En sirene er et græsk fabelvæsen; en smuk dødsdæmon med fuglekrop, kvindeansigt og en yndig sangstemme, som lokker især søfolk i ulykke.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet kommer via latin sirena fra græsk seiren. Dets yderligere oprindelse er uvis.
Odysseus undgik kun sirenernes fortryllende fristelse ved at stoppe sine svendes øren til med bivoks, mens han selv lod sig surre fast til masten med ordre om, at han under ingen omstændigheder måtte slippes fri. Argonauterne modstod fristelsen, fordi Orfeus sang endnu højere og smukkere.
I kunsten fremstilledes sirenerne i arkaisk tid som farlige rovfugle, især i forbindelse med Odysseusepisoden. I hellenistisk tid er de derimod skildret som ulykkelige, forvandlede piger med fuglefødder. I kristen allegorisk kunst kan sirenen både være udtryk for det kødelige begær og for den himmelske musik, der kan føre sjælen op mod evigheden.
Ordet sirene er senere blevet overført til langtrækkende signalapparater, først tågehorn o.l. og i moderne tid varslingssirener.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.