En serif er en lille afsluttende tværstreg i et bogstav. Seriffer brugtes allerede i antikken på den romerske majuskelskrift og blev indført i antikvaen i sidste tredjedel af 1400-tallet på både store bogstaver (versaler) og på lodrette stammer i de små bogstaver (minuskler).

Faktaboks

Etymologi
Ordet serif kommer via tysk Serife fra nederlandsk schreef 'streg', afledning af schrijven 'skrive'.
Også kendt som

skraffering

Seriffer siges at understøtte øjets vandrette læseforløb i en bogstavrække. Historisk anses seriffer at være udviklet ved maling af bogstaver/ord med en bred pensel, før de blev indhugget i fx marmor eller andre hårde materialer (inskriptioner).

Seriffer kan være ganske tynde, som i empireskrifterne Bodoni og Didot, eller tykke og pladeformede, som i egyptienneskriften Clarendon og neo-egyptienneskriften Rockwell.

Læs mere i Lex

Litteratur

  • Pedersen, Kim og Anders Kidmose: [sort på hvidt] en udviklingsrapport om typografi og læselighed. Den Grafiske Højskole, 1993.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig