellene, ved at vende blikket indad mod forskeren og udad mod det, der undersøges. Ved at eksplicitere klasse-og kulturbaggrund og institutionelle forhold, som forskeren er indlejret i, opnås større mulighed for at reflektere over vidensproduktionens vaegtninger, prioriteringer og tilsidesaettelser.

2011

2020

Forskning og forandring, 2021

Sammendrag 'Samskabelse' er i de senere år blevet en strategisk tilgang for kommuner, som ønsker grøn omstilling i løsningen af opgaver i forbindelse med forsyning, affaldshåndtering osv. Samskabelse ses som et vaerktøj til at skabe adfaerdsaendringer hos borgerne samt en forstaerket involvering af borgerne i det lokale demokrati. Samskabelsesstrategien kan imidlertid forekomme modsaetningsfyldt: Borgerne skal frivilligt samarbejde med offentlige myndigheder om at udforme initiativer til aendret adfaerd på områder, hvor borgerne almindeligvis oplever, at de har autonomi. Dette modsaetningsfyldte forhold gør opgaven til en udfordring for frontpersonalet, som står med borgerkontakten. Artiklen praesenterer analyser af kommunikationen i et skandinavisk EU-finansieret projekt om 'samskabende grøn omstilling' (SGO), hvor kommunalt frontpersonale i fire tilfaelde (to i Danmark og to i Sverige) har arbejdet med samskabelse i deres lokalområde for at udvikle en faelles samskabelsesmetode til grøn omstilling. Vi har som klimakommunikationsforskere fulgt projektet og undervejs samarbejdet med frontpersonalet om metodeudviklingen. Vores analyse af deltagernes kommunikation viser, at kompetence til at lytte til borgerne samt tid til kollegial erfaringsudveksling er afgørende for frontpersonalets udvikling af kompetence til samskabelse. Derfor konkluderer vi, at såvel det politiske som det ledelsesmaessige niveau i kommunerne bør tilgodese disse elementer, 24 Forskning og Forandring når man vaelger en samskabelsesstrategi i forbindelse med påvirkning af borgernes adfaerd i forhold til den grønne omstilling.

Tidsskrift for Arbejdsliv

D er er mange, som har travlt med at erklære arbejdssamfundet for dødt og arbejdets betydning for mennesker overhovedet for svindende. Det gælder antagelig ikke arbejdsforskere. En antagelse om arbejdets afgørende betydning er vel en underliggende forudsætning for at være arbejdslivsforsker overhovedet. Det afspejler sig ikke meget i en forskningsmæssig tematisering. Vi befinder os i en tid, hvor store dele af arbejdsstyrken trues af ledighed, andre store grupper bevæger sig fra klassisk industrielt arbejde til servicearbejde og…

2020

I perioden fra maj 1996 til december 1997 blev Helsingørmotorvejen ombygget fra 4 til 6 spor på en 7 km lang strækning. Der blev etableret en række midlertidige systemer bestående af automa-tisk køvarsling, manuelt styrede variable hastighedsbegrænsningstavler, videokameraer, system til automatisk måling af rejsetiden med elektroniske brikker forruden på 2200 køretøjer med efterføl-gende udmelding af trafiksituationen på variable tekstskilte. Via en direkte forbindelse til Køben-havns Radio har trafikanterne, allerede inden de startede turen, hver morgen og eftermiddag kun-net få information om de aktuelle forsinkelser indsamlet med rejsetidsmålesystemet via køretøjer udstyret med elektronisk brik. Erfaringerne med systemerne har været både gode og dårlige. En spørgeskemaundersøgelse blandt trafikanterne på Helsingørmotorvejen har vist, at trafikanterne har været glade for de systemer, der direkte har været rettet mod dem i form af information om trafikforholdene, specielt det autom...

2011

2013

Østeuropæiske arbejdsmigranter med lavere forventninger til løn og arbejdsvilkår, og som har vist sig vanskelige at organisere, er blevet en markant udfordring for den danske fagbevægelse. Fagbevægelsens svar på udfordringen har dels en faglig dimension, der omhandler organisering og overenskomstdækning af østeuropæerne, dels en politisk dimension, hvor der fokuseres på, at myndigheder og politikere griber ind over for social dumping. Fagbevægelsen har dog kun formået at organisere et mindretal af de nye arbejdsmigranter, men derimod haft en vis succes med at få tiltag mod social dumping ind i overenskomsterne. Der har dog også været grænser for partssamarbejdet om dette emne. Det er også lykkedes fagbevægelsen at få en ganske betydelig politisk bevågenhed omkring social dumping. Det bygger dels på en trepartsdialog om emnet, som i dag nærmest har institutionaliseret sig, dels på den mediemæssige opmærksomhed, der er skabt om østeuropæisk arbejdskraft, og begrebet »social dumping«.

2010

2004

Dansk Sociologi, 2007

At have en mobiltelefon er blevet hver mands eje. Der kommunikeres som aldrig før, alle steder og hele tiden. Vi er tilgængelige døgnet rundt. Denne artikel tager udgangspunkt i et interaktionistisk baseret observationsstudie i en ungdomsklub i Danmark og fokuserer på, hvordan unge i alderen 12-16 år på én og samme tid etablerer et direkte og et medieret nærvær, som også er et konstant potentielt fravær. Ligeledes hvordan vores kulturelle forestilling om, hvad der er offentligt og privat, er under forandring og forhandles i forskellige rum. Med afsæt i kulturfænomenologien undersøges, hvordan mobiltelefonen forandrer vores socialitet og dermed eksisterende omgangsformer. Artiklen er baseret på delprojektet “Grænser på på-hed?“, der indgår i et større tværinstitutionelt forskningsprojekt “Hvor går grænsen? Højspændingsæstetik og etisk kvalitet i den aktuelle mediekultur 2005-08“, ledet af Anne Jerslev (Københavns Universitet). ENGELSK ABSTRACT: Ida Wentzel Winther: Availability, Pres...

Historisk Tidsskrift, 2011

Ved Dansk Historikermøde 2003 fremlagde jeg en analyse af danske faghistorikeres historiebegreb, der efterfølgende blev trykt i Historisk Tidsskrift. 1 Det affødte kun en kort debat med Carsten Due-Nielsen, 2 og i et forsøg på at få igangsat en bredere debat herom vil jeg nu skitsere, hvad der for mig udgør et frugtbart og velbegrundet alternativ til den fremherskende opfattelse-et historiebegreb, der kan betegnes som socialkonstruktivistisk. Rivaliserende historiebegreber Jeg fremstillede ikke dansk faghistorie som en monolitisk traditionsdannelse, men pegede på, at den fremherskende opfattelse saetter lighedstegn mellem begreberne 'historie(n)' og 'fortid(en)'. Historie defineres følgelig som en videnskab om det fortidige (på tysk Vergangenheitswissenschaft)og faghistorikere som fortidsspecialister, og dermed etableres der et metodisk-teoretisk skel mellem at udforske fortidige og nutidige sagforhold-en graensedragning, som den britiske historiker Raphael Samuel har søgt at indfange ved hjaelp af en rammende metafor:

“Den modern rekruttering” Pluk fra forskningen i Sønderjylland, 2013

Et nyt fænomen har påvirket den traditionelle forståelse og tilgang af en del arbejdstagere i de seneste årtier, både i Danmark og andre vestlige lande. Dette skyldes, at en betydelig ændring i efterspørgslen og udbuddet af arbejdskraft på markedet har skabt usædvanlige rekrutterings muligheder, for både private og offentlige virksomheder, via vikarbureauerne. Den betydelige vækst i brug af vikar og andre atypiske ansættelsesformer har sat spørgsmålstegn på vores nuværende og det klassiske ansættelsesforhold, beskæftigelses teorier, traditionelle organisationsadfærd, betydning af fagforeninger, arbejdsretlige regulering, osv. Både akademikere og erhvervs forskere har konstateret, at vidtgående af dette fænomen har betydelige konsekvenser for fremtidige arbejdsmarkeder.