Rutil
Rutil i glimmerskifer fra Cameroun.
Rutil
Licens: CC BY SA 3.0
Rutil
Rutil-krystal fra Cameroun.
Rutil
Licens: CC BY SA 3.0

Rutil er et vigtigt titanmineral, der er rødt, rødligbrunt eller næsten sort med metalagtig diamantglans. Det har sammensætningen TiO2 og krystalliserer tetragonalt. Massefylden er 4,3 g/cm3 og hårdheden 6-6½. Det danner ofte nåleformede krystaller, som kan være indesluttet i andre mineraler, fx kvarts.

Faktaboks

Etymologi

Rutil kommer af latin rutilus, som betyder 'rødgylden'

Forekomster

Rutil findes som et accessorisk mineral i mange typer af magmabjergarter og metamorfe bjergarter. Et et accessorisk mineral er et mineral, der her findes i små mængder. Det er forvitringsbestandigt og tungt og koncentreres derfor i tungsand, hvoraf det kan udvindes. Rutil i tungsandsforekomster findes flere steder i verden. Spektakulære forekomster findes bl.a. i Cameroun.

Rutilforekomster i fast fjeld findes fx i Norge. Norges største rutilforekomst findes i Engebøfjellet ved Førdefjorden i Vestnorge. Forekomsten består af mere end 300 millioner tons malm med gennemsnitlig 3,8 vægtprocent rutil. Forekomsten har fået en udnyttelseslicens.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig