Et holistisk borgerlønsbegreb
Erik ChristensenEn sammenlignende analyse af de forskellige samfundsvidenskabelige paradigmer om borgerløn Efter at have foretaget denne første del af paradigmeanalysen, der bl.a. har bestået i at se og forstå paradigmeudviklingen »indefra« hos de seks udvalgte paradigmeskabere, vil jeg foretage en mere tværgående analytisk sammenligning af borgerlønstanken i de seks paradigmer, for at kunne frem- drage en række interessante forskelle og ligheder mellem de forskellige fortællinger, brug af metaforer og deres værdimæssige begrundelser af deres forskellige borgerlønsparadigmer i forhold til problemer i samfundets forskellige sfærer (stat, marked, civilt samfund). Paradigmeanalyserne har vist, at borgerlønstanken indebærer en ændring eller forskydning af principperne for afgrænsning mellem de forskellige samfundsmæssige sfærer i velfærdssamfundet ved at indføre nye principper for fordeling af penge og ejendom, der især interesserer økonomer, af rettigheder, der især interesserer politologer, og af arbejde og tid, der især interesserer sociologer. Målet i det følgende er at sammenstille de perspektiver, de hver især har bidraget med, for at undersøge, i hvilket omfang de kan sammenknyttes under et helhedsperspektiv, således at det lader sig gøre at tegne billedet af et mere holistisk borgerlønsbegreb.
