Der skelnes traditionelt mellem sygdommes ætiologi, dvs. de genetiske og miljømæssige faktorer, der sætter sygdomsprocessen i gang, og deres patogenese, dvs. selve den sygdomsproces, der forløber i den menneskelige organisme. Denne skelnen er dog ikke skarp, da genetiske og miljømæssige faktorer også spiller en rolle for en sygdoms forløb.
Sygdomsprocesser kan forklares på flere niveauer. Fra et fysiologisk synspunkt (se patofysiologi) kan den menneskelige organisme anskues som et komplekst system, som ved hjælp af tilbagekoblingsmekanismer tilstræber, at vigtige værdier (fx legemstemperatur, blodtryk og koncentrationen af blodets forskellige bestanddele) holdes inden for snævre grænser (se homøostase). Sygdom kan opstå, hvis reguleringen brydes pga. en eller anden påvirkning. Således bliver man syg, hvis koncentrationen af forskellige hormoner stiger eller falder ud over visse grænser (se endokrinologi). Fysiologiske systemer frembyder også pludselige kvalitative ændringer, fx pludseligt indsættende hjerterytmeforstyrrelse. Udviklingen af kaosteori (se kaos) bidrager til forståelsen af denne form for dynamik.
Fysiologiske sygdomsforklaringer kan imidlertid ikke stå alene, da ændringer i organismens funktion ledsages af morfologiske (strukturelle) forandringer. Sukkersyge (diabetes mellitus) hos yngre kan forklares ved nedsat insulinproduktion, men denne nedsatte produktion skyldes, at de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen går til grunde. Nogle morfologiske forandringer kan ses med det blotte øje eller i et almindeligt mikroskop (se patoanatomi), mens andre finder sted på det subcellulære, molekylære niveau.
De morfologiske forandringer må anskues i sammenhæng med den menneskelige organismes udvikling. Mennesket begynder sit liv som et befrugtet æg, gennemgår en vækstfase og genskabes igen og igen livet igennem. Mange af organismens celler har kun en kort levetid og erstattes til stadighed af andre. Disse yderst komplicerede processer kan løbe af sporet og føre til sygdom. Utilstrækkelig ernæring i fosterlivet kan disponere til sygdom mange år senere, kontrolmekanismerne ved celledelingerne kan svigte og føre til udvikling af kræft, og sent i livet bliver genskabelsen af organismen mangelfuld med aldring og evt. alderssygdomme til følge. Landvindingerne inden for molekylærbiologi bidrager til forståelsen af disse processer.
Processerne styres bl.a. af cellernes gener, og er disse defekte, opstår genetiske sygdomme. I de fleste tilfælde er der imidlertid tale om et komplekst samspil mellem genetiske og miljømæssige faktorer, og i så fald kan man med samme ret tale om en genetisk eller en miljøbetinget sygdom. Det er fx velkendt, at der er en udtalt arvelig disposition til allergiske sygdomme som astma og høfeber. Det kunne derfor være fristende at anse disse sygdomme for genetisk betingede, men da hyppigheden af sygdommene er stærkt stigende, må ændringer i miljøet spille en afgørende rolle.
Det er nyttigt for vurderingen af miljøets betydning at anlægge den evolutionære betragtning, at Homo sapiens som art er tilpasset livet som jæger og samler. Siden da har mennesket vedvarende ændret sin levevis, og megen sygdom må ses som resultat af manglende tilpasning til nye omgivelser. Nogle få eksempler kan tjene til at belyse, hvordan sygdomsspektret har ændret sig i tidens løb. De almindelige børnesygdomme var formentlig ukendte i jæger-samler-samfundet pga. den lave befolkningstæthed og optrådte først, da mennesker flyttede sammen for at drive agerbrug. Blæresten var en langt hyppigere sygdom i oldtidens Grækenland end i vore dage. Ergotisme, dvs. secaleforgiftning fra meldrøjer, var en frygtet sygdom i middelalderens Europa, der også hærgedes af epidemier, som spredtes i de uhygiejniske bymiljøer. Et særligt forløb af mavesår, ofte med dødelig udgang, og en særlig form for jernmangelanæmi (klorose) sås hyppigt blandt unge kvinder i slutningen af 1800-t., men kendes ikke længere. I 1900-t. var sygdomsspektret i den vestlige verden præget af lidelser som fx åreforkalkning, fedme, blodtryksforhøjelse og astma, og der opstod infektionssygdomme, som ikke var kendt tidligere, fx aids og infektion med Helicobacter pylori (se mavesår). I vor tid ændres menneskers levevis hurtigere end nogensinde tidligere, og man kan derfor forudse fortsatte forandringer af sygdomsspektret og optræden af nye sygdomme.
Læs også om de socialmedicinske aspekter ved sygdom.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.