Modernitet og sekularisme i krise

Kulturstudier, 2023

Marianne Rostgaard, lektor, ph.d. er ansat på Aalborg Universitet, Institut for Politik og Samfund, og tilknyttet Historiestudiet. Marianne Rostgaard har skrevet om den kolde krigs kulturhistorie, om kulturdiplomati, propaganda og kampagner, og om faenomenet amerikanisering. Hun var sammen med afdelingsleder Morten Pedersen, Nordjyllands Historiske Museum, forskningsleder på forsknings-og formidlingsprojektet "Hvis krigen kommer" (støttet af Velux-fondens museumssatsning 2017-2021). Hun har skrevet en raekke artikler i forlaengelse af projektet. Ivan Lind Christensen, lektor, ph.d., er ansat på Aalborg Universitet, Institut for Politik og Samfund, og tilknyttet Historiestudiet. Ivan Lind Christensen har skrevet om videnskabshistorie og vidensdiffusion i både en dansk og international kontekst. Han har udgivet diverse artikler om dansk atomkultur under forskningsprojektet "Hvis krigen kommer" (støttet af Velux-fondens museumssatsning), både som eneforfatter og sammen med Marianne Rostgaard.

Passage: Tidskrift for litteratur og kritik, 2018

er blandt de mest laeste danske forfattere i nyere tid. Hans internationale ry kulminerede i 1993, da han udgav thrilleren Frøken Smillas fornemmelser for sne. Efter udgivelsen af den kulturkritiske Kvinden og aben i 1996 skulle der gå ti år, før Høeg udgav sin naeste bog, Den stille pige. Offentligheden var meget forventningsfuld på grund af den lange tavshed, men stemningen aendrede sig, da anmeldelserne kom. I en anmeldelse med titlen "En forfatter på ørkenvandring" skrev Jens Andersen: "Med Den stille pige synes Peter Høeg at afskrive sig selv som kunstner" (2006, 2). John Christian Jørgensen talte om, at bogen var "for meget laerdoms-og vaekkelsesskrift-og for lidt fortaellekunst" (2006, 5). Og Bjørn Bredal konkluderede: "Peter Høegs gigantiske talent forspildes i en praedikensamling forklaedt som roman" (2006, 1). Også Høegs tilknytning til den spirituelle taenker Jes Bertelsen lod til at vaere et problem for kritikken. Jes Bertelsen begyndte sin karriere som universitetslektor, men grundlagde i 1982 sit eget spirituelle center, Vaekstcenteret i Nørre Snede i Jylland. Høeg og Bertelsen har arbejdet sammen på bøger og andre projekter, og Høeg takker eksplicit Bertelsen i Den stille pige. Dertil kommer, at Høeg har opholdt sig på Vaekstcenteret i perioder. Allerede i 2003 opdagede Høegs hårdeste kritiker, anmelderen Lars Bukdahl, forbindelsen mellem Peter Høeg og Jes Bertelsen. Han ville anmelde Bertelsens bog Dzogchenpraksis som bevidsthedsvidde og opdagede, at Bertelsen takkede Høeg for stilistisk assistance i efterordet. Eftersom naevnte bog handler om en specialiseret form for meditativ traening (dzogchen), praefigurerer Bukdahls kritik af Bertelsen hans kritik af det inhaerente verdensbillede bag Den stille pige. Bukdahl henviser eksplicit til sin egen postmoderne verdensanskuelse som grundlaget for hans aversion mod Bertelsens ideal om spirituel perfektibilitet. Bukdahl anvender ironi til at dekonstruere den patos, hvormed Bertelsen praesenterer den spirituelle diskurs. Hvor Bertelsen ifølge Bukdahl har et ideal om bevidsthedsklarhed og perfektibilitet, associerer Bukdahl sit eget postmoderne selv med en litteraer 'beskidt' (polyfon, kaotisk, kakofonisk, 'debasing') bevidsthed. 1 Han anerkender dog betydningen af "lyse og klare øjeblikke"-privilegerede Esoterisk tradition som nøglen til Peter Høegs Den stille pige p a s s a g e | Å r g a n g 3 3

Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, 2009

The essays provides an extensive survey of Jan Assmann's theory on the relationship between monotheism and violence with a special focus on the question of the religio-historical background for the emergence of monotheism. The article discusses Assmann's argumentation for a connection between the alleged religious revolution under Akhenaten and the later Jewish monotheism. Additionally, it is emphasised how the two religions differ from each other. Finally, Frandsen underlines how the relationship between the Aten religion and the later Jewish monotheism fi rst and foremost should be conceived of in terms of history of memory, which establishes a connection between the two entities. DANSK RESUMÉ: Artiklen er en grundlaeggende praesentation af Jan Assmanns teori om sammenhaengen mellem monoteisme og vold med saerlig fokus på spørgsmålet om de religionshistoriske forudsaetninger for monoteismens fremkomst. I bidraget drøftes Assmanns påpegning af en forbindelse mellem den aegyptiske religiøse revolution under Akhenaton og den senere jødiske monoteisme. Det fremhaeves imidlertid også, hvordan de to adskiller sig fra hinanden. Endelig pointeres, hvordan relationen mellem Atonreligionen og en senere jødisk monoteisme først og fremmest skal ses i lyset af et stykke erindringshistorie, der etablerer forbindelsen mellem de to.

Dansk teologisk tidsskrift, 2020

The article presents Armand-Jean de Rancé's reform of the Cistercian abbey of La Trappe. It positions Rancé's ascetic programme within the wider devotional culture of seventeenth-century France, and explores in three registers the inherent dynamic between withdrawal from the world and engagement with the world. The first register concerns the abbot's biography, the argument being that the familial, societal and ecclesiastical circles inhabited by Rancé before and after his conversion are more closely connected than has been traditionally seen. The second is dedicated to the position of La Trappe in contemporary society and a discussion of the continuous traffic across the monastic wall of texts, guests, rumours and myths. The third involves an examination of the role of withdrawal and engagement in Rancé's reform and its ascetic programme, showing how the abbot expounds the central notion of solitude as a place, a condition and a strategy. The article presents key insights from the author's doctoral thesis, which was defended at the University of Copenhagen in June 2017.

Magasin fra Det kongelige Bibliotek, 1999

Middelalders og nutids måneder Af forfatteren Per-Olof Johansson I middelalderårets store maskineri er månedsbillederne at opfatte som et lille vigtigt tandhjul. Kalendernes billeder for hver måned følger naturligt årstidernes veks len, kunstens udvikling, historiens gang. De har også selv en historie.

2017

Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)

I LOM 25 sætter vi fokus på de dilemmaer, barrierer og paradokser, der udspiller sig, når uddannelse, undervisning og læring i stigende omfang digitaliseres. Eksempler på dilemmaer er, når uddannelsesinstitutioner vælger digitale platforme, som i sig selv rummer pædagogiske muligheder og begrænsninger. En barriere kan være når undervisere udvikler undervisningsmaterialer og støder på ophavsretslige udfordringer. Et lærerteam kan have udviklet et undervisningsforløb og stille spørgsmålet: hvem ejer dette materiale? (Hamilton & Feenberg, 2005). Når studerende i en opgave laver interviews og spørgeskemaundersøgelser og møder udfordringer i forhold til GDPR-problematikker som samtykke, opbevaring af data og databehandling eller med andre ord; når den digitale ressource bliver styrende for didaktikken. Digitaliseringens dilemmaer rummer således et bredt spekter af etiske og juridiske udfordringer, men også pædagogiske, strategiske og kvalitetsmæssige dilemmaer, der findes på både institu...

2017

Forelaesning pa Dansk Bibel-Institut i Kobenhavn d. 16. august 2016 i anledning af Carsten Elmelund Petersens 60-arsdag. Foredraget er her lettere bearbejdet.

Tidsskriftet Antropologi

Artiklen belyser venstreradikale aktivisters indsamling af mad fra supermarkeders affaldscontainere, såkaldt skraldning, som politisk og tidsligt fænomen. Analysen peger på kroppen som både politikkens form og objekt og på, hvordan formgivning af kroppen frembringer tid. Artiklen omhandler aktivisters erfaringer af forskel- lige midlertidige perspektiver (død og aktiv tid). Frem for at anskue politiske handlinger som orienterede imod eller et resultat af et fremtidigt punkt eller mål bruges begrebet figuration til at beskrive, hvordan en ellers ubestemmelig fremtid midlertidigt opnår en bestemt form. Gennem analysen udsættes modstillingen mellem nutid og fremtid således for en etnografisk informeret kritik. Stine Krøijer: The Future in a Garbage Container: Temporary Perspectivism among Danish Leftwing Activists The present article describes the practice of dumpster diving, that is, the recollection of discarded food from supermarket containers, as a political and temporal phenomenon...

Politik, 2010

The article analyses the notions of legal culture and monumental architecture. It is presumed that symbolic monumental architecture can be interpreted as legal cultural representations and thereby illustrate legal cultural changes. It is exemplified by the Opera and the debates on grand-mosques in Copenhagen. The claim of the article is that these buildings, the opera and the grand-mosques, can be understood as the growth of a post-national marked based legal culture in contrast to a post-national religious based legal culture.