P-piller er tabletter, der forebygger graviditet. P-piller indeholder hormonerne østrogen og gestagen og virker bl.a. ved at hæmme modningen af æg i æggestokkene, hæmme ægløsning og gøre det vanskeligt for et befrugtet æg at sætte sig fast i livmoderen. P-piller findes i pakninger á 21 eller 22 tabletter, som indtages med indskudte pauser på hhv. syv og seks dage. I tabletpausen indtræder en blødning. P-piller blev introduceret i Danmark i 1966 efter at have været på markedet i USA og England fra 1960.

Faktaboks

Etymologi

Ordet p-pille er en forkortelse for Pincus-pille, efter den amerikanske biolog Gregory Pincus, som udviklede p-pillen.

Brug af p-piller

Brug af hormonel prævention i Danmark 2000-2023
Udviklingen i brugen af forskellige typer hormonel prævention i Danmark fra 2010 til 2023. Kombinationsprodukter ses i gul-røde nuancer, mens rene gestagenprodukter ses i blå nuancer.
Brug af hormonel prævention i Danmark 2000-2023
Licens: CC BY SA 3.0

I Danmark bruger ca. 350.000 kvinder i dag p-piller (2023). Gennem de seneste år er brugen af p-piller mindsket, især blandt yngre kvinder, til fordel for hormonspiraler således, at det samlede brug af hormonel prævention stadig ligger på omkring 40 % af alle kvinder i alderen 15-49 år i Danmark.

Den internationale familieplanlægningsorganisation (International Planned Parenthood Federation) opgjorde i 1998, at over 70 mio. af verdens kvinder bruger p-piller.

P-pillers virkemåde

P-piller virker ved at:

  • hæmme dannelsen af de to hypofysehormoner FSH og LH, der stimulerer modning af æg og ægløsning
  • slimen i livmoderhalskanalen bliver sejere og dermed mere uigennemtrængelig for sædceller
  • slimhinden i livmoderhulen bliver tyndere, så et befrugtet æg vanskeligt kan sætte sig fast

Historisk baggrund

Gregory Pincus og medarbejdere begyndte i 1950’erne at udvikle et højpotent progesteronlignende stof, i dag kaldet gestagen, som kunne anvendes som antikonceptionsmiddel ved oral indtagelse. De afprøvede stoffet i en stor undersøgelse i Puerto Rico, og der forekom ikke et eneste svangerskab i 1.279 menstruationscykler. Undersøgelsen blev publiceret i 1956, og den første p-pille, kaldet Enovid, som indeholdt en kombination af et kunstigt østrogen og gestagen, blev godkendt og markedsført i USA i 1960. Arbejdet var igangsat på initiativ af den amerikanske forkæmper for seksuelle og reproduktive rettigheder Margaret Sanger.

Indholdet af østrogen i p-piller

Indholdet af østrogen har ændret sig løbende. De tidligste p-piller indeholdt 0,1 mg og er siden mindsket til 0,05, 0,03 og nu 0,02 mg østrogen. Samtidig er der udviklet en række nye typer af gestagen, som populært inddeles i generationer efter tidspunktet for deres fremkomst.

Formålet med både reduktionen af østrogendosis og udvikling af nye typer gestagen har været at mindske bivirkningerne og risikoen for sjældne men alvorlige komplikationer. Det er dog kun delvist lykkes. Mens risikoen for venøse blodpropper blev mindsket med reduktionen i østrogen dosis, viste det sig, at de nye gestagener (3. og 4. generation) indebar en højere risiko for blodpropper end de ældre 2. generations gestagener.

Kombinationspiller og flerfasepiller

Tabletterne kan enten have samme hormonindhold i hele pakken (kombinationspiller) eller have varierende hormonindhold (flerfasepiller, sekvenspiller), som i nogen grad afspejler den varierende hormonproduktion i en normal menstruationscyklus.

Bivirkninger ved p-piller

Hvad angår risikoen for blodpropper, depression og cancer henvises til afsnittet om hormonel prævention.

Samtidig er der kommet øget fokus på psykiske bivirkninger ved hormonel prævention, som ikke hverken er mindsket med udviklingen af de nye p-pilletyper eller med minipiller.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig