Tapirer er en familie af store, kraftigt byggede og kortbenede uparrettåede hovdyr med en karakteristisk kort snabel. Der findes fire nulevende arter af tapirer, tre i Syd- og Mellemamerika og én i Sydøstasien.
Tapirus (slægt), Tapiridae (familie)
Stamtræet over de uparrettåede hovdyr (ordenen Perissodactyla), der viser tapirfamilien som søstergruppe til næsehornene.
Tapirerne tilhører både deres egen slægt (Tapirus) og deres egen familie (Tapiridae). Sammen med næsehornene og hestefamilien danner de ordenen uparrettåede hovdyr (Perissodactyla). Tapirerne er en søstergruppe til næsehornene.
Der findes følgende arter af tapirer:
I 2013 blev endnu en art, Tapirus kabomani ("little black tapir"), foreslået. Den skulle efter sigende forekomme i det vestlige Brasilien, hvor den overlapper med stor sydamerikansk tapir. Den er dog aldrig blevet alment anerkendt.
Med en vægt på 125-400 kg og en skulderhøjde på 80-130 cm er tapirer store dyr. Mellemamerikansk tapir er det største landlevende pattedyr i neotroperne (dvs. regionen, der udgøres af Syd- og Mellemamerika), og stor sydamerikansk tapir er det største landpattedyr i Sydamerika øst for Andesbjergene. Huntapirer er gennemsnitligt tungere, højere og længere end hannerne.
Tapirer er umiskendelige med deres robuste, rundryggede kropsbygning og korte snabel. De har relativt korte ben, et stort hoved, forholdsvist små ører (sammenlignet med andre uparrettåede hovdyr), en kort hale på under 10 cm og en kort pels (med undtagelse af bjergtapiren).
Deres bagende er højere end skulderpartiet, og dette kombineret med det spidse hoved giver tapirer en kileformet kropsform, som er velegnet til at mase sig igennem tæt buskads, hvilket de udnytter, når de flygter fra rovdyr. Et yderligere forsvar mod fjender som jaguar og tiger er, at tapirers nakke er pansret med en sej, 2-3 cm tyk hud, lige så tyk som elefantens hud.
Tapirernes korte snabel, der er en forlængelse af næsen og overlæben, er uhyre bevægelig. Som en elefantsnabel består tapirsnablen næsten udelukkende af bindevæv og muskler og stabiliseres ikke af knogler eller brusk. I lighed med elefanter kan tapirer bruge deres snabel som en primitiv hånd til at plukke fødeemner med.
Tapirer har fire tæer på forbenene og tre tæer på bagbenene; det samme antal som de allerførste uparrettåede hovdyr havde. Tapirer har store tæer, som alle er udstyret med en kraftig negl.På trods af deres korte ben kan tapirer galopere med stor fart, og de er desuden glimrende klatrere, der nemt forcerer stejle skråninger. De er også gode svømmere og kan søge tilflugt i vandet, hvis der er fare på færde. Efter sigende kan tapirer gå på bunden som flodheste og holde sig neddykket i længere tid ved at bruge snablen som snorkel.
Stor sydamerikansk tapir vejer 150-300 kg og har en skulderhøjde på 77-118 cm. Den er brun og genkendes på, at den som den eneste af tapirerne har en kort man, der løber fra panden og til skulderregionen.
Mellemamerikansk tapir vejer 250-350 kg og har en skulderhøjde på ca. 120 cm. Den er brun og genkendes på, at den mangler man, at den nederste halvdel af hovedet samt halsen og brystet er lyst, og at den har en lille, men tydelig sort plet på kinden under øjet.
Bjergtapir vejer 125-243 kg og har en skulderhøjde på 80-90 cm. Den er den mindste af tapirerne, men det største pattedyr i Andesbjergene. Den er mørkere end de to andre neotropiske tapirer med en farve, som varierer fra kulsort til mørkebrun. Det tydeligste kendetegn er de hvide "læber", som er en smal bræmme af hvid pels, der omgiver læberne. Som en tilpasning til kulden højt oppe i Andesbjergene er bjergtapirens pels væsentligt kraftigere end de andre tapirers. Pelsen er 3-4 cm tyk og har en tæt underuld.
Skaberaktapiren vejer 280-400 kg og har en skulderhøjde på 100-130 cm. Den er den største af tapirerne og er ikke til at tage fejl af med sit unikke sorthvide mønster. Den har en længere og stærkere snabel end de neotropiske tapirer.
Tapirer har små øjne og et ikke særligt godt syn. De formodes at være både nærsynede og farveblinde. Til gengæld har de en skarp hørelse og veludviklet lugtesans, og det er således ikke overraskende, at vokaliseringer og duftkommunikation spiller en vigtig rolle for tapirer. Gennemtrængende fløjt bruges både af hunnen til at kommunikere med sin unge og af hannen til at afmærke sit territorium.
Snablen er meget følsom over for berøring, bl.a. takket være nogle særlige følehår på spidsen af snablen. Denne sans sammen med lugtesansen og smagssansen bruger tapirer til at finde frem til passende fødeemner, som de kan plukke med snablen.
Stor sydamerikansk tapir er vidt udbredt i Sydamerikas tropiske lavlandsområder øst for Andesbjergene. Den forekommer så langt sydpå som det sydlige Brasilien og nordlige Argentina. Den er den mest alsidige af tapirerne og forekommer i tropeskov (såsom Amazonas og den atlantiske kystskov) såvel som i vådområder (såsom Pantanal) og savanneområder (såsom Cerradoen og den tørre Chaco).
Bjergtapir lever i Andesbjergene fra Columbia til det nordligste Peru i højder på 1.400-4.800 meter. Den holder især til i bjergskov, men kan færdes over trægrænsen helt op til snegrænsen og endda på sne og gletsjere.
Mellemamerikansk tapir forekommer fra det sydlige Mexico til det nordvestlige hjørne af Columbia. Den foretrækker skov som lavlandsregnskov, bjergskov i op til 3.600 meters højde, galleriskov langs floder, palmesump og mangrover.
Skaberaktapir er udbredt i Sydøstasien fra Myanmar og Thailand i nord til den malajiske halvø og Sumatra i syd. Den forekommer især i skov, fra tropisk lavlandsskov til bjergskov i op til 2.150 meters højde.
Tapirer er udelukkende vegetarer. De er browsere, som æder et bredt udvalg af frugter, bær, blade, skud, kviste, bark og blomster. Man har registreret over 380 plantearter i skaberaktapirens føde og mere end 170 plantearter i kosten af stor sydamerikansk tapir. Tapirer lever først og fremmest af vedplanter, og urter spiller kun en mindre rolle. Hos skaberaktapiren udgøres 87 % af føden af blade og 8 % af frugt. Hos stor sydamerikansk tapir udgør frugt 17-37 % af føden. Palmefrugter er særligt vigtige for denne art, især i perioder, hvor der er begrænset udbud af andre frugter. Tapirer spiller en vigtig økologisk rolle som frøspredere.
Typisk for uparrettåede hovdyr foregår fermenteringen af plantekosten hos tapirer i tyktarmen i den bageste del af fordøjelsessystemet.
Tapirer er primært natte- og skumringsaktive. De er sky og er de fleste steder svære at se.
Med undtagelse at hunner med unge og kurtiserende par lever de alene. Tapirers leveområder overlapper typisk meget, men i hvert fald i nogle områder lader det til, at de kan opretholde et eksklusivt territorium i kernen af deres leveområde. Hos både mellemamerikansk tapir og bjergtapir kan en han og en hun samarbejde om at opretholde et territorium, hvor afkom fra tidligere år får lov til også at færdes.
Hantapirer lader dog generelt til at være polygame, dvs. at de kan parre sig med flere hunner. Tapirer kan parre sig både på land og i vand.
Tapirernes unger er ved fødslen godt camoufleret med hvide eller gullige striber og pletter på en brun baggrund.
Hunner går drægtige i 13-14 måneder og føder én unge ad gangen. Ved fødslen vejer ungen typisk 3-7 kg. Der findes kun ganske få observationer af tvillingefødsler. Ungen kan stå op efter et par timer og svømme som tre uger gammel. Den første uges tid gemmer hunnen ungen af vejen, men opsøger den regelmæssigt for at lade den die.
Unger af alle tapirarter fødes med en mørk pels og et mønster af gullige eller hvide striber og pletter. Mønstret kaldes et "vandmelonmønster" og giver god kamuflage, ikke mindst i den første tid hvor ungen holdes skjult. Det karakteristiske mønster forsvinder efter 5-6 måneder. Tapirunger bliver med deres mor i 12-18 måneder.
Den maksimale levealder for tapirer er 30-35 år.
Tapirfamilien (Tapiridae) dukkede op i Nordamerika for næsten 50 millioner år siden. Fra Nordamerika spredte tapirerne sig først vestpå over Beringlandbroen til Asien og Europa og sidenhen sydpå til Sydamerika. Sidstnævnte skete, da den Panamanske Landbro opstod ved landhævning for 3-4 millioner år siden og forbandt Nordamerika med Sydamerika. Det gav mulighed for, at en række nordamerikanske pattedyr, heriblandt tapirerne, kunne nå det sydamerikanske kontinent.
Alle tapirarterne er truede ifølge IUCN. Stor sydamerikansk tapir regnes for sårbar (VU), mens skaberaktapir, bjergtapir og mellemamerikansk tapir regnes for truede (EN). Bjergtapiren betragtes som et af verdens mest sjældne pattedyr.
De primære trusler mod tapirer er ødelæggelse af deres levesteder (såsom skovfældning og -afbrænding), jagt og konkurrence med husdyr.
Fordi de reproducerer sig langsomt, er tapirer særligt sårbare over for trusler.
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Frankrig har for nyligt åbnet for at placere deres kernevåben i andre lande i et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.