Manden på rækken bag ved mig hæver stemmen: »Hvis det er Sting, I leder efter, så sidder han dér«.
En lang arm peger ind i midten af publikum, hvor en slank skikkelse i blå sweater sidder mellem de andre teatergæster. Der går en sitren gennem folkemængden, da de en efter en opdager, at Østre Gasværk har en særlig gæst i dag.
Det er vildt, når jeg at tænke, at et enkelt menneske kan fylde en sal med glæde og forventning på et splitsekund. Men måske var jeg også særlig modtagelig.
På vej til Østre Gasværk, hvor Stings musical ’The Last Ship’ spiller, havde jeg albummet i ørerne. Jeg kørte fra Glostrup Hospital, hvor min søn er indlagt på femte måned til genoptræning efter en rygmarvsskade. De keltiske toner, Sting bruger i musikken som et anker, sammen med teksternes drøm om et bedre liv, sammenhold og modstandskraft brød lige gennem mit forsvar og fik en tåre til at trille.
