Kierkegaards livsfilosofi

Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, 2018

1. Fra respiration til ekspektorationSom astmatiker kan man ikke andet end glæde sig over, at assessor Wilhelm i Enten-Eller afslutter sit første brev til æstetikeren med - ud over at hilse fra sin kone - at tale om sit sunde åndedræt, sin respiration.

Dansk Teologisk Tidsskrift, 2009

A Danish theologian, Johannes Horstmann (1915-99), belonging to the movement Tidehverv, reacted in the years 1959-68 in a series of articles on the new quest of the historical Jesus initiated by Ernst Käsemann i 1953. He did so by reviving Søren Kierkegaard’s paradox christology, showing that if form criticism is taken to its logical end, no historical Jesus will be left to the historian. In stead consequent criticism will have as its result that the gospels are testimonies of Christ and that their content considered as history is absurd. Thus, to Horstmann, every quest of the historical Jesus is theological illegitimate, because they fail to appreciate the unique character of the gospels.

Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, 2019

Denne artikel er en sekundær analyse og diskussion af to forskningsprojekter, som søgte at udforske eksistentielle karakteristika ved henholdsvis livets begyndelse (blandt nybagte mødre) og livets afslutning (blandt døende og deres pårørende). På baggrund af empiri genereret via forskellige forskningsmetoder diskuteres resultaterne i lyset af en fællesteoretisk forståelse af sekulære, religiøse og spirituelle aspekter i menneskelivet. I artiklen fokuserer vi i særlig grad på, hvordan det at blive mor kan aktualisere eksistentielle overvejelser og hvordan resonansen til samme aktualisering i forbindelse med døden, kan informere sundhedsvæsenets svangreomsorg. Med begrundelse i to sammenfattende argumenter, det eksistentielle/åndelige og det sundhedsfaglige, argumenterer vi for, at eksistentiel og åndelig omsorg potentielt kan være relevant ved livets begyndelse på samme vis som ved livets afslutning.

Jordens Folk, 2008

2015

Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, 2006

Review of Immanuel Kant, Kritik af dømmekraften, oversat af Claus Bratt Østergaard (Frederiksberg 2005), in: Slagmark – Tidsskrift for idéhistorie, 47 (2006) 152-154 Language: Danish

2013

De fleste historikere af fag vil medgive, at de må kunne gøre rede for og helst begrunde det begreb om historie, der ligger til grund for deres faglige virksomhed. Det må udgøre et centralt moment i deres faglige kunnen. Men der findes-mig bekendt-ingen indgående undersøgelser af, hvordan historikere faktisk har forstået og brugt termerne 'historie' og 'historisk', efter at deres fag blev etableret som en distinkt videnskab i løbet af sidste tredjedel af 1800-tallet. Det gaelder såvel i en dansk som i anden vestlig sammenhaeng. 1 Der findes ganske vist et vaerk af den britiske historiker, filosof og arkaeolog R.G. Collingwood med titlen The Idea of History. Det er i første raekke baseret på de historieteoretiske og begrebshistoriske forelaesninger, han holdt i Oxford i 1936 og 1940, og det blev udgivet posthumt første gang i 1946 og senest i 1993. 2 Collingwood behandlede historiebegrebets historie fra oldtiden og frem til begyndelsen af 1900-tallet, men når han kom til det, der blev benaevnt historieforskning ('scientific history'), beskaeftigede han sig ikke i første raekke med faghistorikernes, men mere med historiefilosoffernes historieforståelsefx Wilhelm Diltheys, Heinrich Rickerts og Benedetto Croces. Der findes ligeledes artiklen Geschichte, Historie i bind 2 af Geschichtliche Grund-1 Det følgende er en bearbejdet og udvidet version af mit foredrag ved Dansk Historikermøde 2003 og ligger i direkte forlaengelse af mit foredrag ved Dansk Historikermøde 1995, hvor der afslutningsvis blev peget på de problemer, der følger af at arbejde med afsaet i et 'fortidsfikseret' historiebegreb-jf. »Selvrefleksion i dansk faghistorie: en sta

Politica, 1996

Psyke & Logos

Som psykologer beskæftiger vi os med menneskers levede liv.Med hvordan mennesker finder sig til rette i tilværelsen. Viforsker i det, vi vurderer det, og vi hjælper vores medmenneskermed deres livsudfoldelse og med at finde en bæredygtig orienteringi deres liv. Vi hjælper dem med deres eksistens!Det gør vi, hvad enten vi fokuserer på neuropsykologiskeeksekutivfunktioner, på kognitiv omstrukturering og narrativreframing, på behandling af udviklingstraumer, laver pædagogiskpsykologiske vurderinger eller hjælper patienter medsomatiske lidelser. Et eksistensperspektiv er således relevant ipsykologers arbejde, alene fordi vi arbejder med mennesker ogderes liv. En psykisk lidelse er fx ikke kun en tilsyneladendeafgrænset diagnose. Det er først og fremmest en livstilstand,den eksisterende er nødt til at forholde

Grundtvig-Studier, 2007

Kvinde-Evangeliet: Om Grundtvigs mandebilleder og kvindesyner[The Women ’s Gospel: On Grundtvig ’s images of men and women]By Uffe JonasGrundtvig’s ideals of maleness and femaleness stand in complex relationship. He has generally been perceived as a classic patriarch, pater familias, father of both nation and church, of which he was a chosen prophet. This prophetic-patriarchal pillar makes up what might reasonably be called the masculine column of his work. Yet at the same time his domestic roles engaged him with the feminine side of life and supplied him with a fund of personal and intimate experience.From this he drew much of his life-philosophy, which is sensitive, sensible and erotic through and through. Not only was he a great and faithful lover of women, but his images of manliness are permeated by feminine ideals such as dialogue, wisdom, poetry, compassion, tenderness, human equality. With a strongly masculine pathos, he tends to favour feminine values and virtues as heraldi...