Illusion, blændværk. Begreberne illusion og fiktion anvendes ofte i flæng: hvis fiktionen er overbevisende gennemført, er illusionen ‘fuldkommen’. Man kan dog hæfte sig ved, at illusion modsat fiktion ikke nødvendigvis efterligner virkeligheden, men gestalter sin egen ‘virkelighed’. I barokken, fx, var illusion et grundtema: virkeligheden forstået som et futilt blændværk, en konstant metamorfose, et teater med flydende grænser mellem fiktivt og realt. Pierre Corneilles l’Illusion comique 1636 spiller på disse grænsepositioner. I den forstand er illusion beslægtet, men ikke identisk med idéen om theatrum mundi. I Shakespeares Stormen 1611 ses verden som en magisk illusion. Illusion er for så vidt et langt mere omfattende begreb end fiktion. Både fiktion (repræsentation af virkeligheden) og illusion (fremstilling af en ‘falsk’ virkelighed) har været angrebspunkter mod teatret som bedragerisk og forførerisk. Se også Infami.
Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.