
Om inputtyper i en genvej af typen Handlingsudvidelse
I en genvej af typen Handlingsudvidelse er standardindstillingen til inputtyper Alt, hvilket betyder, at genvejen accepterer alle typer input. Genveje, der accepterer alle inputtyper, er tilgængelige i alle apps – også apps, der ikke kan danne input med den type, som genvejen kræver. Det giver ikke blot en uoverskuelig liste med tilgængelige genveje, men kan resultere i fejl, hvis genvejen ikke kan finde det input, den skal bruge. Det er derfor en god ide at begrænse de typer input, en genvej accepterer.

I trin 3 i Indstil en genvej til at blive afviklet i andre apps kan du læse mere om, hvordan du begrænser de inputtyper, der accepteres af en genvej af typen Handlingsudvidelse.
Det kræver en del test at fastlægge de typer input, en genvej accepterer. Nogle apps leverer flere typer input. Fotos leverer f.eks. både stillbilleder og videoer. Det delte indhold er mindre åbenlyst for andre apps.
Du kan se hele listen med inputtyper og definitionen af dem i Om inputtyper til handlingsudvidelser i Genveje.
Bemærk: Genveje af typen Handlingsudvidelse har en begrænset mængde tilgængelig hukommelse (RAM). Det betyder, at genveje, der behandler store mængder data, kan slutte uventet, når de afvikles fra en anden app. Prøv følgende, hvis det sker: Anbring handlingen Fortsætte genvej i app i genvejen. Derved åbnes appen Genveje, hvor der er mere hukommelse til rådighed.
Se et eksempel på handlingsudvidelsen i en genvej
Tryk i Bibliotek
i appen Genveje på
på en genvej.
Tryk på
, og skriv derefter “Vise indholdsdiagram” i søgefeltet.
Handlingen vise indholdsdiagram vises på handlingslisten.
Hold fingeren på handlingen Vise indholdsdiagram, og træk den derefter til den første position i redigeringsværktøjet til genveje.
Eksemplet på det accepterede indhold vises øverst i genvejen. Tryk på de markerede indholdstyper for at se alle indholdsmulighederne