Indstil Apple Fitness+ på Apple TV

Dit Apple Watch synkroniseres med appen Fitness på Apple TV 4K eller Apple TV HD med tvOS 14.3 eller en nyere version, så du kan træne med Apple Fitness+ derhjemme, på kontoret eller når du er ude at rejse.
Forbind dit Apple Watch med Apple TV
Du skal forbinde dit Apple Watch med Apple TV-enheden, før du kan bruge Apple Fitness+ med Apple TV.
Åbn appen Fitness på Apple TV.
Vælg dit navn, eller vælg Andet, hvis dit navn ikke vises.
Hvis ingen er logget ind på din Apple TV-enhed, skal du muligvis vælge Log ind i appen Fitness først.
Tryk på Opret forbindelse på dit Apple Watch.
Bemærk: Du skal måske åbne appen Træning på dit Apple Watch, før du kan trykke på Opret forbindelse.
Tryk på Fortsæt, hvis du bliver bedt om det, og indtast derefter koden fra Apple TV på dit Apple Watch.
Bemærk: Dit Apple Watch skal være opdateret til watchOS 7.2 eller en nyere version, uret må ikke være låst, og Bluetooth skal være slået til på uret, før du kan starte en træning på Apple TV.
Vælg, hvem der træner
Hvis du bruger Familiedeling, kan du nemt skifte mellem familiemedlemmer i appen Fitness på Apple TV. Venner og familie, som ikke er med i din familiedelingsgruppe og abonnerer på Apple Fitness+, kan også træne med din Apple TV-enhed.
Åbn appen Fitness på Apple TV.
Vælg dit navn, eller vælg Andet, hvis dit navn ikke vises.
Hvis ingen er logget ind på din Apple TV-enhed, skal du muligvis vælge Log ind i appen Fitness først.
Du skifter til et andet familiemedlem eller en gæst ved at vælge kontosymbolet i øverste venstre hjørne af appen Fitness, vælge Log ud og derefter vælge en anden bruger.
Download denne håndbog: Apple Books