Pottoer er nogle pudsigt udseende, nataktive halvaber fra det centrale Afrikas regnskove. De har store natteøjne, en robust kropsbygning og en kort eller slet ingen hale. Desuden er de udstyret med nogle af de mest specialiserede hænder og fødder blandt alle primater.
Underfamilie Perodicticinae
Pottoerne hører til halvaberne (underorden Strepsirrhini), som også omfatter bl.a. lemurer og galagoer. De er nærmest beslægtet med de asiatiske lorier, og tilsammen danner de familien Lorisidae, hvor pottoerne placeres i deres egen underfamilie, Perodicticinae.
De kendes to slægter og fem arter af pottoer.
Store pottoer (slægten Perodicticus) med tre arter:
Dværgpottoer (slægten Arctocebus) med to arter:
De store pottoer vejer 0,6-1,9 kg og har en afstumpet hale på 4-13 cm. Dværgpottoerne er derimod stort set haleløse med en vægt på blot 200-465 gram.
Når de store pottoer bevæger sig rundt i træerne, foregår det normalt i et meget langsommeligt tempo. Under normal klatring flytter de kun én arm eller ét ben ad gangen, så de altid har mindst tre fikspunkter. Dværgpottoerne er slankere, har relativt længere ben og er en kende hurtigere end de store pottoer.
Som andre halvaber er også pottoerne udstyret med en tandkam såvel som en pudseklo, begge beregnet på at pudse pelsen (læs nærmere under halvaber).
Pottoerne er nataktive og har store, fremadrettede øjne med indbygget "spejl" (tapetum lucidum), der giver dem et godt syn i mørke.
Pottoernes hænder og fødder ser højst aparte ud og er nogle af de allermest specialiserede blandt primaterne. Pegefingeren er blot en lillebitte knop, og hos dværgpottoerne er selv langfingeren reduceret til en stump. Derudover kan tommelfingeren modstilles 180° sammenlignet med ca. 90° hos mennesket; dvs. at pottoernes tommelfinger peger i den helt modsatte retning af resten af fingrene. På samme måde er den meget lange storetå, der nærmest ligner en tommelfinger, modstillet 180°.
Hændernes og føddernes særlige udformning gør dem til effektive klemmer, der sikrer et fast, skruestikagtigt greb på tynde grene og lianer, og gør pottoerne nærmest umulige at vriste fri. Grebet er så stærkt, at en stor potto kan bære 15 gange sin egen vægt uden at falde af en gren.
Pottoerne har et særligt system i armene og benene, der gør dem i stand til at holde fast i en gren og sidde bomstille i timevis ad gangen uden at syre til og blive trætte i musklerne. Et lignende system kendes fra dovendyrene.
For at kunne forsvare sig mod fjender har de store pottoer udviklet en blanding af et skjold og et våben, der sidder på nakken. Skjoldet udgøres af ekstra tyk hud og tæt pels på nakken, der beskytter mod bid fra rovdyr og artsfæller. Derudover har de en række lange, spidse takker i form af udvækster på oversiden af nakke- og ryghvirvlerne, der stikker frem under huden.
Når en stor potto konfronterer en fjende, der sidder på samme gren som den selv, kan den bøje hovedet ned mellem armene, så det piggede nakkeskjold peger fremad, og så buse frem under indædt snerren og forsøge at skubbe modstanderen af pinden.
De store pottoers pukkelryggede udseende skyldes en kraftig muskulatur på skuldrene og nakken, som har til formål at give dem ekstra megen kraft til at skubbe med.
Pottoerne er trælevende og kommer ikke på jorden, hvis de kan undgå det. De foretrækker vegetation med grene, kviste og lianer, der er tynde nok til, at de kan nå rundt om dem med deres små hænder og fødder.
Da de ikke har springkraft nok til adræt at springe fra gren til gren og træ til træ som de fleste andre primater, holder de til, hvor vegetationen er tæt og sammenvokset, så de kan komme rundt uden at behøve at hoppe.
Store pottoer lever især af frugt, gummisaft fra træer og insekter. Modsat plumplorierne gnaver de ikke selv hul i barken for at få gummisaften til at løbe, men udnytter gummisaften, der løber ud af naturligt forekommende huller, fx lavet af insekter.
Dværgpottoerne er med deres højere fart mere effektive jægere end de store pottoer og lever især af insekter. De har særlig forkærlighed for giftige sommerfuglelarver og biller, som andre halvaber holder sig fra.
Pottoerne betragtes som enspænderne blandt primaterne. De tilbringer langt det meste af tiden alene og sover også for sig selv, med undtagelse af mødre med deres unger. Alligevel regner man med, at de har komplekse sociale netværk, dvs. at de har forhold til mange andre individer.
Hos de store pottoer sidder hannen og hunnen ved siden af hinanden på en gren i adskillige minutter som optakt til parringen. Herefter de snuser til og slikker hinandens hoved og hals. Så placerer de hænderne på skuldrene af hinanden og fortsætter med at snuse til og slikke hinandens kinder. Den lettere akrobatiske parring foregår typisk ved, at hunnen hænger under grenen, og hannen hænger på ryggen af hende.
Pottoer får én unge ad gangen. Store pottoer er drægtige i 193-205 dage og dværgpottoer i 130-136 dage. Hos de store pottoer har ungen hvid pels ved fødslen og kan have blå øjne. De første 3-4 måneder af dens liv bliver ungen båret rundt af moren, siddende på hendes underside. Derefter skifter den over til at ride på ryggen af moren eller til at klatre i hælene på hende.
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.