Brug Kontrolcenter i tvOS
Kontrolcenter giver dig hurtig adgang til indstillinger og betjeningsmuligheder til at skifte brugere, afspille musik, sætte Apple TV på vågeblus m.m. Du kan hurtigt skifte mellem brugere i Kontrolcenter, så hver person får sin egen unikke videoliste for Kø, video- og musiksamlinger samt anbefalinger.
Åbn Kontrolcenter
Hold knappen Hjem
på Apple TV Remote nede.
Good Omens er tilgængelig i Apple TV-appen
Skift til en anden bruger
Åbn Kontrolcenter, skub på Touch-overfladen på Apple TV Remote for at markere en bruger, og tryk derefter på Touch-overfladen for at vælge denne bruger.
Log ind på kontoen.
Når du skifter til en anden bruger, bliver den forrige bruger logget af, og TV-appen og appen Musik opdateres med den nye brugers unikke lister for Kø, video- og musiksamlinger samt anbefalinger.
Bemærk: Skift mellem brugere ændrer ikke ved appen Fotos eller andre indstillinger forbundet med en iCloud-konto.
Få adgang til den aktuelle sang i Musik
Når en sang afspilles eller sættes på pause i appen Musik på Apple TV, vises det i Kontrolcenter.
Tryk på Touch-overfladen på Apple TV Remote i Kontrolcenter for at vælge den sang, der aktuelt afspilles.
Appen Musik åbnes på skærmen Afspiller nu.
Vælg AirPlay-højttalere
Tryk på Touch-overfladen på Apple TV Remote i Kontrolcenter for at vælge knappen AirPlay
, og vælg derefter en eller flere højttalere.
Få hurtig adgang til appen Søg
Tryk på Touch-overfladen på Apple TV Remote i Kontrolcenter for at vælge knappen Søg
.
Se Søg på Apple TV.
Sæt Apple TV på vågeblus
Tryk på Touch-overfladen på Apple TV Remote i Kontrolcenter for at vælge Vågeblus.
Du finder oplysninger om ændring af indstillinger for vågeblus i Sæt Apple TV på vågeblus, eller afbryd vågeblus.
Luk Kontrolcenter
Tryk på knappen
på Apple TV Remote.