olivin

Mineralet olivin findes hovedsagligt i bjergarten peridotit, der udgør 80 pct. af Jordens volumen. Forsteritrige oliviner findes i magmabjergarter dannet ved høj temperatur som fx peridotit, gabbro og basalt, fayalitrige i bjergarter dannet ved lavere temperatur som fx syenit og granit. Metamorfoserede dolomit bjergarter kan indeholde forsterit og metamorfoserede sedimentære jernmalme fayalit.

Olivinforekomster findes udbredt på hele kloden, hvor bl.a. Norge producerer olivin til jernindustrien. I Grønland var der en olivinmine (Seqi) i produktion fra 2004 – 2009.

Olivin benyttes i produktionen af stål, hvor man tilsætter olivin til jernmalmen i højovnen. Olivinen hjælper til med at rense slagger fra jernmalmen og sænke jernets smeltetemperatur.

En vigtig egenskab ved olivin er, at det kan binde den CO₂, der er i jorden, i luften og i vandet. CO₂ reagerer med olivin og vand og danner magnesiumkarbonat (magnesit). Olivin er derfor et vigtigt værktøj der potentielt kan bidrage til at løse vores klimakrise i fremtiden. Forsøg fra Oman viser, at 1.000 kg olivin kan indfange op mod 600 kg CO₂ fra luften (https://ign.ku.dk/green-solutions/mineralet-olivin/).

Grøn, klar, forsteritisk olivin anvendes som smykkesten under navnet peridot.

Olivinrig peridotit, fx olivinsten (dunit), anvendes i ildfaste materialer og til udvinding af magnesium.