Brug Verdensur på Apple Watch til at se, hvad klokken er andre steder
Brug appen Verdensur på dit Apple Watch til at se, hvad klokken er i byer rundt omkring i verden.
Siri: Sig f.eks.: “Hvad er klokken i Auckland?”
Tilføj og fjern byer i Verdensur
Åbn appen Verdensur
på dit Apple Watch.
Tryk på Tilføj by.
Skriv byens navn (kun Apple Watch Series 7 og Apple Watch Series 8), eller brug Skrible eller diktering til at angive byens navn.
Hvis du vil bruge Skrible, skal du skubbe op fra bunden af skærmen og trykke på Skrible.
Bemærk: Skrible er ikke tilgængelig på alle sprog.
Tryk på bynavnet for at føje det til Verdensur.
Du kan fjerne en by ved at skubbe til venstre på byens navn på bylisten og derefter trykke på X.
De byer, du tilføjer på din iPhone, vises også i Verdensur på dit Apple Watch.
Se, hvad klokken er i en anden by
Åbn appen Verdensur
på dit Apple Watch.
Drej på Digital Crown, eller skub på skærmen for at rulle listen.
Du kan se flere oplysninger om en by, herunder tidspunktet for solopgang og solnedgang, ved at trykke på byen på listen.
Når du ser oplysninger om en by, kan du rulle for at se den forrige eller næste by på listen.
Når du er færdig, skal du trykke på < øverst til venstre eller skubbe til højre for at vende tilbage til listen med byer.
Hvis du altid vil se, hvad klokken er i en bestemt by, kan du føje en komplikation med verdensuret til urskiven og vælge, hvilken by der skal vises.

Rediger forkortelsen af et bynavn
Gør følgende, hvis du vil ændre forkortelsen af en by, der bruges på dit Apple Watch:
Åbn appen Watch på din iPhone.
Tryk på Mit ur, og gå derefter til Ur > Forkortelser for byer.
Tryk på en by for at ændre forkortelsen af navnet på den.
Download denne håndbog: Apple Books