Social arv i uddannelsesprocessen

2015

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. • Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain. • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal.

2019

Artiklen er en replik til professor Palle Rasmussens artikel " Dannelse, kompetence og evaluering" i CEPRA-striben 24 fra april 2019.hvor han forsøger at give en historisk forklaring på, hvorfor kompetencebegrebet i så høj grad har afløst dannelsesbegrebet i danske uddannelser. Men at kompetencer har afløst dannelsesbegrebet er kun rigtigt for så vidt som dannelse forstås som en helt bestemt type tankegods. Vi læser de samme historiske referencer som Palle Rasmussen, men når især gennem en anden læsning af Wolfgang Klafki til en anden konklusion, nemlig at humanistisk dannelse ikke alene har stor betydning for befolkningen, men at dannelse er forudsætning for at kompetencer kan anvendes af det uddannede menneske. Nøgleord: Dannelse, kompetencer, uddannelseshistorie, Klafki, didaktik, humanisme

2000

1979

Klinisk Sygepleje

Med denne afhandling praesenterer jeg mine uddannelsesetnografiske studier, som begyndte med et treårigt ErhvervsPhD-stipendie. At følge felten for at formulere viden om professionsstuderendes laering, der går på tvaers af professioner og sektorer, har sendt mig på en spaendende rejse i sundhedsprofessionernes uddannelsespraktikker. En stor tak skal derfor gives til alle involverede studerende fra sygepleje-, ergoterapi-, fysioterapi-, ernaering/sundheds-og medicinuddannelserne, samt til kliniske og teoretiske undervisere og vejledere på de involverede hospitalsafdelinger, lokalcentre og uddannelser. En speciel tak til uddannelsesprojekt InterTvaers' styre-, arbejds-og sparringsgrupper med projektlederne Tina Kramer & Karin Reinholt Laugesen. Empirisk forskning er ikke muligt uden et felt, der åbner sig for samarbejde. Dernaest skal lyde en stor tak til de to miljøer, som har udgjort mine arbejdspladser. Tak til ledere og kolleger på VIA Sygeplejerskeuddannelsen Aarhus, som har muliggjort ph.d.-studiet og interesseret fulgt med. Tak til VIA Sundhed, Campus N's uddannelsesledere og den tvaerprofessionelle uddannelsesgruppe for samarbejdet. Tak til mine virksomhedsvejledere David Maynz og Lars Peter Kjeldsen for at bakke op om projektet. Tak til mine kolleger Birgitte, Keld, Peter og Carsten for at kommentere undervejs. Tak til Paedagogikgruppen på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet, til ph.d.-koordinator Trine Øland og ph.d.-skolen for støtte gennem processen. En helt saerlig tak gives til min vejleder professor Karen Borgnakke for udøvelse af et mangefold af paedagogiske metoder, konstruktiv kritik og tålmodighed i forbindelse med mine udfordringer. Under ph.d.-rejsen har jeg i dobbelt forstand gennemlevet ph.d.-projektets tema med udfordringer i at gå på tvaers af kultur, discipliner, professioner, uddannelser og traditioner ved dels at studere temaet, dels selv at gå på tvaers. Bevaegelsen har vaeret udfordrende og perspektiverende. Tak for faellesskab og drøftelser til mine 'med-ph.d-studerende' Vibeke Røn Noer, Anita Lyngsø, Camilla Kirketerp Nielsen og Tina Kramer, til forskningsgruppen 'Innovative laeringskontekster' samt til ph.d.-studerende-gruppen på MEF. Og endelig en uvurderlig tak til Lars, vore børn Christian og Katja, familie og venner.

Tidsskriftet Antropologi

Sammenlignende Fagdidaktik, 2021

Responsartikel til Lars Emmerik Damgaard Knudsens artikel ”Åben skole er en pædagogisk humlebi. Et casestudie af undervisningsdifferentiering uden at kende elevernes forudsætninger”

Forskning og forandring, 2019

Med inklusionsloven fra 2012 og skolereformen fra 2014 er der politisk kommet øget fokus på, at skolen skal udvikle sin praksis til at være mere inkluderende, hvilket forudsætter nytænkning og udvikling af hele skolens praksis. Kommuner og skoleledere har ansvaret for at rammesætte dette forandringsarbejde. Tendensen har været, at man har opbygget omfangsrige støttesystemer omkring lærernes praksis i klasserummet, som eksempelvis uddannelse og ansættelse af AKT-vejledere, inklusionsvejledere, læsevejledere m.fl. En praksis, der forudsætter, at lærere og de interne og eksterne ressourcepersoner samarbejder om at udvikle en mere inkluderende skole. Med udgangspunkt i analyser og resultater fra grundforskningsprojektet ”Approaching Inclusion” vil vi i denne artikel sætte fokus på, hvordan de professionelle i skolen samarbejder, og hvad der karakteriserer dette samarbejde, samt hvordan studiet af samarbejdet kan bidrage til en dybere forståelse af samarbejdets betydning for udvikling af...

2006

Det er en erklæret målsætning, at flere unge skal gennemføre en videregående uddannelse. Flere af de nylige ændringer i uddannelsespolitikken modvirker imidlertid denne målsætning: (1) Indlægget viser, at det ikke spiller nogen rolle for beståelsen på samfundsvidenskab, om eleverne har valgt mere end to valgfag på højt niveau i gymnasiet. Regeringen har indført en belønning til de elever, der vælger

2019