termer

De romerske badeanlæg indeholdt afklædnings- og omklædningsrum (apodyterium), svederum (sudatorium), et varmt bad (caldarium), et lunkent bad (tepidarium) og et koldt bad (frigidarium). De største badeanlæg havde også et stort svømmebassin (natatio).

Foruden de egentlige baderum indeholdt termerne også sportspladser (palæstrae) og rum til socialt samvær, restauranter og barer, som stod til rådighed for badegæsterne. Nogle af termerne havde endda et bibliotek med græsk og latinsk litteratur.

Gulvene i de varme baderum var opvarmet ved hjælp af et hypokaustanlæg, som ledte varm luft ind i hulrum under gulvet og imellem væggene.

Termerne blev i løbet af kejsertiden til nogle af de vigtigste sociale mødesteder for Romerrigets borgere. De blev primært bygget i de større byer, da deres konstruktion og drift krævede betydelige økonomiske ressourcer; derfor var de ofte en gave fra de romerske kejsere.

Den første kejser, der byggede termer i Rom, var Nero, som lod dem opføre på Marsmarken. Herefter fulgte kejser Titus og Trajan på Oppiushøjen, kejser Caracalla i syddelen af byen og kejser Diokletian og Konstantin 1. den Stores termer i den nordøstlige del. Kejserne forsøgte at overgå hinanden i størrelsen på og udsmykningen af termerne.

Den store mængde vand, som disse anlæg krævede, blev bragt til Rom gennem et udbygget net af akvædukter.

• Romerriget – arkitektur
• Caracallas termer
• Diokletians termer