tidebønner

I den vestlige tradition opdeles bønnerne i store (vesper, komplet, matutin og laudes) og i små (prim, terts, sekst og non). Tidebønnerne består hovedsagelig af Davids salmer med antifoner, læsninger med responsorier, hymner og lovsange, herunder Marias lovsang Magnificat i vesper, Simeons lovsang Nunc dimittis i komplet og Zakarias' lovsang Benedictus i laudes.

Med liturgireformen efter 2. Vatikankoncil blev antallet af tidebønner ændret fra otte til syv, idet prim blev afskaffet.

Til brug for det romerskkatolske bispedømme København udgav Ansgarstiftelsens Forlag i 1987 Tidebog, som er en dansk oversættelse og bearbejdning af paveembedets Liturgia horarum iuxta ritum romanum fra 1971. Ligeledes til brug for det romerskkatolske bispedømme København udgav Kateketcentralen i 1991 Læsningernes tidebøn I-IV ligeledes baseret på paveembedets Liturgia horarum iuxta ritum romanum.

Tidebøn kendes også i de ortodokse, de evangelisk-lutherske og den anglikanske kirke. Efter reformationen i Danmark fastholdt man på Luthers anbefaling morgen- og aftenbøn, dvs. matutin og vesper. De blev siden afskaffet i 1770. På folkekirkelig grund har Selskabet for Tidebøn og Gregoriansk Sang som en fortsættelse af Selskabet Dansk Tidegærd (stiftet 1965) gennem udgivelser arbejdet med at etablere en dansk protestantisk efterreformatorisk tidebønskultur.

• liturgi
• gregoriansk sang