Tandsten er gullige eller brunlige belægninger på tænderne. Tandsten dannes ved forkalkning af tandbelægninger og findes ofte langs tandkødsranden og i tandmellemrum. Forkalkningen foregår ved aflejring af mineralsalte fra spyttet, især calciumfosfat. Tandsten bliver hårdere, jo ældre den er. Hastigheden, hvormed tandsten dannes, varierer hos forskellige mennesker.
Tandsten findes især ved de store spytkirtlers udførselsgange, dvs. på bagsiden af fortænder i underkæben og på kindtændernes yderside i overkæben.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.