
Opret et Apple-id på Mac
Et Apple-id giver dig adgang til alle Apples tjenester, herunder App Store, Apple Music, iCloud, iMessage, FaceTime m.fl. Det består af en e-mailadresse (f.eks. [email protected]) og en adgangskode. Apple anbefaler, at du bruger samme Apple-id til alle Apples tjenester. Du kan få flere oplysninger om Apple-id på webstedet om support til Apple-id.
Du kan oprette et Apple-id på en Mac, en iOS-enhed, en iPadOS-enhed eller på webstedet om Apple-id-konti.
Vigtigt: Hvis du har glemt eller har brug for at nulstille dit Apple-id og din adgangskode, kan du se Apple-supportartiklen Hvis du har glemt e-mailadressen eller telefonnummeret, der er tilknyttet dit Apple‑id eller Sådan gør du, hvis du har glemt din Apple-id-adgangskode.
Du kan oprette et Apple-id på din Mac med din nuværende e-mailadresse eller få lavet en iCloud-e-mailadresse.
I nogle lande og områder kan du bruge et telefonnummer i stedet for en e-mailadresse som dit Apple-id. Se Apple-supportartiklen Brug dit telefonnummer som Apple-id.
Vælg Apple
> Systemindstillinger på din Mac, og klik derefter på Log ind med dit Apple-id øverst i indholdsoversigten.
Klik på Opret Apple-id, og følg instruktionerne på skærmen.

Når du har oprettet et Apple-id og logget ind, kan du administrere indstillingerne til dit Apple-id på din Mac. Se Administrer indstillingerne til dit Apple-id.
Du beskytter dine køb og din adgang til Apples tjenester ved at undlade at dele dit Apple-id og din adgangskode med andre. Du kan dele dine køb med familiemedlemmer ved at indstille en familiedelingsgruppe med op til fem andre familiemedlemmer. Se Hvad er Familiedeling?
Du finder oplysninger om, hvordan du bruger dit Apple-id på en iOS- eller en iPad-enhed, i “Administrer indstillinger til Apple-id” i brugerhåndbogen til iPhone, iPad eller iPod touch.