Teknologiforståelse på læreruddannelsen

2015

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. • Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain. • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal.

Tidsskriftet Læring og Medier (LOM), 2016

Det er et problem, at undervisere, lærerstuderende og elever ikke bliver mødt med tilstrækkelig inspiration, metoder og design til, hvorledes de kan anvende teknologier i undervisningen på måder der understøtter teknologisk forestillingskraft, handlekraft og kritisk-kreativ teknologisk dannelse. Dette forsøger denne artikel at adressere gennem at tilbyde forståelsesramme, struktur, procesmodel og konkret case-eksempel for hvorledes man kan arbejde med designtænkning som didaktisk metode til udformning læringsdesign for kritisk-kreativ teknologisk forestillingskraft og handlekraft. Artiklen kobler designtænkning og læringsdesign sammen til designtænkende læringsdesign for undervisere og læringsdesign for designtænkning for studerende og elever. Disse formater beskrives dernæst som åbne didaktisk-pædagogiske læringsdesign og centrale strukturer, elementer og faser fremstilles og beskrives. Pædagogisk tænkning for kritisk-kreativt medborgerskab inddrages til at underbygge modellens did...

Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse

Digitale teknologiers kulturkraft i daginstitutionen undersøger den kulturelle produktion og reproduktion i daginstitutionen og inkluderer teknologier som en aktiv kulturel aktør. De empiriske data, der ligger til grund for analysen, stammer fra et praksisnært forsknings- og udviklingsprojekt initieret i 2014 af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Formålet med artiklen er at bidrage til en brugsbaseret forståelse af praksis med digitale teknologier i daginstitutionen. Analysen af de empiriske data viser børn, der omformer teknologierne til brug for leg og humor i børnefællesskabet. Når børn og pædagoger deltager i den samme aktivitet med digitale teknologier, er der en tendens til, at pædagogernes kultur og tolkning af teknologierne dominerer aktiviteten. Pædagogerne har en faglighed, der forstår værdierne i børnefællesskaberne, men deres teknologiforståelse er overvejende instrumentel. Dette skygger for en aktiv teknologiforståelse og for professione...

2015

Kapitel 1 / Velfaerdsteknologi og literacy 1. Professionel refleksivitet og fantasi-velfaerdsteknologi og professionsfremtid i uddannelsesnutid Kathrine Krageskov Eriksen 2. Introduktion af velfaerdsteknologi i professionel praksis Jonas Sprogø og Rasmus Leth Jørnø 3. Velfaerdsteknologisk dannelse i arbejdet som laerer og socialrådgiver Peter Busch-Jensen og Sissel Kondrup Kapitel 2 / Velfaerdsteknologi som uddannelses-og praksisudfordring Kapitel 4 / Laering, leg og fag 1. Didaktik og teknologi i paedagogisk arbejde

2000

2017

2015

Learning Tech, 2021

Formålet med denne artikel er at se på, hvorledes teknologiforståelse kommer til udtryk som en integreret del af fag både i styredokumenter for forsøgsfagligheden og i praksis gennem et multiple case studie, med fokus på fagene dansk, matematik og natur/teknologi i folkesko-lens mellemtrin. Casestudierne er lavet inden for rammen af et større projekt kaldet Børnene i robotbyen. Hver case indeholder undersøgel-ser af, hvorledes styredokumenter lægger op til arbejdet med teknolo-giforståelse integreret i fagene, og hvilket teknologiforståelsesbegreb der anvendes samt empiriske undersøgelser af, hvorledes dette ser ud i praksis. Resultaterne viser, at der i styredokumenter er en forholds-vis snæver og analytisk tilgang til teknologiforståelse, mens praksis er mere nuanceret. Dette diskuteres i forhold til og på tværs af de enkelte fag.

Sammenlignende Fagdidaktik, 2021

Responsartikel til Lars Emmerik Damgaard Knudsens artikel ”Åben skole er en pædagogisk humlebi. Et casestudie af undervisningsdifferentiering uden at kende elevernes forudsætninger”

Klinisk Sygepleje

Med denne afhandling praesenterer jeg mine uddannelsesetnografiske studier, som begyndte med et treårigt ErhvervsPhD-stipendie. At følge felten for at formulere viden om professionsstuderendes laering, der går på tvaers af professioner og sektorer, har sendt mig på en spaendende rejse i sundhedsprofessionernes uddannelsespraktikker. En stor tak skal derfor gives til alle involverede studerende fra sygepleje-, ergoterapi-, fysioterapi-, ernaering/sundheds-og medicinuddannelserne, samt til kliniske og teoretiske undervisere og vejledere på de involverede hospitalsafdelinger, lokalcentre og uddannelser. En speciel tak til uddannelsesprojekt InterTvaers' styre-, arbejds-og sparringsgrupper med projektlederne Tina Kramer & Karin Reinholt Laugesen. Empirisk forskning er ikke muligt uden et felt, der åbner sig for samarbejde. Dernaest skal lyde en stor tak til de to miljøer, som har udgjort mine arbejdspladser. Tak til ledere og kolleger på VIA Sygeplejerskeuddannelsen Aarhus, som har muliggjort ph.d.-studiet og interesseret fulgt med. Tak til VIA Sundhed, Campus N's uddannelsesledere og den tvaerprofessionelle uddannelsesgruppe for samarbejdet. Tak til mine virksomhedsvejledere David Maynz og Lars Peter Kjeldsen for at bakke op om projektet. Tak til mine kolleger Birgitte, Keld, Peter og Carsten for at kommentere undervejs. Tak til Paedagogikgruppen på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet, til ph.d.-koordinator Trine Øland og ph.d.-skolen for støtte gennem processen. En helt saerlig tak gives til min vejleder professor Karen Borgnakke for udøvelse af et mangefold af paedagogiske metoder, konstruktiv kritik og tålmodighed i forbindelse med mine udfordringer. Under ph.d.-rejsen har jeg i dobbelt forstand gennemlevet ph.d.-projektets tema med udfordringer i at gå på tvaers af kultur, discipliner, professioner, uddannelser og traditioner ved dels at studere temaet, dels selv at gå på tvaers. Bevaegelsen har vaeret udfordrende og perspektiverende. Tak for faellesskab og drøftelser til mine 'med-ph.d-studerende' Vibeke Røn Noer, Anita Lyngsø, Camilla Kirketerp Nielsen og Tina Kramer, til forskningsgruppen 'Innovative laeringskontekster' samt til ph.d.-studerende-gruppen på MEF. Og endelig en uvurderlig tak til Lars, vore børn Christian og Katja, familie og venner.