tvangsauktion

Formålet med tvangsauktioner er at sikre kreditorerne betaling for deres tilgodehavender ved at sælge skyldnerens aktiver. Ifølge Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen er det afgørende at opnå den højest mulige auktionspris for at begrænse tabet for rettighedshaverne og ejeren. Dette understøttes af reglerne i retsplejeloven, som blev ændret i 1991 for at sikre bedre juridisk og sagkyndig bistand til ejeren samt mere effektiv annoncering af auktionerne.

Jens Anker Andersen bemærker, at en tvangsauktion er en salgsform, der indebærer en særlig måde at indgå salgsaftaler på. Ifølge aftaleretten betragtes fogedens opråb af ejendommen som en opfordring til at fremkomme med bud, mens de fremmødtes bud betragtes som tilbud, der eventuelt accepteres gennem fogedens hammerslag. Dette gør tvangsauktionen til en aftaleretlig proces, hvor der indgås en bindende aftale mellem køber og sælger ved hammerslag.

Reglerne om tvangsauktioner findes primært i Retsplejelovens kapitel 49-52, som omhandler forskellige typer af tvangsauktioner, herunder over løsøre og fast ejendom. Ifølge Retsplejeloven § 538, stk. 1, giver et udlæg ret til at sætte det udlagte til offentlig auktion og gøre sig betalt af auktionssummen. Dette gælder dog med visse undtagelser, som fremgår af Retsplejelovens §§ 557, 559 a og 559 b.

Konkursloven indeholder også regler, der regulerer tvangsauktioner i forbindelse med konkurs. Konkurslovens § 85, stk. 1, fastslår, at "under konkursen kan tvangsauktion over skyldnerens aktiver alene foretages efter begæring af boet eller med dettes samtykke". Dette betyder, at konkursboet har kontrol over, om og hvordan skyldnerens aktiver sælges på tvangsauktion.

Hvis der ikke afgives et bud, der giver rekvirenten delvis dækning for hans krav, slutter tvangsauktionen uden hammerslag, og rekvirenten skal endeligt bære omkostningerne ved tvangsauktionen. Enhver panthaver eller anden, der har en rettighed over ejendommen, og som vil få andel i et auktionsbud, kan dog kræve, at der gives den højestbydende hammerslag.

Skyldneren kan på auktionsmødet forlange ny auktion mod straks at stille sikkerhed for omkostningerne herved. Fogedretten kan endvidere bestemme, at der skal afholdes ny auktion, hvis den skønner, at et væsentligt højere bud kan opnås på denne. Hvis der ikke skal afholdes ny auktion, udsteder fogedretten auktionsskøde til køberen.

De rettigheder, der ikke opnåede dækning på tvangsauktionen, kan køberen forlange slettet af tingbogen. Budsummen fordeles efter fradrag for auktionsomkostningerne i henhold til prioritetsrækkefølgen, og et evt. overskud udbetales til skyldneren.

Køberen kan få hjælp af fogedretten, hvis den tidligere ejer ikke frivilligt flytter fra ejendommen.

Køberen af ejendommen kan herefter søge om et auktionsskøde for ejendommen. Dette foregår på tinglysning.dk. Fogedretten undersøger om køberen opfylder betingelserne for tvangsauktionen og underskriver derefter det digitale auktionsskøde.

Køberen skal selv få auktionsskødet tinglyst på ejendommen.

En anmodning om tvangsauktion over løsøre kan kun ske, hvis man har fået den pågældende genstand udleveret frivilligt fra ejeren, eller man har fået den udleveret med hjælp fra fogedretten.

”Løsøre” dækker over ting, dyr og ejendele, der ikke er fast ejendom.

Løsøreauktioner skal bekendtgøres mindst en uge før auktionens afholdelse. Bekendtgørelsen skal indeholde en almindelig omtale af de genstande, der skal bortsælges, og rekvirenten skal antage en inkassator til at indkræve budsummerne.

Fogedretten fordeler budsummen efter fradrag af auktionsomkostningerne mellem de berettigede, og et evt. overskud udbetales til skyldneren.

En tvangsauktion over løsøre afholdes af en auktionsleder, hvis fogedretten har givet samtykke til det. En auktionsleder er en jurist, der er udnævnt af Justitsministeriet til at stå for offentlige auktioner.

Udviklingen af et tvangsauktionssystem som led i en retsforfølgning til fyldestgørelse af pengekrav har som forudsætning, at det kort tid efter indførelsen af Christian 5.s Danske Lov fra år 1683 blev bestemt, at afholdelse af auktioner uden for København skulle henlægges til domstolene, og hvervet som auktionsdirektør i København skulle varetages af en kongeligt udnævnt embedsmand.

Denne ændring bidrog til, at udlæg i løbet af 1700-t. ændrede karakter fra at ske til ejendom for kreditor til at danne grundlag for en tvangsauktion (udlæg til forauktionering). Ud over udlæg kunne udpantning danne grundlag for tvangsauktion.

Til tvangsauktioner henregnedes også de auktioner, som blev afholdt af skiftemyndighederne til realisering af et insolvent bo (se konkurs) eller dødsboer, hvori gælden ikke var vedgået.

I ældre tid var det sædvanligt at afholde flere tvangsauktioner over fast ejendom, men ved Tvangsauktionsloven af 1891 blev det bestemt, at der kun skulle afholdes én auktion.

• U.2010B.102 af Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen: Er tvangsauktionssystemet tidssvarende, jf. afsnit 2. Karnov Group.

• SPO.1986.64 af Jens Anker Andersen: Mere om beskatningen ved tvangsauktion, jf. afsnittet "Hvad er en tvangsauktion". Karnov Group.

• Karnovs Lovsamling med kommentaren til §§ 538, 560, 561, 576 af Lasse Højlund Christensen og Kristian Torp. Karnov Group.

• Karnovs Lovsamling kommentaren til Konkursloven af Lars Lindencrone Petersen. Karnov Group.

• Håndbog i Boligfinansiering af Susanne Nielsen, 7. udg. 2021, kap. 6.5. om Tvangsauktion. Karnov Group.

• SKAT , se G.A.3.2.2.2.3 Tvangsauktion over fast ejendom.