penis

Penis består af to store parallelle svulmelegemer kaldet coropora cavernosa og ét mindre svulmelegeme kaldet corpus spongiosum, på undersiden i midtlinjen mellem de to store. Svulmelegemerne er opbygget af små hulrum (kaverner), der til sammen danner et svampet væv. Hulrummene er indvendigt beklædt med endotel, som er en type celler, der også beklæder de allermindste blodårer i kroppen (kapillærerne).

Det mindre svulmelegeme (corpus spongiosum) er tæt og stramt forbundet med de to store (dobbelte) svulmelegemer (corpora cavernosa). De deler sig bagud i to såkaldte ben (crura penis). Hvert af disse ben er fastgjort med bækkenbundens musculus bulbospongiosus og den parrede musculus ischiocavernosus. Det mindre svulmelegeme er i penisroden omgivet af musculus bulbospongiosus. Af de to store svulmelegemer hæfter hvert enkelt svumelegeme på hver sin side af bækkenet.

Hvert af svulmelegemerne er omgivet af en stram kapsel af bindevæv kaldet tunica albuginea. Yderst er de også omgivet af et dobbelt, elastisk bindevævslag (fascia penis superficialis & profunda). Det elastiske bindevævslag omgiver også corpus spongiosum og dermed urinrøret.

Penishovedet (glans penis) er en fortsættelse af og den største og mest synlige del af det nederste svulmelegeme (corpus spongiosum).

Forhuden (præputium) er det yderste af penisskafthuden som ligger foldet omkring penishovedet og sædvanligvis er frit bevægeligt og eftergiveligt. Forhuden beskytter penishovedet. Den går på undersiden over i en slimhinde, fastgjort til den underste del af penishovedet via en hudbro, kaldet penisbåndet (phrenulum præputii). I forhudens mest glansnære del er der en række talgkirtler, der kan udskille en hvidlig smørende belægning (smegma) med karakteristisk lugt.

Forhuden skal normalt kunne trækkes tilbage over penishovedet efter 5-8 årsalderen. Forhuden kan trækkes tilbage for at rengøre penishovedet og tørre penis i forbindelse med badning og ved seksuel stimulering.

Hos nogle kan forhuden være så stram, at det ikke er muligt at trækkes den tilbage over penishovedet. Det kaldes forhudsforsnævring (phimosis). Hos drengebørn indtil 5-8 årsalderen er dette dog en helt naturlig tilstand, der ikke skal behandles. Hos unge og voksne, hvor forhuden er så stram, at det ikke er muligt at trækkes den tilbage over penishovedet, kan penishovedet vanskeligt rengøres. Her anbefales behandling.

Urinrøret går fra urinblæren, gennem prostata og løber gennem hele urinrøret. som er indlejret i penis i det lille uparrede svulmelegeme corpus spongiosum.

Ved seksuel stimulering bliver penis stiv og får rejsning. Dette kaldes erektion. Den seksuelle stimulering kan opnås med forestilling om noget seksuelt eller med fysisk berøring.

Gennem den seksuelle stimulering fyldes svulmelegemerne med blod. Alle svulmelegemerne kan fyldes med blod, i særlig grad de store svulmelegemer (corpora cavernosa). Bindevævskapslen omkring svulmelegemerne gør, at svulmelegemerne møder modstand og bliver hårde. Blodmængden i svulmelegemerne øges, og den ellers bløde og nedhængende penis bliver hård og oprejst, og den retter sig ud.

Mange dyrearter, herunder primaterne, har en såkaldt penisknogle (baculum eller os penis) over urinrøret for at opnå den nødvendige stivhed under parringen. Mennesket har ikke en penisknogle. Den tynde, aflange knogle dannes af særlige celler i penis-bløddelene under udviklingen, påvirket af mandlige kønshormoner, androgener.

En engelsk undersøgelse fra 2015 har efter måling af 15.521 mænd konkluderet, at den gennemsnitlige penislængde på en ikke-erigeret, "slap" penis er omtrent 9 centimeter, og at omkredsen omtrent svarer til længden. Den normale størrelse fordeler sig bredt omkring gennemsnittet og strækker sig fra 3 centimeter til 15 centimeter.

I erigeret tilstand, "stiv" penis, var penislængden gennemsnitligt omtrent 13 centimeter. Forskellene i erigeret tilstand er dog relativt små, da en mindre penis ofte kan øge længden til det to- eller tredobbelte ved erektion, mens en større penis forlænges mindre ved erektion.