tokharer

De tokhariske kongeriger Turfan, Kucha, Karashar (Agni) og Kroraina (Shanshan) var højtudviklede og spillede alle en vigtig rolle for buddhismens udbredelse til Kina. Fra 600-tallet blev tokharerne underlagt Kina, og i de efterfølgende århundreder assimileredes de med uygurerne. Grottemalerier fra Kucha fremstiller tokharerne som høje, rødhårede og grønøjede, og i kinesiske kilder omtales de som "abelignende". Genetiske studier af Tarim-mumier med europæiske træk fra 2. årtusinde f.v.t. i ørkenen Taklimakan tyder på en meget tidlig indoeuropæisk bosættelse i Centralasien.

Navnet tokharer blev efter opdagelsen af tokharisk i begyndelsen af 1900-tallet overført fra den nomadestamme, der i græske kilder benævnes Tocharoi og på kinesisk Yuezhi. Stammen var kendt fra Baktrien og grundlagde efter fordrivelse fra Vestkina i 200-tallet f.v.t. dynastiet Kushan. Det er dog langt fra sikkert, at de græske og kinesiske "tokharer" er de samme som det tokhariske sprogsamfund, da alt tyder på, at Kushan-dynastiet talte et iransk sprog. På trods heraf er tokharer stadig det mest brugte navn for både folkestammen og tokharisk forsprogene.

• tokharisk
• Tarim-mumierne
• Taklimakan