Hornene hos de skedehornede hovdyr består af en forbenet udvækst fra pandebenet, som kaldes hornstejlen. Den er omgivet af en hornskede, som består af især keratin (der også udgør hovedbestanddelen af negle, kløer og hår).
I modsætning til hjorte, der smider deres gevir hvert år, vokser de skedehornede hovdyrs horn hele livet igennem.
Hornene hos de skedehornede hovdyr varierer i længde fra op til 200 cm hos vandbøffel, 190 cm hos argali og 188 cm hos stor kudu (i alle tre tilfælde målt langs kurven af hornet) til 3 cm hos pygmæantilopen.
Hos en del af antiloperne er det kun hannerne, som har horn. Men hos de fleste skedehornede hovdyr har begge køn horn. Det gælder bl.a. okserne, gederne og fårene (med undtagelse af mouflon). Hos arter, hvor begge køn har horn, er de typisk længst og kraftigst hos hannerne. Hos oryxerne og sydlig eland får hunnerne dog længere, men slankere horn end hannerne.
Hornene kan bruges i forsvar mod rovdyr. Meget lange horn er dog ikke altid særligt velegnede til forsvar. I stedet er deres vigtigste funktion at være statussymboler og redskaber i de indbyrdes stangekampe.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.