Rimte
Rimten (Leuciscus idus) kan bl.a. forveksles med skalle, men bliver større og har gule øjne.

Rimten er en op til ca. 60 cm lang fisk i karpefamilien. Den findes fra Nord- og Mellemeuropa til Østasien.

Faktaboks

Etymologi

Navnet rimte er vist beslægtet med islandsk rymta (við) 'ses i glimt' (om fisk).

Også kendt som

Leuciscus idus, emde

Den er en anadrom vandrefisk. Eksempelvis er der en ret stor bestand i Øresund, der om foråret vandrer op i åerne for at gyde.

I visse egne er den vigtig for fiskeriet, ligesom den kan være en populær sportsfisk. I Danmark sælges den af og til under navnet køge- eller strandkarpe.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig