slave

Ordet slave stammer fra det græske Sklávos, som var navnet på en person fra en slavisk folkegruppe. Det blev lånt til middelalderlatin som sclavus og fik betydningen 'slave', fordi mange slaver i Europa i middelalderen var af slavisk oprindelse, især i områderne omkring Sortehavet og på Balkan. Betegnelsen blev senere overført til andre sprog, herunder fransk (esclave) og engelsk (slave), og til dansk via tysk Sklave. Den etymologiske forbindelse mellem folkenavnet og slaveri illustrerer, hvordan grupper af mennesker historisk er blevet identificeret med deres status som ufri arbejdskraft.

I historiske tekster på dansk kan man også møde ordet slave brugt om straffefanger, der havde fået frataget deres frihed som straf for en forbrydelse.

Dansk har endvidere ordet træl, der især brugesom ufrie personer i Norden i vikingetiden og middelalderen. Man taler i den sammenhæng om trældom som pendant til slaveri eller slaveforhold.

Ordet slave har historisk været anvendt som en neutral, beskrivende betegnelse for en person i ufrihed. Siden årtusindskiftet har der dog været en sproglig udvikling, hvor man på flere sprog er begyndt at bruge alternative termer for at understrege den dehumanisering, der var forbundet med slaveri.

På dansk findes både de ældre ord slavebunden og trælbunden, der på samme måde som det nyere slavegjort understreger det ufrie og ufrivillige i personens situation.

På engelsk har termen enslaved rødder tilbage til abolitionismens tid i 1800-tallet og blev senere mere udbredt i forbindelse med den amerikanske borgerrettighedsbevægelse i 1960’erne og 70’erne. Lignende begreber findes i flere andre sprog, bl.a. personas esclavizadas (spansk), pessoas escravizadas (portugisisk), tot slaaf gemaakten (hollandsk), personnes réduites en esclavage (fransk) og förslavad (svensk). På dansk har slavegjort været en del af ordbogen siden 00'erne.

I Danmark tog en sproglig bevidstgørelse fart omkring 2017, da der kom et fornyet fokus på landets rolle som tidligere slavenation i forbindelse med 100-året for salget af Dansk Vestindien til USA. Siden da har ordet slavegjort vundet frem i faglige og offentlige diskussioner for at understrege, at mennesker ikke er slaver, men bliver gjort til slaver.

I dag anvendes både slave og slavegjort i dansk sprogbrug, men i kolonihistorisk forskning ses en stigende præference for sidstnævnte.

• slaveri
• menneskehandel
• Danmark som slavenation