Typografi var indtil ca. 1900 nærmest et synonym for bogtrykkerkunst i ordets brede betydning. Det omfattede både fremstillingen af satsen og trykningen. Siden blev det alene en betegnelse for satsfremstilling, herunder den grafiske formgivning (tilrettelæggelsen) af trykarbejdet, indskrivning af teksten (sætningen) samt ombrydning af satsen til færdige sider med placering af evt. illustrationer. Denne sidste arbejdsgang kaldte man – forud for de elektronisk styrede sats- og trykmetoder i 1970'erne – for montage. Hele satsfremstillingsprocessen blev varetaget af særligt faglærte typografer efter fagskolernes opdeling af typograffaget i forskellige uddannelsesretninger for hhv. sættere og trykkere. Efter 1970'erne møder man også stillingsbetegnelser som typotekniker, grafiker eller tilrettelægger der antyder, om man mest beskæftiger sig med grafisk materiel /software eller med grafisk formgivning. Og efter internettets fremkomst i 1980'erne og væksten i reklame-TV kalder mange sig for mediegrafikere.

Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.