Røring er i euklidisk geometri et begreb der vedrører kontakt mellem figurer i rummet.
Hvis to kurver (eller flader) \(K\) og \(S\) har et regulært punkt \(q\) tilfælles, skelner man mellem røring af forskellig orden på følgende vis. For et vilkårligt punkt \(p\) på \(K\) tæt ved \(q\), betegner \(d\) den euklidiske afstand mellem \(p\) og \(q\), og \(h\) den vinkelrette afstand fra \(S\) til \(p\). Så siges \(S\) at have kontakt eller røring med \(K\) af orden \(n\) i punktet \(q\), hvis forholdet \(h/d^k\) går imod \(0\) for alle \(k=1,2,\cdots, n\), når \(p\) går imod \(q\) på \(K\), det vil sige når \(d\) (og \(h\)) går imod \(0\).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.