p-piller

I Danmark bruger ca. 350.000 kvinder i dag p-piller (2023). Gennem de seneste år er brugen af p-piller mindsket, især blandt yngre kvinder, til fordel for hormonspiraler således, at det samlede brug af hormonel prævention stadig ligger på omkring 40 % af alle kvinder i alderen 15-49 år i Danmark.

Den internationale familieplanlægningsorganisation (International Planned Parenthood Federation) opgjorde i 1998, at over 70 mio. af verdens kvinder bruger p-piller.

P-piller virker ved at:

• hæmme dannelsen af de to hypofysehormoner FSH og LH, der stimulerer modning af æg og ægløsning
• slimen i livmoderhalskanalen bliver sejere og dermed mere uigennemtrængelig for sædceller
• slimhinden i livmoderhulen bliver tyndere, så et befrugtet æg vanskeligt kan sætte sig fast

Gregory Pincus og medarbejdere begyndte i 1950’erne at udvikle et højpotent progesteronlignende stof, i dag kaldet gestagen, som kunne anvendes som antikonceptionsmiddel ved oral indtagelse. De afprøvede stoffet i en stor undersøgelse i Puerto Rico, og der forekom ikke et eneste svangerskab i 1.279 menstruationscykler. Undersøgelsen blev publiceret i 1956, og den første p-pille, kaldet Enovid, som indeholdt en kombination af et kunstigt østrogen og gestagen, blev godkendt og markedsført i USA i 1960. Arbejdet var igangsat på initiativ af den amerikanske forkæmper for seksuelle og reproduktive rettigheder Margaret Sanger.

Indholdet af østrogen har ændret sig løbende. De tidligste p-piller indeholdt 0,1 mg og er siden mindsket til 0,05, 0,03 og nu 0,02 mg østrogen. Samtidig er der udviklet en række nye typer af gestagen, som populært inddeles i generationer efter tidspunktet for deres fremkomst.

Formålet med både reduktionen af østrogendosis og udvikling af nye typer gestagen har været at mindske bivirkningerne og risikoen for sjældne men alvorlige komplikationer. Det er dog kun delvist lykkes. Mens risikoen for venøse blodpropper blev mindsket med reduktionen i østrogen dosis, viste det sig, at de nye gestagener (3. og 4. generation) indebar en højere risiko for blodpropper end de ældre 2. generations gestagener.

Hvad angår risikoen for blodpropper, depression og cancer henvises til afsnittet om hormonel prævention.

Samtidig er der kommet øget fokus på psykiske bivirkninger ved hormonel prævention, som ikke hverken er mindsket med udviklingen af de nye p-pilletyper eller med minipiller.

• prævention
• hormonel prævention
• minipille