Titelbladet er (evt. efter et smudstitelblad) det forreste blad i en bog eller et hæfte, som på forsiden (titelsiden) normalt meddeler forfatter, titel og forlag, og ofte også trykkested og trykkeår. Sidstnævnte findes i bøger dog ofte på titelbladets bagside som en kolofon sammen med oplysninger om bogens produktion og rettighedsforhold, herunder et copyrightmærke.

Dansk Standard har publiceret et regelsæt for titelblades udformning til bibliografiske formål, som fx til identifikation, ordning og genfinding af dokumenter, hvilket er en af bibliotekernes opgaver.

Titelbladets historie

De ældste trykte bøger blev ofte født med et blankt ark syet ind forrest og bagest i bogblokken (materien) til beskyttelse af de trykte sider, indtil bogblokken skulle indbindes. Undertiden havde bogtrykkeren – til hjælp for bogbinderen – på arket i håndskrift eller bogtryk påført bogens titel eller forfatter i kort form. Det ellers blanke ark skulle oprindeligt ikke medindbindes men kasseres af bogbinderen. I løbet af 1500-tallet blev det imidlertid stadigt oftere medindbundet – nu med kortfattet tekst om bogens indhold – kaldet et smudstitelblad.

Egentlige titelblade som integrerede dele af den garnhæftede bog kendes først efter ca. 1490. Indtil da finder man titel og evt. forfatternavn i de første linjer på forsiden (recto) af bogens første læg. Her står der typisk "Incipit.... (Her begynder,,,) "og dernæst i kort form, hvad bogen handler om. Ofte var I'et i "incipit" et stort, håndmalet pyntebogstav. Med fremkomsten af kommercielle boglader overalt i Europa i 1490'erne oplevede forlæggerne en stigende konkurrence, der antages at have gjort håndmalede pyntebogstaver for dyre og ført til at forlæggerne i stedet benyttede første bogside som trykt reklameskilt. Allerede kort efter sås først titeloplysningerne adskilt fra selve bogens tekst på sit eget, selvstændige blad med en blank bagside. Herefter udviklede titelsiden sig i forskellige traditioner, som i Sydeuropa fortrinsvist var typografisk og i Nordeuropa fortrinsvist var billedkunstnerisk. I 1700-tallet forsvandt billedstoffet fra selve titelsiden og levede videre som frontispice på det modstående blads bagside (versosiden). Siden ca. 1800 har titelsider normalt kun været typografiske – og eventuelle illustrationer været henvist til bøgernes tekstsider, bind eller bogomslag.

Læs mere i Lex

Litteratur

Om titelbladets historie

  • Björkbom: Titelbladets historia. Stockholm: Lagerström, 1937
  • Larsen, Poul Steen: Noget om de ældste titelblades typografi (i: Magasin fra Det kongelige Bibliotek. 10. årg, nr. 3. December 1993. S. 57-68).
  • Nielsen, Lauritz: Dansk typografisk Atlas 1482-1600. 1934.
  • Smith, Margaret M.: The Title Page: its early Development 1460-1510. London: British Library, 2000. [Et oversat uddrag af bogen specielt om blanke sider – som forløbere for titelblade – kan læses i ts. Bogvennen 1998-99. S. 111-124].

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig