sennepsgas

Efter 2. Verdenskrig blev der dumpet store mængder tysk fremstillede granater med sennepsgas i Østersøen i nærheden af Bornholm.

Fiskere ud for Bornholm fik i 1984 med en rusten og utæt granat i nettet og fik såvel hud- som luftvejssymptomer. Derefter forsøgte man i første omgang at anbringe og inaktivere opfisket ammunition på depot i Vestermarie Plantage og siden i særligt indrettet depot, 'Fladhalledepotet', mhp. destruktion i Almindingen, men det endte med, at man valgte at dumpe sennepsgassen i havet ved Malkværn Skanse ud for Nexø. Det nybyggede depot i Almindingen blev destrueret i 1993.

Ved almindelige tryk- og temperaturforhold optræder sennepsgas hovedsageligt i væskeform og er vedholdende aktivt i udlægningsområdet i over 24 timer. Dampe opstår dog især i varmt klima.

Giftgassen er tidligere blevet fremført gennem artilleri- og mortérgranater og bomber, men kan også fremføres gennem spray-anordninger på fx missiler, droner eller fly, som leverer små dråber i en størrelse, der kan indåndes af fjenden. Selvom effekten af sennepsgas først indfinder sig nogle timer til dage efter eksponering, så nedsættes kampevnen hos ramte soldater typisk i flere uger afhængigt af skadernes omfang.

Sennepsgas opløses i sved, binder hurtigt til protein i celler og væv, og trænger gennem huden, især tynd og fugtig hud, hvor der dannes rødme, kløe og blærer efter en vis latenstid (> 2 timer). Giften optages herefter i blodet og giver skader i forskellige organer. Udsat er også øjnene, hvor stænk og sprøjt kan medføre blindhed.

Størst fare opstår ved indånding, idet giftstoffet ødelægger slimhinden i luftvejene med sårdannelse og luftvejsblokering, hvilket kan medføre kvælning og død. Dødeligheden blandt sennepsgas-eksponerede soldater er samlet set under fem procent. Den militære effekt er primært at vanskeliggøre kamp og binde ressourcer til behandling af syge og sårede soldater.

Den vigtigste beskyttelse mod kemiske angreb er åndedrætsværn i form af NBC-maske (Nuklear, Biologisk, Chemisk) og en helt eller delvist beskyttende uniform. Militære NBC-masker forhindrer indånding af skadelige stoffer i partikelform (biologiske kampstoffer, radioaktive partikler) eller dampform (kemiske kampstoffer) ved at være påmonteret en udskiftelig filtrator med partikelfiltre og aktivt kul. Uniformen kan beskytte huden ved at forsinke gennemtrængning af væskeformig sennepsgas ved at indeholde et indre lag af aktivt kul.

Sennepsgas i fri luft lugter af hvidløg, hvilket dog i en kampsituation kan være sløret af andre kraftige lugte. Kontamineringsfare kan med større sikkerhed opdages gennem en række forskellige tekniske hjælpemidler i form af håndholdte analyseapparater til feltbrug (IMS) eller større målesystemer (GCMS) på specielle køretøjer, så der kan tages prøver af mistænkte områder eller genstande. Disse analyser erstatter tidligere sporepair og kan give præcis identifikation af kampstof og fareområde.

Kontaminerede genstande eller personer skal renses, dekontamineres, før det er sikkert at håndtere dem uden egenbeskyttelse, hvilket er nødvendigt før sennepsgasofre kan modtages og behandles af indsatspersonale. For alle kampstoffer kan skylning med 0,5% hypokloritopløsning inaktivere kampstoffet. For genstande, der ikke tåler en så skrap behandling, kan man bruge adsorberende materiale, fx Fullers Earth.

Der findes ikke nogen specifik behandling eller antidot mod sennepsgas. Derfor er den afgørende modforanstaltning efter kontaminering med sennepsgas straks afklædning, vask og dekontaminering, hvilket skal ske før der viser sig symptomer. Ofre med luftvejssymptomer kræver understøttende hospitalsbehandling.