Digitaliseringens dilemmaer

K&K - Kultur og Klasse, 2020

Anmeldelse af Nanna Bonde Thylstrup: The Politics of Mass Digitization.Cambridge: The MIT Press, 2019.

Tidsskrift for arbejdsliv, 2020

Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse

Digitale teknologiers kulturkraft i daginstitutionen undersøger den kulturelle produktion og reproduktion i daginstitutionen og inkluderer teknologier som en aktiv kulturel aktør. De empiriske data, der ligger til grund for analysen, stammer fra et praksisnært forsknings- og udviklingsprojekt initieret i 2014 af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Formålet med artiklen er at bidrage til en brugsbaseret forståelse af praksis med digitale teknologier i daginstitutionen. Analysen af de empiriske data viser børn, der omformer teknologierne til brug for leg og humor i børnefællesskabet. Når børn og pædagoger deltager i den samme aktivitet med digitale teknologier, er der en tendens til, at pædagogernes kultur og tolkning af teknologierne dominerer aktiviteten. Pædagogerne har en faglighed, der forstår værdierne i børnefællesskaberne, men deres teknologiforståelse er overvejende instrumentel. Dette skygger for en aktiv teknologiforståelse og for professione...

2017

The Nordic Journal of Aesthetics

Antropologi, 2017

Ny hverdag?, 2019

Dialoger med Respons: Respons-projektet i dialog med anden forskning om teknologi og faglige literacypraksisser i digitaliserede samfund SAMMENDRAG Dette kapitel er en inviteret udefrakommende fagfaelles dialog med Respons-projektet. Dialogen retter sig reflekterende, diskuterende og perspektiverende mod fire grundelementer i projektet: Projektets forskningsspørgsmål og fund; dets design og metodologi; dets analysestrategi; og dets implikationer i nordisk og videre international sammenhaeng. Positionen der tales fra, er en fagdidaktisk skriveforskers, funderet i en dansk forskningstradition, hvilket muliggør et lidt alternativt blik på Respons. ABSTRACT This chapter communicates an invited external reviewer's dialogue with the Response project from the initiation of the project until the publication of the present volume. The dialogue addresses, reflects on and discusses four key elements in the project; 1) the project's research question and main findings; 2) its design and methodology; 3) its analytical strategy; and 4) its implications in a Nordic and international context. The author speaks from a position that would be termed, in a Nordic-German context, a subject-specific or disciplinary Didaktik position. Such a position differs to some extent from the position researchers in the Respons project speak from. As such, it may potentially offer an alternative understanding of the project.

2016

In this article, I discuss the issue of critique under conditions of complicity. Complicity and privilege might be said, in some sense, always to be conditions of possibility for critical discourse. But the complicity, I consider here, is not of this general or abstract, conceptual kind. Rather, I examine a critical genre – critique under conditions of complicity – in which the critical subject is both complicit in and privileged by the system, he or she is nevertheless attempting a critique of. I discuss three rather different examples of critique under conditions of complicity: A literary genre that I term ‘hypocrite fiction’, French anti-imperialism represented by Jean-Paul Sartre, and Critical Whiteness Studies. What these three critical positions share is, most importantly, their distaste of a global system of which they are themselves beneficiaries. Each of these three discourses thus respond in its own way to the systemic inequality and injustice caused by specific configurat...

Tidsskriftet Antropologi, 2021

Passage: Tidskrift for litteratur og kritik, 2018

er blandt de mest laeste danske forfattere i nyere tid. Hans internationale ry kulminerede i 1993, da han udgav thrilleren Frøken Smillas fornemmelser for sne. Efter udgivelsen af den kulturkritiske Kvinden og aben i 1996 skulle der gå ti år, før Høeg udgav sin naeste bog, Den stille pige. Offentligheden var meget forventningsfuld på grund af den lange tavshed, men stemningen aendrede sig, da anmeldelserne kom. I en anmeldelse med titlen "En forfatter på ørkenvandring" skrev Jens Andersen: "Med Den stille pige synes Peter Høeg at afskrive sig selv som kunstner" (2006, 2). John Christian Jørgensen talte om, at bogen var "for meget laerdoms-og vaekkelsesskrift-og for lidt fortaellekunst" (2006, 5). Og Bjørn Bredal konkluderede: "Peter Høegs gigantiske talent forspildes i en praedikensamling forklaedt som roman" (2006, 1). Også Høegs tilknytning til den spirituelle taenker Jes Bertelsen lod til at vaere et problem for kritikken. Jes Bertelsen begyndte sin karriere som universitetslektor, men grundlagde i 1982 sit eget spirituelle center, Vaekstcenteret i Nørre Snede i Jylland. Høeg og Bertelsen har arbejdet sammen på bøger og andre projekter, og Høeg takker eksplicit Bertelsen i Den stille pige. Dertil kommer, at Høeg har opholdt sig på Vaekstcenteret i perioder. Allerede i 2003 opdagede Høegs hårdeste kritiker, anmelderen Lars Bukdahl, forbindelsen mellem Peter Høeg og Jes Bertelsen. Han ville anmelde Bertelsens bog Dzogchenpraksis som bevidsthedsvidde og opdagede, at Bertelsen takkede Høeg for stilistisk assistance i efterordet. Eftersom naevnte bog handler om en specialiseret form for meditativ traening (dzogchen), praefigurerer Bukdahls kritik af Bertelsen hans kritik af det inhaerente verdensbillede bag Den stille pige. Bukdahl henviser eksplicit til sin egen postmoderne verdensanskuelse som grundlaget for hans aversion mod Bertelsens ideal om spirituel perfektibilitet. Bukdahl anvender ironi til at dekonstruere den patos, hvormed Bertelsen praesenterer den spirituelle diskurs. Hvor Bertelsen ifølge Bukdahl har et ideal om bevidsthedsklarhed og perfektibilitet, associerer Bukdahl sit eget postmoderne selv med en litteraer 'beskidt' (polyfon, kaotisk, kakofonisk, 'debasing') bevidsthed. 1 Han anerkender dog betydningen af "lyse og klare øjeblikke"-privilegerede Esoterisk tradition som nøglen til Peter Høegs Den stille pige p a s s a g e | Å r g a n g 3 3