En nisse er ifølge folketroen et overnaturligt væsen.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet nisse er en kæleform af mandsnavnet Niels.
- Også kendt som
-
gårdbo
J.Th. Lundbye var en af de første kunstnere, der tegnede nissen. Her Nissen i Tirup fodrer den hvide hoppe, udført som træsnit af A.F. Flinch 1842. Lundbyes billeder var i høj grad med til at skabe senere tiders opfattelse af, hvordan folketroens nisse så ud.
En nisse er ifølge folketroen et overnaturligt væsen.
gårdbo
Nissen har sin oprindelse i en førkristen tro på husguder, som givetvis også har været udbredt i Norden, selvom der ikke findes sikre vidnesbyrd herom. Derimod ved man, at det var almindeligt i Romerriget, at folk havde en lille mandlig træfigur stående ved arnen. De kaldte ham lar familiaris 'familiens skytsånd', og han fik frisk frugt, vin og små kager.
Sagn om den danske nisse blev første gang indsamlet og udgivet af J.M. Thiele i Danske Folkesagn (1819-1823). Sagnene rummede ældre folks landbofortællinger om den drilagtige nisse, der fungerede som hjemmets beskytter, når han blot fik sin grød dagen før en helligdag. Inspireret heraf skabte danske kunstnere en decideret julenisse. Den første dokumentation om en særlig julenisse stammer fra den danske maler Constantin Hansens julefest i 1836.
Først senere i 1800-tallet lanceredes julemanden, og fra omkring 1900 blev såvel julenisser som julemænd både af børn og voksne kaldt for nisser.
Han går "sædvanligt klædt i grå klæder og har dertil en spids rød hue". Han var således klædt på som husbonden på den gård, hvor han boede. Af sagnene fremgår det også, at han var ungkarl og en lille ældre mand på størrelse med en 10-12-årsknægt.
Tidens billedkunstnere blev så begejstrede for den lille grødspisende husgud, at de gav ham et hædershverv juleaften: De lod det være ham, der kommer med gaverne. De gjorde ham til en nisse, der kun dukker op i julen. Dermed blev folketroens nisse til julenissen. Ca. 1850 var der en ukendt kunstner, der efter tidens mode gav ham en nissekone.
Kobberstik til illustrering af H.C. Andersens eventyr "Nissen hos spækhøkeren" (1853), udført af Vilhelm Pedersen.
Sagn om nissen både som drillepind og som hjemmets beskytter kendes i hele Europa. I Norden opfattedes en nisse gerne som en piberygende ungkarl, lille af vækst og klædt som en bonde fra 1800-tallet i grå vadmelsklæder og rød tophue.
Man sagde om ham, at han var ufattelig stærk, kunne løbe lynhurtigt og påtage sig dyreskikkelse; hans latter lød som en hest, der vrinsker, og kunne høres i miles omkreds. Der boede kun én nisse på hver gård, og han indrettede sig på loftet i laden eller over stalden. Nissen var hjælpsom og loyal over for bonden, når han i løn for sin tjeneste fik et fad sødgrød med en smørklat i hver lørdag aften og ved højtiderne.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.