Replik

Historisk Tidsskrift, 2013

Jeg afrundede mit svar vedrørende Anders Holm Thomsens historiedidaktiske opgør med at fremlaegge en hypotese. Den forsøgte at forklare, hvorfor han ikke går i debat om det, der for alvor adskiller osnemlig placeringen af et dansk folkefaellesskab i grundskolens historieundervisning. Her skrev jeg: »Han og hans ligesindede tør ikke binde an med en faglig debat om identitetsteori og dansk identitetshistorie.« Jeg må i lyset af hans replik konstatere, at han stadigvaek ikke tør involvere sig i en sådan debat. Jeg kan ligeledes fastslå, at han ikke har vaeret i stand til at fremlaegge et eneste argument, der kan imødegå min påvisning af, at hele hans historiedidaktiske opgør er baseret på grove brud på god citatskik og debatredelighed. Hertil kommer, at han heller ikke har set sig i stand til at tilbagevise min påpegning af, at hans fremstilling af-hvad han selv benaevner-»historiebevidsthedsdidaktikkens karakteristika« er aldeles forvansket og misvisende. Men hvor Holm Thomsen ikke er videre effen, hvad angår kildelaesning og kildebrug, er han saerdeles effen, hvad angår at opdigte historier om forholdene i den danske universitetsverden. Han skriver her: (…) hvordan kan det (…) vaere, at repraesentanter fra skoleverdenens teoretiske fyrtårn, Danmarks Paedagogiske Universitetsskole, tilsyneladende forsømte at vaere til stede ved forsvaret af min ph.d.-afhandling? Jeg savnede dem virkelig, spejdede og spurgte ud i salen efter dem! Men ingen reagerede på min opfordring og stillede alle disse kritiske spørgsmål. Holm Thomsen glemmer imidlertid at fortaelle tidsskriftets laesere, at han hverken sendte mig et eksemplar af sin afhandling eller informe

Historisk Tidsskrift, 2013

Nar man skriver en bog om historie, der i forste raekke henvender sig til studerende, der beskaeftiger sig med historie i forbindelse med en videregaende uddannelse, er det en kilde til glaede, nar fire historiestuderende – Tea Dahl Christensen, Per Hoberg, Michael Kuur Sorensen og Christian Ydesen1 – erklaerer, at bogen har »formaet at aftvinge refleksion, diskussion og kritiske overvejelser blandt studerende«.2 Men de gar ogsa videre og underkaster den historieog samfundsteoretiske position, der fremlaegges i bogen, en indgaende kritisk droftelse. Jeg vil kvittere for deres »tilbagemelding fra et brugerperspektiv« med en replik fra positionen som afsender. Formalet hermed er at bidrage til en yderligere bearbejdelse af de historieog samfundsteoretiske konflikter, som Christensen m.fl. tager op. Da vi er fortalere for to (delvis/meget) forskellige historieog samfundsteoretiske tilgange, er det forventeligt, hvis etablering af en frugtbar droftelse kan vise sig vanskelig. Det er dog...

Nordiske Udkast

Velkommen til det første nummer af Nordiske Udkast, der er udgivet digitalt på Open Journal Systems. Vi er glade for at gøre vores artikler gratis og lettere tilgaengelige i en tid, hvor tekster i stigende grad deles og laeses digitalt. Det første nummer er naturligvis udgivet i tråd med Nordiske Udkasts formål: Tidsskrift for kritisk samfundsforskning. Gennem kritik af problemer i samfundsmaessig praksis vil vi bidrage til dens udvikling, og vi arbejder med at koordinere samfundsmaessige, psykologiske og paedagogiske perspektiver på aktuelle problemer, hvilket forklarer vores interesse i at forbinde teori og praksis.

2006

K&K - Kultur og Klasse, 2016

brown-a-bodys-timeline-4-hours-ona-ferguson-street.html?module=Search&mabReward=relbias%3As%2C%7B%22 2%22%3A%22RI%3A18%22%7D&_r=0 "

Synapse, 2018

Svensk tidskrift för musikforskning/Svensk tidskrift för musikforskning/STM-online, 2024

Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning, 2017

Der er langt fra det moderne kulturlandskab med monotone marker og netvaerk af bebyggelser med veje og jernbaner til det vildnis, som var biodiversitetens vugge. De arter, der udgør biodiversiteten i dag, opstod i de forhistoriske økosystemer, hvor floderne gik over bredderne, stormfald og brande raserede skove og krat, og elefanter, naesehorn, heste, urokser og andre store dyr trampede og gnavede sig gennem økosystemerne. Det er netop menneskets taemning af vildnisset, som er årsagen til biodiversitetskrisen. Det traditionelle svar på biodiversitetskrisen har vaeret, at naturen er syg og truet og derfor har brug for vores pleje og omsorg. Denne forvaltningsmodel udfordres i dag af rewilding, som i stedet foreslår, at vi bygger på naturens evne til selvforvaltning, og i saerdeleshed de store dyrs vigtige funktioner i økosystemerne. Uanset om målet er traditionel naturpleje eller rewilding, så lider biodiversiteten under pladsmangel, så der er brug for en rumlig planlaegning, hvor naturen indgår som planmål. Rewilding kraever desuden store sammenhaengende områder, og dem får vi kun, hvis der er politisk vilje til det.

Rhetorica Scandinavica, 2022

I Homérs Odysseen kommer Odysseus omsider hjem efter et meget snørklet Middelhavskrydstogt af 10 års varighed. Den hjemkomst er uventet og ubelejlig for hans hustrus mange bøvede bejlere. I kender historien og ved at den er rigtig god. Men også for den person der kommer hjem, kan hjemkomsten vaere uventet. Det forekommer når nogen har rejst en lang og snørklet tur fra det ene fremmede sted til det andet-og så opdager at det sidste fremmede sted de er kommet til, dét er faktisk deres hjem. Det kan også vaere en god historie. Sådan én handler denne forelaesning om. Historien begynder med en studerende fra rigets udkant der rejser af sted til den størst mulige by for at laese litteraturvidenskab. I dette fag, viser det sig, er der kun én underviser, en aeldre professor, der ca. hvert andet semester laeser op af gulnede notater fra før Anden Verdenskrig, og ca. hvert andet semester holder han så frisemester. Han giver os dog ét godt råd, nemlig at vi skal shoppe rundt og følge undervisning i andre fag. Det gør vi, og det laerer vi meget af. Et studenteroprør er imens ved at traekke op i horisonten-det bryder løs et par år senere. Vor student, som så småt er mig selv, oplever dette studenteroprør på naermeste hold. En af lederne af oprørets første bølge bor på samme kollegium og har sammen med studiekammerater besat sit institut-døgnet rundt. Den slags kraever at man har øl, også om natten, og øl om natten kan man få på vores kollegium, fordi indflyttere dér på skift skal vaere ølmaend og stå til rådighed 24/7. Til gengaeld må Christian Kock er professor emeritus i retorik ved

Fund og forskning i Det Kongelige Biblioteks samlinger, 2016

Om billedet på smudsomslaget se s. 255. Erik Ellegaard Frederiksen efter et bind fra Frederik 3.s bibliotek Om titelvignetten se s. 201.