Dansk vejforskning har beskæftiget mange gennem tiderne, heriblandt fuldmægtig i Rentekammerets vejkontor C.L. Paulsen (Carl Ludvig Paulsen, 1790-1842), der i 1823 skrev den første samlede oversigt. Den blev udgivet i 2009 af arkivar Michael Hertz (f. 1939) for Dansk Vejhistorisk Selskab som Forsøg til en historisk beretning om vejvæsenet i Danmark.
Arkæologen Sophus Müller fremlagde i 1904 (Vej, By og Bygd i Sten- og Bronzealderen) undersøgelser af gravhøje, der efter hans mening kunne være anlagt langs oldtidens ruter. Historikeren Hugo Matthiessen tog i 1930 udgangspunkt i Hærvejens (Oksevejens) kulturhistorie langs Jyllands vandskel i sit værk Hærvejen. En tusindaarig vej fra Viborg til Danevirke. En historisk-topografisk Studie.
Den senere landsretspræsident Erik Andreas Abitz (1907-2003) udgav i 1950 doktordisputatsen Vejenes retsforhold. Senere blev samme emne genstand for forskning hos juristen Ole Fenger i Gammeldansk ret. Dansk retshistorie i oldtid og middelalder (1983).
Juristen Torben Topsøe-Jensen (1908-1993) gav i 1966 en bred kulturhistorisk fremlægning i Ad hjulspor og landeveje, og historikeren Alex Wittendorff (1932-2013) behandlede særligt kongevejene i sin Alvej og kongevej (1973). Arkæologen Georg Kunwald (1918-2013), som ledede udgravningen af Tibirke Oldtidsveje fra 1943, har ligesom Mogens Schou Jørgensen (1950-2013) og Jens Vellev udgivet flere arkæologiske undersøgelser af veje og broer.
I nyeste tid har kartografen Per Grau Møller (f. 1955) analyseret ældre danske kort; historikeren Steffen Elmer Jørgensen (f. 1953) har udgivet den grundige oversigt Fra chaussé til motorvej: det overordnede danske vejnets udvikling fra 1761 (2001), og Per Ole Schovsbo (f. 1944, denne artikels forfatter) har fremlagt netværksanalyser af danske veje gennem tiden, bl.a. i værket Landtransport i Danmark (2018).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.