Amerikansk bison Grand Teton
Amerikansk bison han. Grand Teton Nationalpark, USA.
Amerikansk bison Grand Teton

De skedehornede hovdyr er langt den største familie af parrettåede hovdyr og indeholder 141 arter. Familien omfatter okserne, gederne, fårene og antiloperne. I størrelse varierer de fra vandbøflen, der kan veje op til 1.200 kg, til de kaninstore pygmæ- og dværgantiloper med en vægt på blot 1,5-3 kg. Alle har horn med den samme grundlæggende opbygning: en hornskede omvoksende en forbenet udvækst på toppen af kraniet.

Faktaboks

Også kendt som

Bovidae (familie)

Slægtskab

Bovidae fylogeni

Stamtræet for de skedehornede hovdyr (familien Bovidae), der viser de forskellige stammers placering. (1) angiver underfamilien Bovinae, (2) underfamilien Antilopinae.

Bovidae fylogeni
Licens: CC BY NC SA 3.0
Stor kudu han Namib Naukluft

Med horn op til 188 cm lange har stor kudu de længste horn af alle antiloper. Kun hannerne har horn. Namib-Naukluft Nationalpark, Namibia.

Stor kudu han Namib Naukluft
Bharal han Hemis Nationalpark, Indien
Bharal han fra Himalaya. Også kaldet blå får, men nærmere beslægtet med de egentlige geder (slægten Capra). Hemis Nationalpark, Ladakh, Indien.
Bharal han Hemis Nationalpark, Indien

De skedehornede hovdyr udgør familien Bovidae, der hører hjemme i de egentlige drøvtyggere (underordenen Ruminantia) og de parrettåede hovdyr (ordenen Artiodactyla).

Der findes 141 nulevende arter af skedehornede hovdyr, hvilket er 57 % af de i alt 246 arter af parrettåede hovdyr.

De skedehornede hovdyr inddeles i følgende underfamilier og stammer:

Underfamilien Bovinae

Underfamilien Antilopinae

De skedehornedes horn

Hornene hos de skedehornede hovdyr består af en forbenet udvækst fra pandebenet, som kaldes hornstejlen. Den er omgivet af en hornskede, som består af især keratin (der også udgør hovedbestanddelen af negle, kløer og hår).

I modsætning til hjorte, der smider deres gevir hvert år, vokser de skedehornede hovdyrs horn hele livet igennem.

Hornene hos de skedehornede hovdyr varierer i længde fra op til 200 cm hos vandbøffel, 190 cm hos argali og 188 cm hos stor kudu (i alle tre tilfælde målt langs kurven af hornet) til 3 cm hos pygmæantilopen.

Hos en del af antiloperne er det kun hannerne, som har horn. Men hos de fleste skedehornede hovdyr har begge køn horn. Det gælder bl.a. okserne, gederne og fårene (med undtagelse af mouflon). Hos arter, hvor begge køn har horn, er de typisk længst og kraftigst hos hannerne. Hos oryxerne og sydlig eland får hunnerne dog længere, men slankere horn end hannerne.

Hornene kan bruges i forsvar mod rovdyr. Meget lange horn er dog ikke altid særligt velegnede til forsvar. I stedet er deres vigtigste funktion at være statussymboler og redskaber i de indbyrdes stangekampe.

Udbredelse

De skedehornede hovdyr er naturligt udbredt i Afrika, Europa, Asien og Nordamerika.

Fordøjelse

Typisk for de egentlige drøvtyggere har de skedehornede hovdyr fire mavekamre, hvori den mikrobielle fermentering af føden foregår. De er alle vegetarer.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig