Intentionalitet og kunstnerisk skaben

2016

At skaere sin viden til Karin Tybjerg Vaesken i praeparaterne Ion Meyer Et anatomisk kunstvaerk Ion Meyer VAE V O G C E L L E R Det indstøbte menneske Malthe Boye Bjerregaard At genkende det unormale Erik Clasen-Linde Elektronmikroskopi i cellers indre Klaus Qvortrup HeLa og Henrietta Lacks Malthe Boye Bjerregaard Cellekultur og kraeftbehandling Anne E. Lykkesfeldt

2019

Artiklen er en replik til professor Palle Rasmussens artikel " Dannelse, kompetence og evaluering" i CEPRA-striben 24 fra april 2019.hvor han forsøger at give en historisk forklaring på, hvorfor kompetencebegrebet i så høj grad har afløst dannelsesbegrebet i danske uddannelser. Men at kompetencer har afløst dannelsesbegrebet er kun rigtigt for så vidt som dannelse forstås som en helt bestemt type tankegods. Vi læser de samme historiske referencer som Palle Rasmussen, men når især gennem en anden læsning af Wolfgang Klafki til en anden konklusion, nemlig at humanistisk dannelse ikke alene har stor betydning for befolkningen, men at dannelse er forudsætning for at kompetencer kan anvendes af det uddannede menneske. Nøgleord: Dannelse, kompetencer, uddannelseshistorie, Klafki, didaktik, humanisme

Passage - Tidsskrift for litteratur og kritik, 2017

Maja Bak Herrie: “The Art of Withdrawal – Hermetic Objects and Deixis without Context in Gertrude Stein’s Tender Buttons”The last decade has seen an increased attention toward things and objects in the aesthetic disciplines. This article explores the analytical potentials of the quadruple object model from Graham Harman’s object-oriented philosophy in a literary context, namely Gertrude Stein’s 1914 book Tender Buttons: objects, food, rooms. With the assistance of the quadruple object model and the linguistic term deixis, paradoxically concrete but non-contextualised, literary objects in the form of everyday items and foods are conceptualised as being in a process of withdrawal and emergence.

Nordiske Udkast

Begreber som følelser og innovativ tænkning er på dagsordenen såvel i organisationsteori og praksis. Artiklen søger, med udgangspunkt i Baruch de Spinozas etik og filosofi, at frem- stille alternative måder at forstå emotionali- tet og tænkning i en organisatorisk sammen- hæng.1 Ofte forstås såvel emotionalitet, som professionel tænkning, blot som individuelle forhold med udgangspunkt i et individualistisk subjektivitetsbegreb. Artiklen forsøger, med Spinoza, at forankre følelser og tænkning og subjektivitet i praksis, og i forhold imellem deltagere – i måder og møder i organisationen. Det fremhæver at Spinozas filosofi grund- læggende er materialistisk, og inddragelsen af væsentlige materielle forhold i arbejdet i en organisation forbindes til positiv affektiv praksis, som igen er forudsætning for udvikling af intuitiv og innovativ tænkning. Artiklen rundes af med en perspektivering af Spinozas filosofi i forhold til M. Foucault og G. Deleuzes tænkning. Væsentlige ligheds- p...

K&K - Kultur og Klasse

Looking to Swedish director Ruben Östlund’s 2017 movie The Square, this article describes the ways in which Scandinavian privilege sensibility makes itself known as a tense reflection on, or struggle over, the value of moral sentiments such as sympathy, compassion, solicitude, and pity. In contemporary Scandinavian culture, it has become an affective habit, I suggest, to be suspicious of the moral sentiments, which will therefore typically be regarded and experienced as morally embarrassing states of feeling. Thus, the moral sentiments are always in risk of becoming signs of something immoral in the feeling subject, whether an individual or a collective subject. Privilege sensibility indicates to us something important about the ways in which we respond to inequality and to our own position in unequal social fields of relation, and central to this sensibility is, I argue, a structure of feeling according to which noble emotions may turn ugly, while conventionally ugly feelings may, ...

Nordisk Museologi

In recent years, there has been an increase in cooperative projectsbetween the cultural and the healthcare sector. International research shows thatthere is a good reason for that. From a holistic approach to the body and mind,it appears that the arts in various aspects can have significant impact on mentalhealth, and that it can improve the individual’s quality of life. This text describesa collaborative project between The Frederiksberg Museums and FrederiksbergHealth Centre. The purpose of this project is the prevention of loneliness in seniorcitizens. The survey questions are based on the potential significance of the museumcollection as a catalyst for conversation and thus relationship formation. Inaddition, we have wished to examine the degree to which a museum’s interventioncan strengthen the social networks of the participants.

Antropologi, 2017

Tidsskriftet Antropologi, 1993

Når en rulle celloluid med kemiske mønstre og et magnetisk bånd med polariserede atomer saettes i en filmprojektor, så fremstår der på laerredet og i rummet et spil af former, farver, kontraster og lyde, som baerer en vis lighed med den fysiske verden. Disse sensoriske indtryk registreres af vores øjne og ører, og stimulerer nerveimpulser til hjernen. Impulserne ordnes til mønstre, som behaeftes med mening ved at de sammenhol des med kulturelt bestemte meningskoder, som vi hver isaer råder over og genkender i de nye informationer. Sådan kunne man kort resumere perceptionsprocessen hos en bio grafgaenger. Hvis man haevder, at i vores dagligdags perception af den fysiske verden, er det, vi ser, ikke er verden selv, men et kulturelt kodificeret billede af den, så er der egentlig ikke nogen stor perceptiv forskel på at se den fysiske verden og dens filmiske repraesentation. Når man så tilføjer, at det, antropologer gør, når de indvinder viden, netop er at opleve, at se og lytte til den fysiske verden omkring dem-i overensstemmelse med en positivistisk idé om, at hvis man ser/hører noget, så eksisterer det-så forstår man, at de kan have en noget ambivalent holdning til filmmediet. På den ene side forekommer film lige så lydligt og visuelt virkelige som den fysiske verden de repraesenterer, og på den anden side er de kun repraesentationer af den. Det er efterhånden alment accepteret, at socialvidenskaberne ikke kan vaere objek tive, uafhaengige af den, der opfatter, og at deres videnskabelighed skal søges andetsteds. Enhver tekstlig repraesentation af en oplevet virkelighed vil vaere subjektiv, og det samme gaelder naturligvis for film. Men fordi film ikke kun anvender symbolske tegn som teksten, (som jo på ingen måde ligner det, den repraesenterer, medmindre den handler om, hvordan tekster ser ud), fordi film både ligner og har denne uomtvistelige fysiske forbindelse til en virkelig verden, som de er direkte aftryk af, og fordi de minder om antropologisk oplevelses-og indsamlingspraksis i felten, forfører og forvirrer de. Den paradoksale relation imellem de to samtidige udsagn, som film uafladeligt kommunikerer-"jeg er virkelighed" og , jeg er blot en repraesentation"-har skabt røre inden for videnskabelige kredse lige fra fremkomsten af de første levende billeder i 1895

Politik, 2010

The article analyses the notions of legal culture and monumental architecture. It is presumed that symbolic monumental architecture can be interpreted as legal cultural representations and thereby illustrate legal cultural changes. It is exemplified by the Opera and the debates on grand-mosques in Copenhagen. The claim of the article is that these buildings, the opera and the grand-mosques, can be understood as the growth of a post-national marked based legal culture in contrast to a post-national religious based legal culture.

Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, 2019

Denne artikel er en sekundær analyse og diskussion af to forskningsprojekter, som søgte at udforske eksistentielle karakteristika ved henholdsvis livets begyndelse (blandt nybagte mødre) og livets afslutning (blandt døende og deres pårørende). På baggrund af empiri genereret via forskellige forskningsmetoder diskuteres resultaterne i lyset af en fællesteoretisk forståelse af sekulære, religiøse og spirituelle aspekter i menneskelivet. I artiklen fokuserer vi i særlig grad på, hvordan det at blive mor kan aktualisere eksistentielle overvejelser og hvordan resonansen til samme aktualisering i forbindelse med døden, kan informere sundhedsvæsenets svangreomsorg. Med begrundelse i to sammenfattende argumenter, det eksistentielle/åndelige og det sundhedsfaglige, argumenterer vi for, at eksistentiel og åndelig omsorg potentielt kan være relevant ved livets begyndelse på samme vis som ved livets afslutning.