Psykokirurgi er neurokirurgiske indgreb i hjernen med det formål at lindre eller fjerne alvorlige psykiske symptomer.

Historisk baggrund

Psykokirurgiske indgreb har formentligt været udført siden oldtiden, hvor man i håb om at fjerne onde ånder eller såkaldte "hjernesten" har boret huller i kraniet (trepanation). Regelrette hjerneoperationer rettet mod psykiske lidelser tager sin begyndelse i slutningen af 1800-tallet. Det er dog først efter, at neurologen Antonio Egas Moniz i 1936 beskriver, hvorledes fjernelse af en lille del af hjernens pandelappers hvide substans (lobotomi, leukotomi, det hvide snit) kan dæmpe angst, aggression og andre psykiatriske symptomer, at denne form for kirurgi får en større udbredelse. I 1940'erne og 1950'erne blev operationerne derfor udført over hele verden på et stort antal mennesker med det formål at lindre psykotiske symptomer og udadreagerende adfærd. Behandlingen var dog ledsaget af mange komplikationer, dels epilepsi hos ca. 25 %, dels alvorlige personlighedsændringer med nedsat initiativ og hæmmet følelsesliv.

Psykokirurgi erstattes af lægemidler

I 1950'erne og 1960'erne kommer de første effektive lægemidler mod svær sindssygdom på markedet, og dermed kommer der et relevant alternativ til den psykokirurgiske behandling. Da det samtidigt bliver klart, at den indtil da udbredte brug af psykokirurgi ofte har været fortaget på et ukritisk grundlag, og i nogle tilfælde under tvang for at pacificere anderledes tænkende mennesker, så kommer psykokirurgien fra sidst i 1960'erne i alvorlig miskredit. Således også i Danmark, hvor brugen af psykokirurgi hurtigt aftog og helt ophørte omkring 1980. Psykokirurgi er ikke udført siden i Danmark, og det er nu nedfældet i Sundhedsloven, at psykokirurgiske indgreb kun må udføres efter ansøgning til og tilladelse fra Sundhedsstyrelsens udvalg for psykokirurgisk behandling.

Nyere forskning

Øget viden om hjernens betydning for psykiske lidelser og teknisk udvikling inden for det neurokirurgiske speciale har i de sidste 50 år ført til en fornyet interesse for psykokirurgi. Særligt i udlandet, hvor forskere ved hjælp af funktionelle hjernescanninger har identificeret en række hjerneområder og nervebaner, som udviser abnorm aktivitet ved psykisk lidelse. Efterfølgende har de ved brug af forfinede stereotaktiske neurokirurgiske teknikker modificeret hjerneaktiviteten i disse områder ved at udføre præcise små læsioner eller ved implantation af hjernestimulationselektroder (deep brain stimulation).

I udlandet foregår der aktuelt flere studier, hvor mulighederne for at behandle svær depression og obsessiv-kompulsiv tilstand hos patienter, som ikke har haft gavn af behandling med lægemidler, undersøges. Bl.a. foretages der forsøg med neurokirurgisk læsionering eller implantation af hjernestimulationselektroder i hjernens præfrontale hjernebark og underliggende nervebaner. Resultaterne fra disse studier er dog endnu ikke så overbevisende, at disse behandlinger står lige for at blive indført i Danmark.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig